Mens dinosaurer som stegosaurer gik på landjorden, svømmede hvaløgler i fortidens have. Nu dokumenterer et nyt studie den første fossiliserede ryghvirvel fra en hvaløgle fundet i Danmark. Knoglen blev fundet i en løs stenblok ved Lodbjerg Klint i Thy og tilfører ny viden til den sparsomme dokumentation af hvaløgler i Skandinavien.
– Der er meget få fund af hvaløglefossiler i Skandinavien, og før nu har vi ikke kendt til fossiler fundet i Danmark. Selv om vi kun har fundet én ryghvirvel, kan vi identificere den som en hvaløgle. Fundet giver os dermed ny viden om hvaløglers forekomst i regionen og er et vigtigt bidrag til vores forståelse af fortidens havliv, siger studiets førsteforfatter Laura Cotton, lektor og kurator for Danekræ ved Statens Naturhistoriske Museum.
De hidtil kendte skandinaviske fund af hvaløgler stammer fra det arktiske Norge. Det danske fund viser derfor, at hvaløgler også har været til stede længere mod syd i Skandinavien.
De eneste kendte fossiler af store havkrybdyr i Danmark været rester af svaneøgler fra jurassiske aflejringer på Bornholm samt enkelte fund af mosasaurfund fra Kridttiden. Fundet af hvaløglens ryghvirvel føjer dermed en ny gruppe af havkrybdyr til den danske fossilhistorie.
Hvaløgler er en uddød gruppe af havlevende krybdyr, som levede i verdenshavene fra den tidlige triasperiode til den tidlige del af Kridttiden. De nedstammede fra landlevende krybdyr, men udviklede sig til effektive svømmere med en kropsform, der hos nogle arter mindede om nutidens tunfisk og delfiner. Hvaløgler var dog hverken fisk eller dinosaurer, men en selvstændig gruppe af havlevende krybdyr.
Ryghvirvlen blev fundet i en løs stenblok på stranden ved Lodbjerg Klint i Thy. Stenblokken kan derfor være transporteret langt fra det sted, hvor hvaløglens rester oprindeligt blev begravet.
Forskerne vurderer, at stenblokken sandsynligvis stammer fra jurassiske aflejringer i Skagerrak–Nordsøområdet og blev ført mod Danmark af gletsjere under istiden.
Stenblokkens præcise oprindelse er dog ukendt, så vurderingen bygger på knoglens udseende, stenens sammensætning og områdets geologiske historie.
– For at finde ud af, hvor stenblokken kan stamme fra, har vi blandt andet sammenlignet den med andre stenblokke i museets samlinger, der er blevet transporteret hertil under istiden. Nogle af dem indeholder fossiler fra juratiden og er fundet i det samme område af den jyske vestkyst. Sammen med stenens sammensætning og vores viden om istidens gletsjere peger det på Skagerrak–Nordsøområdet som en mulig oprindelse. Vi kan dog ikke fastslå præcist, hvor stenen kommer fra, siger Laura Cotton.
Ryghvirvlen er cirka ni centimeter bred og godt otte centimeter høj. Dens form viser, at den stammer fra den forreste til den midterste del af hvaløglens hale.
Forskerne har sammenlignet ryghvirvlens mål med flere kendte hvaløgler fra juratiden. Den er større end hos flere kendte hvaløglearter med en kropslængde på op til omkring tre meter, men mindre end hos de største hvaløgler, som kunne blive op mod ti meter lange. Forskerne kan dog ikke afgøre, hvilken art ryghvirvlen stammer fra.
Fossilsamleren Christian Bach Hansen fandt ryghvirvlen i 2025. I 2026 blev den optaget i Danekræ-samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
Studiet First ichthyosaur remains from Denmark within glacial erratics er skrevet af Laura J. Cotton, Lotta Dreyer og Lene L. Delsett og publiceret i Bulletin of the Geological Society of Denmark i 2026.
