Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Rododendron-kvarteret
    • Café
    • Kaffevognene i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Blog
    • Presse
    • Kontakt
    • Spørg eksperterne
  • Det nye museum
  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
Nyheder
Araknolog Frederik Lech Fischer på edderkoppejagt.
Araknolog Frederik Lech Fischer på edderkoppejagt. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper

I Danmark findes der over 600 forskellige arter edderkopper, men langt størstedelen af dem har forskere stadig begrænset viden om. Nu inviterer Statens Naturhistoriske Museum danskere over hele landet til at hjælpe med at indsamle data og edderkopper. Den første Eddercup finder sted i uge 40-41 og har fokus på de små edderkopper, der gemmer sig i skovbundens visne blade.
Pressemeddelelse
16.09.2026
ArrangementBiodiversitetCitizen scienceNye arter
16.09.2026
Tilmeld dig Eddercup'en

Når efteråret lægger et tæppe af visne blade over skovbunden, gemmer der sig et væld af liv under vores fødder, som de fleste sjældent lægger mærke til. Nu lancerer Statens Naturhistoriske Museum Eddercup’en – et nyt projekt, hvor danskere kan hjælpe forskere med at undersøge edderkopper.

Eddercup’en er en del af Vores Vilde Natur, hvor Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum samarbejder om at skabe engagement, viden og forståelse for den danske natur og biodiversitet.

De små edderkopper skal under luppen

Den første Eddercup finder sted i uge 40-41. Her inviteres grupper over hele landet til at undersøge et område i en lokal skov eller et andet område med træer og visne blade. Grupper af alle slags og størrelser kan være med – fra naturvejledere og spejdergrupper til foreninger, naboer og venner med interesse for naturen.

Her skal deltagerne hjælpe med ved at registrere forholdene på stedet, og indsamle data og prøver efter den vejledning, man modtager.

De indsamlede edderkopper og data sendes efterfølgende til Statens Naturhistoriske Museum, hvor materialet indgår i forskernes videre undersøgelser. Målet er at bidrage til ny viden om danske edderkopper og deres levesteder.

– Når deltagerne undersøger skove og naturområder forskellige steder i landet, kan vi samle materiale fra mange forskellige levesteder. Det giver os et bedre grundlag for at undersøge, hvilke edderkopper der lever i skovbunden, og hvilke forhold de foretrækker, siger Frederik Leck Fischer, araknolog ved Statens Naturhistoriske Museum.

– Jeg håber på, at vi med danskernes hjælp kan få meget mere viden om de danske edderkopper, og med lidt held vil vi opdage et par helt nye arter. 

Nordlig fugleedderkop
En nordlig fugleedderkop, der er en fjern dansk slægtning til de store tropiske fugleedderkopper. Foto: Frederik Lech Fischer, Statens Naturhistoriske Museum
Om Vores Vilde Natur

Eddercup’en er en del af projektet Vores Vilde Natur, som drives af Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum. I fællesskab vil vi igangsætte en række aktiviteter, der skal skabe engagement, viden og forståelse for den danske natur og biodiversitet.

Vores Vilde Natur er støttet af Aage V. Jensens Naturfond og Nordea-fonden.

Gå på jagt efter skovens edderkopper

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage. Deltagerne får en grundig trin-for-trin-guide til feltarbejdet og indsamlingen af data og prøver.

Derudover får deltagerne billedguides, der kan hjælpe med at lære edderkopper og træarter at kende, og efterfølgende kan de få svar på, hvilke edderkoppearter der er fundet i deres undersøgelsesområde.

Aktiviteten kan gennemføres på omkring to timer i tørvejr en dag i uge 40 eller 41.

– Projektet er lavet, så en gruppe med interesse for naturen kan gennemføre undersøgelsen ved hjælp af den vejledning, vi stiller til rådighed. Det vigtigste er nysgerrighed og lysten til at bidrage til ny viden om naturen omkring os, siger Frederik Leck Fischer, araknolog ved Statens Naturhistoriske Museum.

Projektet er landsdækkende, og ambitionen er at få bidrag fra så mange forskellige dele af Danmark som muligt. 

For at deltage skal du:

  • samle en gruppe venner, foreningsmedlemmer, naboer, klassekammerater eller andre 
  • have adgang til en skov eller et område med træer og visne blade
  • afsætte cirka to timer i tørvejr i uge 40 eller 41
  • indsamle og sende edderkopper samt indtaste data til museet

Det er gratis at tilmelde sig og deltage i Eddercup'en. Deltagerne skal selv skaffe helt almindelige materialer til undersøgelsen, herunder: snor, pensler, et lagen og desinficerende spray.

Frederik Lech Fischer leder efter edderkopper gemt i de visne blade.
Frederik Lech Fischer leder efter edderkopper gemt i de visne blade. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Eddercup'en – find edderkopper i skoven

Hvad er Eddercup’en?
Et landsdækkende forskningsprojekt, hvor deltagere hjælper forskere med at undersøge edderkopper, der lever i skovbundens visne blade.

Formål?
At bidrage til ny viden om danske edderkopper og deres levesteder, herunder hvilke edderkopper der findes forskellige steder.

Hvor?
I lokale skove og andre områder med træer og visne blade over hele Danmark.

Hvornår?
Uge 40-41.

Hvem kan deltage?
Alle naturinteresserede kan deltage – for eksempel en gruppe venner eller klassekammerater, naturvejledere, spejdergrupper eller foreningsaktive.

Hvad får deltagerne?
Trin-for-trin-vejledning, billedguides og efterfølgende tilbagemelding om, hvilke edderkopper der er fundet i deres undersøgelsesområde.

Hvad koster det?
Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her

Flere nyheder

Det nye museum

Fra udstilling til tallerken – maden bliver en del af museumsoplevelsen på Statens Naturhistoriske Museum

Nyhed
16.09.2026
Elev inspicerer fund i pretriskål

30.000 elever på danmarkshistorisk insektjagt i verdens største student science projekt

Nyhed
07.09.2026
Bamsezoologerne artsbestemmer tøjdyr

Dyrerigets dronninger og bamsezoologer indtager efterårsferien

Pressemeddelelse
18.09.2025
FossilFestival 2025

Tag på tidsrejse til FossilFestival

Pressemeddelelse
05.09.2025
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn

Tiltrædelsesdato
Ansøgningsfrist
Jobkategori
Ansøg