Børn i solnedgang

Naturen kalder: Hvad er natur for dig?

Hvad er natur for dig? Er det noget vildt og urørt – eller en have, vi skal passe og pleje? I denne paneldebat stiller vi skarpt på vores natursyn – de grundlæggende forestillinger, vi har om naturens værdi, rolle og grænser.

Hvordan påvirker vores syn på naturen den måde, vi lever på, dyrker jorden, skaber lovgivning – eller kæmper for klima og biodiversitet? Og hvordan forandrer natursyn sig over tid, mellem generationer og kulturer?

Kom og vær med, når forskere, kunstnere, forvaltere og ildsjæle mødes for at diskutere og udfordre hinandens natursyn. Du inviteres til at deltage aktivt fra publikumsrækkerne – for måske er det netop vores samtaler om naturen, der kan åbne nye veje fremad.

Arrangementet er for unge, og billetten er gratis 💚

Praktisk information

Sted: Auditoriet på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5–7, 1350 København K.

Pris: Billetter er gratis og skal vises ved ankomst. Ønsker du at besøge museets udstillinger, skal du købe entrébillet.

Målgruppe: Arrangementet henvender sig til unge.

Købsbetingelser: Det er under normale omstændigheder ikke muligt at bytte eller refundere billetter til arrangementet. Skulle arrangementet blive aflyst, får du direkte besked via mail fra Billetto. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tilgængelighed: Kørestolsbrugere kan godt deltage i arrangementet.