Fra kvanteverdenen til exoplaneter

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 21.10.2026 KL. 19.00–21.15

Vi står på tærsklen til en ny teknologisk revolution: kvantecomputeren. Man forventer, at den vil kunne udføre beregninger, som ville tage milliarder af år på almindelige computere, og at den kan få vidtrækkende betydning for alt fra forskning og teknologi til vores egen hverdag.  

Kvantecomputeren udspringer af, hvad der bliver beskrevet som den mest succesfulde og eksakte, men samtidig mest mærkværdige teori i naturvidenskaben: kvantemekanikken. Kvantemekanikken beskriver universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: De kan opføre sig både som partikler og bølger og kan tilsyneladende befinde sig flere steder på samme tid. Niels Bohr, som var en af de mest markante figurer ved tilblivelsen af teorien, udtalte: »De, som ikke chokeres, når de første gang støder på kvantemekanikken, kan umuligt have forstået den”.

Vi har stolte traditioner i Danmark for forskning i kvantemekanik, og dem har professor KLAUS MØLMER i de seneste årtier været med til at føre videre. Han er blandt verdens førende forskere inden for teoretisk kvanteoptik og -mekanik og har skrevet videnskabelige artikler med fem nobelprismodtagere. Han vil introducere os til kvanteverdenen og give indblik i, hvordan forskere nu forsøger at udnytte kvantemekanikkens særheder i banebrydende teknologier såsom kvantecomputere.

Et af de allerstørste gennembrud inden for moderne astrofysik har været opdagelsen af planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, såkaldte exoplaneter. Man er nu nået op på at have bekræftet eksistensen af mere end 6.000 exoplaneter. 

Utroligt nok er forskerne også blevet i stand til at analysere atmosfæren af disse fjerne verdner. Forhåbningen er, at man derigennem kan besvare et af naturvidenskabens helt store spørgsmål: Er der liv andre steder i Universet? Man har fundet exoplaneter, der minder om Jorden, og hvis atmosfære indeholder gasser, vi kender fra vores egen. Men trods en intens søgen har jagten på liv endnu ikke båret frugt.

Kan det måske skyldes, at Jorden og Solsystemet er unikke? Eller bør vi genoverveje vores forståelse af, hvad liv i det hele taget er? De overvejelser optager en af Danmarks førende exoplanetforskere, professor UFFE GRÅE JØRGENSEN. Han spillede en central rolle i opdagelsen af den første jordlignende exoplanet og er nu i gang med at udvikle metoder til at påvise liv på fremmede kloder, hvad enten det er i form af organismer, der bygger på samme biologiske principper som livet på Jorden, eller en hel anden slags liv.