Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Rododendron-kvarteret
    • Café
    • Kaffevognene i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Blog
    • Presse
    • Kontakt
    • Spørg eksperterne
  • Det nye museum
  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
Nyheder
En flok der går gennem højt græs i solnedgang

Åbent brev til Europas politikere

Kære ministre og parlamentsmedlemmer. Nu er tiden kommet til at vise lederskab og ansvar for naturen. Vi, de naturhistoriske museer i Europa, skriver til jer med en klar opfordring til, at der arbejdes for en stærk europæisk aftale om genopretning af naturen. Vi opfordrer jer til at sikre, at en bindende europæisk naturgenopretningsaftale vedtages inden udgangen af 2023.
Pressemeddelelse
16.06.2023
BevaringBiodiversitetKlima
16.06.2023
De seks førende europæiske naturhistoriske museer er:
  • Tyskland: Museum für Naturkunde
  • Belgien: Institut royal des Sciences naturelles de Belgique
  • Nederlandene: Naturalis Biodiversity Center
  • Storbritannien: Natural History Museum
  • Frankrig: Muséum national d'Histoire naturelle
  • Danmark: Statens Naturhistoriske Museum
Fakta

Torsdag den 15. juni 2023 stemmer Europa Parlamentets miljøudvalg om naturgenopretningsloven foreslået af Europa-Kommissionen som et centralt element i EU’s Biodiversitetsstrategi/Green Deal for Europe. Hvis det bliver godkendt, vil dette forslag være den første lov af sin art på kontinental skala, der kræver bindende mål for at genoprette forringede økosystemer. Denne genopretning vil øge CO2-opsamling og -lagring, hjælpe med at reducere virkningen af naturkatastrofer og i sidste ende gavne beskæftigelsen og fødevaresikkerheden.

For at styrke behovet for en ambitiøs fælles europæisk naturgenopretningslov, har seks førende europæiske videnskabelige institutter lanceret et åbent brev, der opfordrer EU's ledere og medlemmer af Miljøudvalget til at stemme for naturgenopretningsloven. Initiativet er støttet af netværket CETAF (Consortium of European Taxonomic Facilities), som samler mere end 70 europæiske naturhistoriske museer og botaniske haver.

Se hvem der har underskrevet det åbne brev til de europæiske politikere

Vi er dybt bekymrede. Vi er vidner til flere og flere hedebølger, tørkeperioder, oversvømmelser og skovbrande – ekstremt vejr, der koster liv. Europas fødevaresikkerhed og levebrødet for mange europæiske borgere er i fare. Planeten og Europas økonomi svækkes, og videnskaben taler sit tydelige sprog: Vi må handle nu. Derfor henvender vi os til jer i dag.

Heldigvis har vi i vores bestræbelser på at modvirke uønskede naturkatastrofer, en stærk allieret på vores side: naturen selv. Overalt i Europa er der eksempler på banebrydende projekter, der arbejder for at genoprette naturen. Genopretning af naturen skaber situationer, hvor alle vinder: Det gavner lokalsamfund, vores biodiversitet og beskytter klimaet. Ved at genoprette naturen gavner vi vores eget helbred, vores velvære, vores økonomier og vores børns fremtid.

Her er nogle eksempler: Genopretning af skove har fra Finland til Portugal ført til, at vi igen kan nyde naturlige, sunde skove, der også er et hjemsted for masser af dyreliv. Fra Irland til Rumænien har genopretningen af vådområder ført til bedre beskyttelse mod oversvømmelser og tørke. Tilmed er den lokale økoturisme blevet genoplivet. Over hele Europa bobler fritflydende floder af liv. Lokalbefolkninger har igen adgang til rent vand. I vores oceaner er udryddelsestruede fiskebestande atter vokset i genoprettede områder. Alt dette har tilvejebragt jobs og velfærd i hele Europa. Men det er kun begyndelsen. Vi kan gøre meget mere.

Det vil komme alle europæere til gode, hvis I støtter den europæiske naturgenopretningsaftale, der stiller juridisk bindende mål for genopretning af økosystemer. I har hermed muligheden for at sikre, at mennesker og natur i vores fælles fremtid kan fortsætte med at leve sammen i harmoni. Vi regner med, at I tager ansvar for dette. I har magten i jeres hænder. Lad os genoprette naturen nu.

Vi vil med glæde besvare de spørgsmål, I måtte have.

På vegne af de seks førende naturhistoriske museer i Europa.

Venlig hilsen
Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum

Flere nyheder

Peter C. Kjærgaard

Direktøren der transformerede Statens Naturhistoriske Museum

Nyhed
01.06.2023
Kvinde i udstillingen Wildlife Photographer of the Year

Museer skal være frirum for fremtidens publikum

Pressemeddelelse
12.07.2023
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn

Tiltrædelsesdato
Ansøgningsfrist
Jobkategori
Ansøg