Skoleforløb ’Vilde dilemmaer’

Udstillingen ’Vilde Vidunderlige Verden’ giver et indblik i en af verdens vigtigste samlinger, der er blevet til gennem 400 år med hjælp fra tusindvis af mennesker. Her kan du komme helt tæt på den rigdom af genstande, historier og forskningsresultater, som gemmer sig i museets skatkamre og et væld af vilde fortællinger om fantastiske fund indsamlet på ekspeditioner til ufremkommelige regnskove, de højeste bjerge, dybhavet, verdensrummet og vores egen baghave.

I skoleforløbet ’Vilde dilemmaer’ arbejder eleverne med nogle af de mange eksempler, udstillingen rummer, på hvordan menneskers valg har haft konsekvenser for naturen på godt og ondt. Eleverne stilles ansigt til ansigt med genstande og situationer der giver anledning til dialog om de svære valg og konsekvenser samt argumenter for og imod. Må mennesket godt udrydde en anden art hvis den er en trussel mod os? Er der forskel på hvad mennesker skal gøre for at bevare dyrearter og plantearter? Er det ok at udnytte en art hvis det er til medicinsk brug?

Hjemme på skolen kan I perspektivere elevernes diskussioner om dilemmaerne og sammen spille spillet KlimaCool der sætter fokus på hvordan vores valg i hverdagen påvirker mængden af CO2-udledning og dermed har konsekvenser for vores miljø. KlimaCool udleveres gratis i klassesæt, til klasser der har booket og gennemført forløbet, så længe lager haves. Du kan læse mere om og selv købe spillet her.

Information

  • Fag: Forløbet taler ind i biologi, geografi, samfundsfag, historie

     

  • Målgruppe og periode: Forløbet er udviklet til 7.-10. kl. men vil også egne sig til opstartsforløb på gymnasiet/HF. 
    Booking åbner før sommerferien 2025.

     

  • Deltagerantal: max 30 personer inkl. lærere. Ved større grupper er I velkommen til at dele jer og booke flere forløb.

     

  • Varighed: I får en velkomst og en intro på 10 min. herefter arbejder I på egen hånd i udstillingen i den tid I ønsker. Vi anbefaler at I afsætter ca. 60 min. til hele forløbet inkl. intro. I er velkomne til at blive på museet så længe I har lyst, indenfor åbningstiden.

     

  • Booking: Besøg skal bookes senest 7 dage i forvejen
    Booking foregår efter først til mølle
    Bookingen åbner før sommerferien 2025