Fra plante til porcelæn: et særligt fund i museets gemmer
DaSSCo (Danish System of Scientific Collections), er et nationalt program, der har til formål at digitalisere alle Danmarks naturhistoriske genstande. Projektet ledes af Statens Naturhistoriske Museum i samarbejde med Science Museerne i Aarhus, Naturhistorisk Museum Aarhus og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Siden 2021 er der opbygget digitaliseringsinfrastrukturer og udviklet metoder til digitaliseringsarbejdet.
Naturhistoriske samlinger udgør en vigtig del af den danske kulturarv. Digitaliseringen skaber en digital dublet, som gør genstandene lettere tilgængelige for både forskere, myndigheder og offentligheden, samtidig med at de fysiske genstande skånes.
Af Anne Jo Dobel, digitaliseringsmedarbejder
Fundet
Midt på sommeren i 2025 er arbejdet på digitaliseringsprogrammet DaSSCo i fuld gang på Statens Naturhistoriske Museum. Her arbejder vi på at digitalisere museets samlinger, og i denne periode arbejder vi på den danske samling af karplanter.
På en dag håndterer hver digitaliseringsmedarbejder 700 til 1200 herbarieark med indsamlede, tørrede planter. Arbejdet går hurtigt og er rutinepræget. Først gennemses arket for nogle bestemte detaljer og derefter får det en QR-kode med artsnavn, indsamlingsland og opbevaringslokation. Herefter går vi videre til næste ark. Ved den næste arbejdsstation bliver arkene fotograferet og lagt i museets database sammen med informationerne fra QR-koden, så forskere, myndigheder og offentligheden kan få adgang til de naturhistoriske genstande i vores samlinger.
På sådan en helt almindelig arbejdsdag, hvor der digitaliseres på livet løs, ser jeg pludselig et ark, som får mig til at standse samlebåndsarbejdet.
Herbariearket, jeg stopper op ved, har en indsamling af arten liden lærkespore (Corydalis intermedia, tidl. Corydalis fabacea), en forårsplante, der blomstrer i løvskove og krat netop nu. Den er hverken sjælden eller truet, men heller ikke særlig almindelig, da den vokser under særlige forhold.
Men det er nu ikke planten, der får mig til at stoppe op.
Øverst på herbariearket sidder en illustration af arten, og noget siger mig, at den er særlig. Papirets struktur, håndskriften samt tegningens detaljer og farvelægning giver mig et indtryk af både stor kunstnerisk færdighed og høj alder. Der er ingen indsamlingsdato på mærkatet, men da jeg kigger nærmere efter, kan jeg se antydningen af et vandmærke: ”179”. Papiret må altså være produceret i 1790’erne.
Georg Christian Oeder (1728–1791) var en tyskfødt læge fra Slesvig. Gennem sit bekendtskab med udenrigsminister J.H.E. Bernstorff blev han indstillet til lede arbejdet med at fremme den økonomiske udvikling i Danmark som professor i økonomi ved Københavns Universitet. Universitetet ville dog ikke have Oeder, og i stedet blev han ansat af kongen til at lede en ny botanisk have ved Amaliegade.
Her udviklede Oeder idéen om at indsamle viden om rigets planter og naturressourcer og udbrede, hvordan disse kunne hjælpe den skrantende danske økonomi. Denne viden skulle formidles til offentligheden igennem det store illustrerede værk Flora Danica. I 1754 blev Oeder udnævnt til professor i botanik ved det Kongelige Botaniske Institut, og som udgiver af de første ti Flora Danica hæfter fra 1761 til 1771 var han ophavsmand til idéen og det indledende arbejde med værket.
Vi er blevet bedt om at holde et vågent øje med illustrationer af netop denne art, og fundet her må være værd at følge op på. Museets samlingsmedarbejdere undersøger også herbariearket og vurderer med stor begejstring ud fra papirets vandmærke, plantens udseende og indsamlingsstedet, at der kan være tale om en original Flora Danica-tegning
Historien
Måske tænker du nu: Flora Danica – er det ikke porcelæn?
De smukke illustrationer, som mange i dag kender fra porcelænsstellet fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, stammer oprindelig fra et omfattende videnskabeligt værk, der skulle dokumentere alle planter i Kongeriget Danmark. Værket blev påbegyndt i 1700-tallet af læge og botaniker Georg Christian Oeder, blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af den danske flora. Det første hæfte blev udgivet i 1761.
