
FossilFestival
Rejs med os tilbage i tiden og bliv klogere på natur, klima og biodiversitet gennem Jordens historie. I forbindelse med Geologiens Dage dedikerer vi den 20. september 2025 til fossiler og deres fantastiske historier om Danmarks fortid og livets udvikling på Jorden.
Til FossilFestival er der aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Vi opdaterer løbende programmet...
Praktisk information
Adgang:
Alle aktiviteter på dagen er gratis, når der er indløst billet til museet.
Målgruppe:
Børnefamilier samt alle med interesse inden for palæontologi og geologi.
Sted:
Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5–7, 1350 København K.
Mad og drikke:
I museumscaféen kan I lade op til endnu flere oplevelser eller tage en forfriskning to-go. Stil den lille sult med caféens sortiment af kager, smurte boller, sandwiches og wraps, eller nyd en kop kaffe, te, kakao eller en kold sodavand.
Butikken:
I museets butik kan I købe jeres eget udgravningssæt, smukke forsteninger eller fossile tænder fra fortidens kæmper. Butikken ligger i forlængelse af billetsalget.










