I 2009 begyndte arbejdet med at skabe en ny museumsbygning i Botanisk Have, hvor zoologi, botanik og geologi kunne forenes i ét museum i international topklasse, og hvor publikum kan opleve alle aspekter af naturhistorien samlet under ét tag.
Fra de første idéer til første spadestik i 2019 bevægede projektet sig gennem arkitektkonkurrence, sikring af finansiering, godkendelse af lokalplaner og fastlæggelse af byggeentreprisen. Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds tegnede museet, som blev opført med Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen som bygherre. I 2024 blev bygningen overdraget til Københavns Universitet og museet.
Siden overdragelsen har arbejdet med den kommende museumsoplevelse været i fuld gang med opbygning af udstillinger, laboratorier og gæstefaciliteter, så Danmarks nye nationale museum for naturhistorien kan åbne dørene for publikum den 6. marts 2027.
Tidslinje
A.P. Møller Fonden donerer derudover et trecifret millionbeløb til udstillingerne på det nye museum.
Ved udgravningen til fundamentet flyttes der 200.000 tons jord og graves 15 meter under terræn i en omkreds på 400 meter. For at kunne grave ud til de kommende udstillingssale under jorden, skal den gamle maskinhal bag Palmehuset tages ned. Den bliver senere genopført med bl.a. de originale facadesten og stålgitterkonstruktioner.
I årets løb tager Oceansalen også form med et støbt fundament fire meter under terræn, og de nederste vægge på plads.
Oceansalens glaskuppel består af 2.000 stålrammer, hvorpå der er monteret 1.600 triangulære glas – kun to glas i hele konstruktionen er ens. Den ovale sal er 16 meter bred, 50 meter lang og kan med sine 23 meter i højden ses over taget på den gamle Polyteknisk Læreanstalt fra Sølvgade og Botanisk Have.
Foran museets fremtidige hovedindgang bliver der gjort klar til at anlægge den kuperede forplads, som flyder sammen med Botanisk Have.
Maskinhallen (den fremtidige velkomsthal for gæster) bliver genopført på landskabsdækket, og bygningerne ud mod Sølvtorvet er ved at blive omdannet til kontorer, laboratorier og undervisningslokaler.
Salen er opkaldt efter civilingeniør, Dr. Techn. h.c. Villum Kann Rasmussen, som blev uddannet i 1932 på den daværende Polytekniske Læreanstalt. Han opfandt VELUX ovenlysvinduet i 1942 og grundlagde en række virksomheder, der i dag er samlet under VKR Holding A/S. I 1971 stiftede han Villum Fonden, som har støttet etableringen af det nye Statens Naturhistoriske Museum.
Gennem farvearkæologiske undersøgelser er væggene i VILLUM Salen ført tilbage til deres oprindelige udtryk i respekt for bygningens historie. Generelt er bygningernes vægge og træværk så vidt muligt malet i de oprindelige farver.
Farvearkæologisk undersøgelse af de historiske bygninger
I den kommende restaurant bliver der opført trapper til gården med udendørsservering og til et hævet område med udsigt over Botanisk Have. Oceansalens endelige gulv bliver støbt med plads til de elinstallationer, der skal bruges i udstillingerne.
Nu bliver også kontorer og laboratorier taget i brug, og en del af museets samlinger flyttes ind i nye lokaler. Det nye museum består af 32.000 m2 fordelt på nybyggeri og renoverede bygninger.
Alle havens stier er blevet regnvandssikrede og gjort mere tilgængelige for havens mange besøgende.
De tusindvis af genstande, som skal indgå i udstillingerne, skal alle forbi konservatorernes værksted, så de kan blive klar til at blive udstillet og indgå i formidlingen på det nye museum.
Skilte i den nye bygning og det omkringliggende område bliver sat op, så gæster kan orientere sig og få en god besøgsoplevelse overalt på museet.
Samtidig kører der flere udbud for interiøret og madoplevelsen i museets nye restaurant og café.