Det var et omfattende arbejde Oeder begyndte midt i 1700-tallet. Hver farvelagte illustration i Flora Danica er ikke kun skabt ud fra en viden om, hvordan planten ser ud, men er en direkte aftegning af en virkelig plante indsamlet et sted i Kongeriget Danmark – et såkaldt belæg. Belægget bliver så skitseret enten inden indsamling eller efterfølgende, hvilket refereres til som den originale tegning. Tegningen overføres derefter til en kobberplade, som kunne bruges til at trykke illustrationer på papir, hvilket giver et sort/hvidt print, det der kaldes et kobberstik. Til sidst håndkoloreres et print og bruges som farvemodel for alle andre print, der skal farvelægges. Dette kaldes mønsterarket.
| Belæg | – Den oprindelig plante, der illustreres. |
| original tegning | – Skitse af belægget, den første formgivning af illustrationen. |
| kobberplade | – Illustrationen stikkes på en kobberplade. |
| sort/hvidt print | – Kobberpladen trykkes på papir som et sort/hvidt print. |
| mønsterark | – Printet håndkoloreres, så det kan bruges som farvemodel for andre print. |
Flora Danica-værket blev udgivet over de næste 122 år frem til 1883. Der blev produceret 51 hæfter og 3 supplementshæfter med udgivelser, hvilket svarer til 3240 kobberstukne tavler i alt. Planten liden lærkespore er en del af udgivelsen fra 1810. Det omfattende Flora Danica-værk er et imponerende arbejde og regnes i dag som et af de mest ambitiøse botaniske værker i verden.
Betydningen
Selvom den første Flora Danica-udgivelse er 265 år gammel, har værket stadig stor betydning i dag. Værket ses som et bindeled mellem den danske natur, naturvidenskaben, kunsten og den nationale identitet, også igennem Flora Danica-porcelænsstellet, hvor illustrationerne er gengivet. Værket fascinerer og genskaber en interesse for naturvidenskaben igennem en dragende æstetik og fortællingen, om hvordan naturvidenskaben udviklede sig i Danmarks oplysningstid. Det er et symbol på dansk naturarv og hvordan den danske natur så ud, inden landbruget blev intensiveret.
Derfor er Flora Danica-genstandene nogle af de mest skattede på Statens Naturhistoriske Museum. På museet har vi stadig de fleste af kobberpladerne og mange af de originale print og mønsterark. Til gengæld har vi meget få originaltegninger og belæg, da de ikke blev systematisk indsamlet og gemt.
Netop derfor er fundet af herbariearket med liden lærkespore sidste sommer så særligt.
Den opmærksomme læser vil måske opdage, at fundet af liden lærkespore ikke kun indeholder originaltegningen, men faktisk også selve belægget for illustrationen. Tegningen er godt nok spejlvendt, men planten i højre hjørne har samme stængel-, blad- og blomsterpositionering og matcher den pressede plante på arket.
Det betyder, at Statens Naturhistoriske Museum nu – for første gang i nyere tid – kan samle et komplet sæt af en Flora Danica-art, inkl. belæg, originaltegning, kobberplade, sort/hvidt print og mønsterark. Dertil har museet også erhvervet sig en helt særlig ekstra del. Nemlig en antik tallerken fra Den Kongelige Porcelænsfabrik med selvsamme illustration af liden lærkespore.
Mere end et heldigt fund
Fundet har været en kærkommen overraskelse midt i museets omfattende digitaliseringsarbejde. Digitaliseringen af vores genstande har helt klare fordele for samlingerne:
- Samlingerne bliver tilgængelige for offentligheden.
- Forskere og styrelser har let adgang uden at udsætte samlingsobjekterne for håndtering.
- Objekterne skånes, så de kan bevares længere og være til gavn for flere.
Men fundet er også en påmindelse om, at museets gamle samlinger stadig rummer gemte og glemte skatte.
Vi håber, at DaSSCos digitaliseringsarbejde kan føre til flere af disse fund på museet i de kommende år, mens vi arbejder os igennem samlingerne én genstand ad gangen.
Hvis du er blevet nysgerrig på det særlige Flora Danica-fund, kan du opleve hele sættet af liden lærkespore på det nye Statens Naturhistoriske Museum, når det åbner i foråret 2027. Hvilket også bliver første gang nogensinde, at alle elementerne bag en Flora Danica-art bliver udstillet samlet.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen!
Henning Knudsen, Fortællingen om Flora Danica, 4. udgave, 2. oplag, ISBN. 978-87-11-91481-6.
Den Danske Ordbog, tilgået 21/04/2026, URL: ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kobberstik
Den Danske Ordbog, tilgået 21/04/2026, URL: ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11041941&def_id=21065723&query=kobberstik
Jens Soelberg, fotografier og hjælp
Anne Jo Dobel, fotografier