Mikroorganismer – nyt fra forskningsfronten

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 18.11.2026 KL. 19.00–21.15

Vi kender alle til biofilm; det viser sig fx som et slimlag i afløb på badeværelset eller som belægning på tænderne. Men de færreste er nok klar over, at biofilm er et komplekst økosystem af samarbejdende mikroorganismer – og at biofilm faktisk er den mest succesfulde livsform i bakteriernes verden. Bakterierne danner biofilmen for at beskytte sig mod trusler udefra, og det gør den så effektivt, at bakterierne er forskanset mod biocider, antibiotika og kroppens immunforsvar. Det skaber store problemer både i industrien og sundhedsvæsnet. Mikrobiolog, professor og forskningsgruppeleder RIKKE LOUISE MEYER forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse, og arbejder på at finde nye løsninger på nogle af de udfordringer, som biofilm skaber.

Mikroorganismer kommunikerer konstant gennem kemiske signalmolekyler. Disse signaler styrer mikroorganismernes adfærd, samarbejde og interaktioner og kan have betydning for alt fra større organismer til hele økosystemer. Men de uendeligt små og flygtige signalmolekyler er uhyre svære at spore i naturen, og derfor har forskerne begrænset viden om dem. Ph.d. i marin mikrobiologi NATHALIE EIRIS HENRIKSEN, der vandt DR’s Forskerfesten – Ph.d. Cup 2024, har forsket i netop dette felt. Ved hjælp af en ny avanceret analyseteknologi har hun været i stand til at aflytte marine bakteriers skjulte ”samtaler”. Hvordan finder man en kemisk besked i et hav af millioner af andre molekyler? Og hvordan kan viden om mikroorganismers kommunikation bidrage til fremtidens bæredygtige biologiske løsninger?  

Atmosfæren vrimler med bakterier, og hver gang vi trækker vejret, indånder vi ikke bare luft, men også tusindvis af disse usynlige organismer. I mange år betragtede forskerne mest de svævende bakterier som passive, blinde passagerer på sand- eller støvkorn. Men det har vist sig, at nogle af dem faktisk spiller en aktiv rolle i atmosfæriske processer. De kan fremskynde dannelsen af regndråber og iskrystaller – og ultimativt skyer og nedbør. Professor KAI FINSTER er blandt pionererne inden for den moderne aeromikrobiologi, forskningsfeltet, der undersøger atmosfærens mikroorganismer. Under overskriften ”Vejrudsigten – nu med bakterier” vil han dele de nyeste erkendelser om, hvordan mikroorganismer påvirker vejret og klimaet. 

Igennem årtusinder er der blevet ophobet enorme mængder organisk materiale i permafrosten i Arktis. Permafrost er permanent frossen jord, og så længe det organiske materiale ligger begravet i denne polare dybfryser, sker der ikke nogen mikrobiel nedbrydning. Men i disse år opvarmer klimaforandringer Arktis 3-4 gange hurtigere end resten af Jorden. Hvad sker der, når et område mere end 400 gange Danmarks landareal tør op, og mikroorganismerne vågner til live? Hvordan kommer mikroorganismerne til at påvirke klimaet? Og hvad er risikoen for, at ukendte smitsomme sygdomme gemt i permafrosten kan blive spredt? De scenarier optager professor i mikrobiologi ANDERS PRIEMÉ, som i mange år har forsket i, hvordan jordlevende mikroorganismer påvirker planetens klima, og hvordan de selv påvirkes af klimaforandringerne.