De grønlandske mumier
For næsten hundrede år siden blev talrige mumier, kranier og andre skeletrester røvet fra gravkamre på Uunartoq-øen i Sydgrønland og ført til USA. I dag er kun fem af mumierne bevaret, og de blev i 2024 officielt tilbageleveret til Grønlands Nationalmuseum. I første omgang rejste mumierne til København, hvor de skal huses, indtil Grønland får faciliteter til at opbevare dem.
Det blev begyndelsen på et storstilet grønlandsk forskningsprojekt med deltagelse af institutioner og eksperter fra flere lande. Projektets navn er Angerlartunnguit, der både betyder ”de genfødte” og ”de kære hjemkomne”. Målet er gennem moderne videnskabelige analyser at kaste nyt lys over mumiernes livshistorier og den verden, de var en del af.
Hvem var menneskene fra gravkamrene på Uunartoq? Hvad kan deres kroppe, dragter, tatoveringer, gravgaver og gravpladser fortælle om datidens Inuit-kultur? Og hvordan forsker man i menneskelige rester, når de ikke blot er arkæologiske fund, men også forfædre, kulturarv og del af en levende grønlandsk historie?
Fem eksperter med tilknytning til projektet fortæller om mumiernes historie, de foreløbige forskningsresultater og de større perspektiver, som projektet kan være med til at belyse.
Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 11.11.2026 KL. 19.00–21.15
Gravfundet af mumier, menneskerester og gravgaver på Uunartoq-øen er det største af sin art i hele Arktis. CHRISTIAN EDELFELT KOCH MADSEN, arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet, fortæller historien om det enestående fund og om, hvad undersøgelserne har afsløret om den verden, de gravlagte levede i, og hvorfor de blev bevaret netop her. Vi skal også høre den dramatiske beretning om mumiernes skæbne, da de blev fjernet fra gravpladsen og endte i henholdsvis USA og Danmark – og om, hvordan de nu gøres klar til at møde en anden fremtid.
De grønlandske mumier fra Uunartoq har vist sig at bære tatoveringer. Tatoveringer er en kvindepraksis blandt inuitter, som går flere tusinde år tilbage og spiller en central rolle i inuitternes åndetro. MAYA SIALUK EDELFELT KOCH MADSEN, tatoveringsekspert og spirituel vejleder for Angerlartunnguit-projektet, har i årevis forsket i inuittatoveringernes historie. Hun giver indblik i, hvordan man finder tatoveringer i mumificeret hud, og udfolder deres store betydning for inuitternes tro, livssyn og verdensforståelse.
Professor i retsantropologi CHIARA VILLA og leder af Antropologisk Laboratorium MARIE LOUISE JØRKOV, der begge har mange års erfaringer med at undersøge mumier, har foretaget biologisk-antropologiske studier af de grønlandske mumier. Ved brug af ikkeskadelige metoder som CT-scanning og 3D-visualisering har de været i stand til at rekonstruere de gravlagtes biologiske profiler, herunder alder, køn, højde og andre fysiske karakteristika. I foredraget præsenterer de resultaterne og viser, hvordan moderne retsantropologiske redskaber kan skabe ny viden om mennesker, der levede i Grønland for flere hundrede år siden.
Gravgaver var en integreret del af inuits begravelsesskik, og her er begravelserne på Uunartoq ingen undtagelse. Gravene rummer bl.a. fangstredskaber og smykker samt en enkelt nordbo tenvægt. Hvad kan disse genstande fortælle om de afdødes rejser og forbindelser til andre dele af Kalaallit Nunaat (Grønland), deres hjemstavn og inuits tro på en forbindelse mellem livs- og dødsverden? PETER ANDREAS TOFT, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet, deler de foreløbige resultater af udforskningen af de gådefulde gravgaver – og udfordringerne ved undersøgelserne.
Bag om foredragsholderne
Christian Edelfelt Koch Madsen
Christian Edelfelt Koch Madsen er arkæolog og ph.d. Han er ansat som seniorforsker ved Nationalmuseet, Nyere Tid og Verdens Kulturer, Etnografisk Samling. Han har speciale i arktisk arkæologi og har i mere end 20 år arbejdet med at udforske Grønlands forhistorie såvel som nyere historie, baseret henholdsvis på Danmarks og Grønlands Nationalmuseer. Hans forskning fokuserer på historisk økologi, bosættelsesmønstre, landskaber og de lange perspektiver på menneskets liv i og samspil med det arktiske miljø.
