Naturen kalder
Naturen kalder på handling, men hvor skal den komme fra? Kom til gratis foredrag og debat for unge én aften om måneden og bliv klogere på biodiversitet og den krise, vi står overfor.
Til arrangementerne vil spændende eksperter sætte fokus på den forestående biodiversitetskrise og debattere problemstillinger sammen med aftenens vært og publikum. 'Naturen kalder' er et debatforum for unge, der gerne vil forstå og være med til at beskytte naturen og den danske biodiversitet.
Tak til...
Eventrækken er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og ungdomsforeningerne Arternes Ambassade København, De Unge Biodiversitetsambassadører, DOF UNG, FLOR, Miljøbevægelsen NOAH, NOA, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening og Vild Campus.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.