Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Rododendron-kvarteret
    • Café
    • Kaffevognene i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Blog
    • Presse
    • Kontakt
    • Spørg eksperterne
  • Det nye museum
  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
Nyheder
Pindsvind om natten foran en bil med tændte lygter
Europæiske pindsvin kan høre højfrekvent ultralyd, og det muliggør udviklingen af specialdesignede lydafskrækkere, der potentielt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken. Statens Naturhistoriske Museum, Joan Ostenfeldt

Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab

Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.
Pressemeddelelse
11.03.2026
DyrForskning
11.03.2026
Læs artiklen om studiet ‘Hearing and anatomy of the ear of the European hedgeho…

Det europæiske pindsvin er et af vores mest elskede pattedyr, men bestanden er i bekymrende tilbagegang, og en af hovedårsagerne er, at de bliver påkørt af biler. Men nu viser et nyt studie, at pindsvin kan høre ultralyd. Og det kan få betydning for deres overlevelse.

Adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Sophie Lund, Rasmussen har ledet et studie, der beskriver det europæiske pindsvins hørelse og øreanatomi. Hun har med sit forskerhold, med deltagelse af specialister fra Aarhus Universitet, City Dyreklinik, Oxford Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet, opdaget, at europæiske pindsvin kan høre højfrekvent ultralyd. Resultaterne, der offentliggøres i dag d. 11. marts i Biology Letters, muliggør udviklingen af specialdesignede lydafskrækkere, der potentielt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken.

Sophie Lund Rasmussen, også kendt som ‘Dr. Pindsvin’, som står i spidsen for projektet, udtaler:

– Jeg er henrykt! Vores resultater muliggør potentielt, at vi kan udvikle lydafskrækkere, der er målrettet pindsvin, og ikke generer bilisterne og deres kæledyr. Tænk hvis det bruges til at holde pindsvinene væk fra bilerne, og andre potentielle farer, såsom robotplæneklippere og kanttrimmere.

En væsentlig årsag til pindsvinedødeligheden er påkørsler i trafikken, som anslås at dræbe op til ét ud af tre pindsvin om året. Derfor er der et akut behov for strategier til at reducere antallet af trafikdræbte pindsvin.

Sophie Lund Rasmussen uddyber:

– Der er stadig lang vej endnu - vi skal have undersøgt hvilke lyde, der i så fald skræmmer pindsvin, og om de kan afholde pindsvinene fra at gå ud foran bilerne. Det kræver et større forskningsprojekt, og det er her bilindustrien kommer ind i billedet.

Sophie Lund Rasmussen
Dr. Pindsvin møder et pindsvin om natten, hvor de normalt er aktive. Pindsvinene kan være svære for bilisterne at se, når de krydser vejen om natten. Statens Naturhistriske Museum, Joan Ostenfeldt

Fra grundforskning til konkrete løsninger

Kortlægningen af pindsvins hørelse bidrager både med ny grundviden og åbner op for nye muligheder for at udvikle tiltag, der kan beskytte pindsvinet fra menneskeskabte farer. 

Medforfatter Aage Kristian Olsen Alstrup fra Aarhus Universitet, udtaler: 

– Det er interessant på denne måde at få kortlagt den basale biologi omkring pindsvinets hørelse - som så ofte før leder denne slags forskning til potentielt helt nye muligheder for at iværksætte tiltag, der på sigt kan være med til at beskytte pindsvin i forhold til såvel biler som robotplæneklippere.

Sophie Lund Rasmussen håber at resultaterne kun er begyndelsen. Hun udtaler:

– Næste skridt er at undersøge, hvordan pindsvin reagerer på ultralyd. Hvis lydene kan holde dem væk fra biler, kan det gøre en reel forskel for pindsvinenes overlevelse. Jeg håber, bilindustrien vil støtte forskningen, så vi sammen kan udvikle effektive lydafskrækkere og samtidig øge trafiksikkerheden. Det er forskning i øjenhøjde.

Sådan blev pindsvinets hørelse kortlagt

Forskningsleder Sophie Lund Rasmussen stod bag den rapport, der sidste år førte til, at det europæiske pindsvin blev klassificeret som ”næsten truet” på IUCNs europæiske rødliste. I arbejdet med at reducere trafikdrab har hun længe overvejet, om ultralyd kan bruges til at holde pindsvin væk fra biler – men først måtte pindsvinets hørelse beskrives videnskabeligt.

Derfor samlede hun et internationalt forskerhold, som kortlagde pindsvinets øreanatomi ved hjælp af højopløselige mikro-CT-scanninger af et dødt pindsvin. Scanningerne afslørede små, tætte mellemøreknogler, en let stigbøjle og en kompakt snegl – anatomiske træk, der er kendetegnende for dyr, som kan høre ultralyd.

For at bekræfte dette målte forskerne det auditive hjernestammerespons hos levende pindsvin, der var klar til at blive genudsat i naturen efter at have været i pleje. Resultaterne viste, at pindsvin reagerer på lyd mellem 4 og 85 kHz, med størst følsomhed omkring 40 kHz. Pindsvin kan altså høre lyde inden for ultralydsspektret Fundene åbner for udvikling af lydafskrækkere, som kan høres af pindsvin, men ikke af mennesker eller kæledyr.

Billederne viser den 3D-model, som mikro-CT-scanningerne skabte af pindsvinets indre øre og mellemøre.
Billederne viser den 3D-model, som mikro-CT-scanningerne skabte af pindsvinets indre øre og mellemøre. Her kan man blandt andet se pindsvinets mellemøreknogler (hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes). Sophie Lund Rasmussen
Pindsvin foran bil
Pindsvin foran bil. Danmarks Pindsvin, WWF, Verdensnaturfonden

Kontakt forskeren direkte:

Sophie Lund Rasmussen
Pindsvineforsker, Statens Naturhistoriske Museum
Tlf: 2211 7268
Mail: slr@snm.ku.dk

Portræt af Robin Matthew Crisp

Robin Matthew Crisp

Pressemedarbejder
Statens Naturhistoriske Museum
Mail
rmc@snm.ku.dk
Mob
(+45) 93 58 86 72

Flere nyheder

Danske lægeplanter fra museets samlinger.

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

Pressemeddelelse
22.10.2026
Hemiptarsenus ornatus der for første gang er registreret i Danmark.

Ny hvepseart fundet i Danmark

Pressemeddelelse
14.10.2026
Efter mere end 130 år lukker museet på Øster Voldgade inden det nye museum åbner 6. marts 2027.

Sidste chance for at opleve Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade

Pressemeddelelse
02.10.2026
Dronte i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden'

Et af verdens kun to komplette drontekranier giver ny viden om den uddøde fugl

Pressemeddelelse
06.08.2026
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn

Tiltrædelsesdato
Ansøgningsfrist
Jobkategori
Ansøg