Eddercup’en
I uge 40 og 41 inviterer Statens Naturhistoriske Museum dig til at gennemføre en aktivitet, hvor deltagere hjælper forskere med at undersøge edderkopper, der lever skjult i skovbundens lag af visne blade. Projektet skal bidrage til ny viden om danske edderkopper og deres levesteder.
Vi søger blandt andet spejderledere, naturvejledere, foreningsaktive og andre, f.eks. blot en gruppe naturinteresserede venner, som har lyst til en lærerig oplevelse med edderkopper. Det kræver ingen særlige forkundskaber om edderkopper. I får en vejledning med trin-for-trin instruktioner til både feltarbejdet og indsamlingen af data og prøver.
Aktiviteten foregår i uge 40 og 41 og kan gennemføres i lokale skove over hele landet. Efterfølgende bliver de indsamlede edderkopper undersøgt af forskerne, og I får en tilbagemelding om, hvad jeres gruppe har fundet.
Undersøgelsen er en del af projektet ’Vores Vilde Natur’, som drives af Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum. ’Vores Vilde Natur’ er støttet af Aage V. Jensens Naturfond og Nordea-fonden.
Indrapporter jeres målinger
Brug dette værktøj til at indrapportere jeres målinger.
Tilmeld dig
Har du og din gruppe lyst til at tage ud og bidrage til ny naturvidenskabelig viden om edderkopper? Tilmeld dig nederst på siden.
Downloads: Manual og Guide til træer
Webinar om Eddercup'en
Her kan du se webinaret, som forklarer hvad projektet går ud på.
Sådan deltager du
- Vær en flok venner, foreningsmedlemmer, naboer, klassekammerater eller lignende, der har lyst til at deltage.
- Skaf helt almindelige materialer som snor, pensler, et lagen mm.
- Hav adgang til en skov eller område med træer og visne blade.
- Afsæt ca. to timer i tørvejr en dag i uge 40 eller 41.
- Send de indsamlede edderkopper og indtast data til museet.
- Vær nysgerrig og hav lyst til at bidrage til forskningen i Danmarks natur.
Du får...
- En spændende, lærerig aktivitet, som du kan dele med din gruppe.
- En grundig vejledning med en trin for trin-beskrivelse af det videnskabelige feltarbejde.
- Billedguides, der hjælper dig til at lære edderkopper og træarter at kende.
- En tilbagemelding fra forskerne på hvilke arter, der lever i lige præcis jeres område.
- En mulighed for at bidrage til at skabe ny viden om de oversete arter omkring os.