Materialer til Fortidens Fingeraftryk
Du kan bruge besøget i Fortidens Fingeraftryk i kombination mellem flere forskellige fag fra STX og HTX.
Arkæologer, forskere og andre eksperter i det arkæologiske felt arbejder sjældent alene inden for ét fag. Ofte arbejder eksperterne på tværs af fakulteter for at få den bredeste viden, bedste forståelse og udnytte deres fælles kompetencer.
Fortidens Fingeraftryk afspejler dette billede, ved at kombinere flere fag i undervisningsforløbet og det supplerende materiale og på den måde lægge op til en tilsvarende tværfaglig tilgang mellem to eller flere af gymnasiets fag.
Kontakt Fortidens Fingeraftryk
ZooMS-metoden: Video og praktisk øvelse
Zooarcheology by Mass Spectrometry (ZooMS) er en nyudviklet metode, der bruges til at artsidentificere arkæologiske materialer lavet af dyr, fx fra skind, knogler eller gevir.
Med ZooMS-metoden behandler vi kollagenpeptider fra materialet enzymatisk, oprenser peptiderne og analyserer dem efterfølgende med massespektrometri.
Analysér data fra ZooMS
Nedenfor har vi lagt materialer til tre forskellige øvelser I kan lave, hvis I selv vil analysere ZooMS-data. Øvelserne er sorteret efter sværhedsgrad, så den nemmeste ligger først og den sværeste sidst.
Dataanalyse som i Fortidens Fingeraftryk
Ved hjælp af de to filer nedenfor kan du analysere det samme ZooMS-data, som bliver brugt i Fortidens Fingeraftryk. Masserne af de relevante peptider er angivet på MS-spektraet så det er nemt arbejde med.
MS- spektra fra ZooMS-analyse af kollagen fra læderskoen fra en ung vikingekvinde begravet ved Hvilehøj.
Referenceark med udvalgte peptidmarkørers værdi for forskellige arter. Genfind værdierne fra referencearket i spektret fra vikingeskoen, og afslør hvilket dyr, Hvilehøjkvindens sko var lavet af.
Dataanalyse - 3 ukendte arter
Hvis du vil gå mere i dybden med ZooMS-dataanalysen, kan du bruge vejledningen og resultatfilerne nedenfor. Her vil du komme igennem hele processen med analysen – helt fra de rå-filer der kommer ud af massespektrometri-analyserne til du har den endelige artsbestemmelse.
ZooMS dataanalyse - 3 ukendte arter: Analysevejledning
Ukendt_1.txt, Ukendt_2.txt, Ukendt_3.txt: Resultatfiler
Dataanalyse – Gå selv på opdagelse i det store datasæt
Med filerne nedenfor kan du gå på opdagelse i forskellige typer af data indsamlet i Fortidens Fingeraftryk og selv vælge hvilken prøve du vil lave ZooMS dataanalyse på. Du kan fx undersøge om morfologiske artsbestemmelser giver samme resultat som ZooMS metoden, om bestemte typer af genstande er lavet af læder fra bestemte arter eller om der er variation mellem replikater fra samme genstand.
ZooMS dataanalyse – Det store datasæt: Analysevejledning
Læreplaner
Fortidens Fingeraftryk kan bruges til at afdække eller supplere emner og områder i læreplanerne for forskellige fag på STX eller HTX. Herunder ses udvalgte punkter i faglige mål og kernestof, som vi berører i Fortidens Fingeraftryk.
Biologi
Faglige mål
- Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
- Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
- Proteiners overordnede opbygning og biologisk funktion
- Enzymers funktioner og faktorer der påvirker enzymaktiviteten
- Kromatografi
Bioteknologi
Faglige mål
- Udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- Bearbejde data fra kvantitative eksperimenter
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
- Overordnede opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner
- Kromatograf
Supplerende stof
- Ny forskning og nye bioteknologiske metoder
Dansk
Faglige mål
- Undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Fysik
Faglige mål
- Kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere
matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser. - Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof
- Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter
Historie
Faglige mål
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som Historieskabt og historieskabende
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Historiefaglige teorier og metoder.
Kemi
Faglige mål
- Efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof
- Overordnet opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for proteiner og enzymer
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder chromatografi
Matematik
Faglige mål
- Oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse.
Supplerende stof
- Bearbejdning af autentisk datamateriale.
Naturvidenskabeligt grundforløb
Faglige mål
- Gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed.
- Opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer.
- Anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes
muligheder og begrænsninger.
Fagligt indhold
- Samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag.
- Eksperimentelt arbejde, såvel i laboratoriet som i felten.
- Behandling af kvalitative og kvantitative empiriske data.
- At vise relevansen og anvendelsen af naturvidenskab i samfundet.
Samfundsfag
Faglig mål
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data.
Teknologi
Faglige mål
- Gennemføre mindre, empiriske undersøgelser til produktion af viden.
- Anvende naturvidenskabelig metode til produktion af viden.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.