Maya Sialuk Edelfelt Koch Madsen
Maya Sialuk Edelfelt Koch Madsen er uddannet tatovør. Hun betegner sig selv som autodidakt forsker i immateriel kulturarv i forhold til kropskunst og religion før kolonitiden. Hun startede Inuit Tattoo Traditions i 2010, som udover inuittatoveringer også er et research- og formidlingsprojekt, der har været med til at genoplive den flere tusinde år gamle tradition. Som spirituel vejleder for Angerlartunnguit-projektet har hun til opgave at sikre, at oprindelig kultur og spiritualitet ikke går tabt i forskningen.
Chiara Villa
Chiara Villa er ph.d. og professor i retsantropologi og retsmedicinsk billeddannelse ved Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på anvendelsen af 3D-billeddannelsesteknikker, herunder CT-scanninger og fotogrammetri, til at undersøge, hvordan knogler påvirkes af alder, sygdom og traumer. Hun arbejder både med skeletmateriale fra arkæologiske og retsmedicinske kontekster og med mumier fra forskellige dele af verden.
Marie Louise Jørkov
Marie Louise Jørkov er ph.d., biologisk antropolog og retsantropolog. Hun er seniorforsker ved Sektion for GeoGenetik, Globe Institute, Københavns Universitet og leder af Antropologisk Laboratorium og Den Antropologiske Samling. Hun forsker i arkæologisk skeletmateriale og mumier med det formål at belyse fortidens menneskers levede liv, sundhed, sygdom, traumer, kost og migration. Hendes tværfaglige forskning kombinerer osteologi, isotopanalyser, CT-scanning, digital røntgen, ancient DNA (aDNA) og proteomik.
Peter Andreas Toft
Peter Andreas Toft er arkæolog og ph.d. ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseet. Han forsker i inuits historie, arktiske kulturmøder, koloni- og ekspeditionshistorie med fokus på identitet, materiel kultur, dragt, religion, handel, familiestrukturer og køn. Hans undersøgelser kombinerer ofte arkæologiske undersøgelser med jagt på skriftlige kilder i arkiverne og inddragelse af inuits mundtlige tradition. Han er medforfatter på grønlandsbindet i Gads bogværk Danmark og kolonierne (2017) samt forfatter og redaktør på bogværket Dansk Ekspeditionshistorie (2021).
Bag om Vin & Videnskab
VIDENSKABELIGE FOREDRAG / FØRENDE FORSKERE / VIN I PAUSEN
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække, hvor førende videnskabsfolk og andre eksperter – danske såvel som internationale – fortæller om spændende forskning, banebrydende opdagelser og store begivenheder fra videnskabens verden.
I pausen serveres et glas vin; deraf navnet på foredragsrækken.
Vin & Videnskab blev lanceret i 2010, og siden da har vi afholdt over 300 arrangementer og haft mere end 900 enkelte foredrag på programmet (vi har oftest flere foredrag til hvert arrangement).
Kom på venteliste til udsolgte foredrag
Er du interesseret i et udsolgt Vin & Videnskab-foredrag, kan du tilmelde dig ventelisten via billet-knappen på det pågældende arrangement. Såfremt der frigives flere billetter, modtager du en e-mail fra Billetto. Alle på ventelisten får besked samtidig, og billetter sælges efter først-til-mølle-princippet.
Har du allerede købt en billet, som du ikke kan bruge?
Bemærk, det er ikke muligt at kontakte folk på ventelisten, hvis du ønsker at sælge allerede købte billetter. Hvis du bliver forhindret i at deltage i et Vin & Videnskab-arrangement, anbefaler vi i stedet at sælge din billet videre via TicketSwap hos Billetto. Se hvordan her.
Se også
Plantemedicin – fra myter og overtro til nutidens forskning
Arkæologi under havet
Rundvisning i vores vilde vidunderlige verden