Villum Experiment-programmet støtter ideer, som har en begrænset chance for at lykkes, men som har stort potentiale, hvis de gør. Ideerne kan f.eks. have potentialet til at besvare et længe uløst videnskabeligt spørgsmål, bringe en banebrydende forståelse af et centralt emne, skabe grobund for et nyt forskningsområde eller danne grundlaget for en ny metode eller teknologi.
Mikroplastik (MP) og nanoplastik (NP) udgør en voksende global bekymring på grund af deres uklare skæbne i miljøet og påvirkningen af økosystemer. Selvom plastikmaterialer har været almindeligt anvendt siden 1950'erne, blev det ikke bredt anerkendt som et betydeligt problem i havene før i 1980'erne.
Mens der i øjeblikket arbejdes på at forbedre vores forståelse af, hvordan MP og NP opfører sig i havet, er mængden og fordelingen af tidlige plastikmaterialer stort set ukendt.
Midten af 1900-tallet markerede også en æra med omfattende havundersøgelser, hvor ekspeditioner som Galathea sejlede jorden rundt. Utallige prøver fra disse ekspeditioner findes i museumssamlinger og udgør potentielle tidskapsler af havplastik.
Laura Cottons projekt vil benytte historiske prøver fra 1950'erne til 1970'erne, kombineret med nano-infrarød Raman-spektroskopi i høj opløsning, for at fastslå, hvornår og i hvilket omfang tidligere plastikmaterialer blev en del af havmiljøet.
Denne information er afgørende for at forstå nuværende påvirkninger, samt, forudsige fremtidige påvirkninger af MP og NP og vil i sidste ende bidrage til at forme kommende miljøpolitik.
