Farvearkæologisk undersøgelse af Polyteknisk Læreanstalt
Af Lundgaard & Tranberg
Polyteknisk Læreanstalt, tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt, blev opført i 1829 til undervisning, forskning og administration. Farvearkæologiske undersøgelser giver i dag et indblik i, hvordan bygningen oprindeligt så ud. Undersøgelsen har sammen med flere andre undersøgelser, herunder en kulturhistorisk, byggeteknisk og arkitektonisk analyse, dannet grundlag for forståelsen af bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier med henblik på renovering og farvesætning af den bevaringsværdige læreanstalt.
Store tænkere som Niels Bohr har haft sin daglige gang i Sølvtorvskomplekset på hjørnet af Sølvgade og Øster Farimagsgade, der i dag står som et vidnesbyrd om fordums industrialisering og forskningsiver.
I de farvearkæologiske undersøgelser har vi gennem små nedslag (farvetrapper) i nøje udvalgte rum skrabet årtiers lag af overmalinger væk og afdækket tidligere tiders rum, farvelag og dekorationer. Farvetrapperne kan fortsat ses i det færdige byggeri og viser den oprindelige farveholdning, og hvordan den har ændret sig gennem tiden.
Istandsættelsen af bygningskomplekset indgår i Lundgaard & Tranberg Arkitekters omfattende projekt for Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Ud over nybyggeri med underjordiske udstillingssale og magasiner omfatter projektet også renovering og nyindretning af det historiske Sølvtorvskompleks for Københavns Universitet.
Hvad der gemte sig i lagene
I lobbyen og vindfanget har vi fundet spor efter tre tydelige farveperioder. Den ældste fortæller om vægge med varme naturfarver som oxidrød, dodenkopf og grønjord, varmgrå paneler tonet med okker og mørke døre i grønne og brunlige nuancer. Med tiden er de varme nuancer blevet kølige og lysere, og til sidst er næsten alt blevet overmalet med hvid og lysegrå plastmaling.
Under overfladen gemte sig dekorationer i form af fleur-de-lis-dekorerede vægge, akanthusborter og kvaderstensimitationer. Helt specielt var fundet af en smuk, spiralformet bort, også kaldet en løbende hund, på en ellers simpel vægliste i lobbyen. Afdækningerne fortæller ikke kun om farver, men også om den tradition for dekoration, der fandtes i arkitekt Johan Daniel Herholdts bygninger i slutningen af 1800-tallet.
Farver, der forener ude og inde
Herholdts ønske var at skabe harmoni mellem bygningens indre og ydre. Det ses fx i sandstensindfatningerne ved hoveddøren, som går igen i de indvendige, sandstensfavede paneler. Både facade og interiør var dekoreret med kvadre – udvendigt i sten og indvendigt som imitation.
Dekorationer som laurbærmotiver har været gennemgående både ude og inde. Ligesom man ser i andre af Herholdts universitetsbygninger, blandt andet Botanisk Museum i Gothersgade.
Tidens spor
Vores arbejde med at restaurere bygningsarv som denne tager først og fremmest afsæt i en nærlæsning af bygningen og de spor, der er sat gennem tiden – fra opførslen til ændringer og tilpasninger gennem tiden.
Vores analyser af bygningerne afslører dog langt mere end farver; de viser også brugsspor og skiftende funktioner. Eksempelvis har en sal været delt i to med skillevægge, døre er blevet udskiftet eller slebet ned, og trapper er blevet fjernet eller ændret.
Det er alle værdifulde spor, som vi har indarbejdet i den ombyggede udgave af Polyteknisk Læreanstalt. Vi har valgt en generel farveholdning baseret på de ældste farvelag og tilbageført vægge, døre og paneler til deres oprindelige farver – særligt i de rum som publikum træder ind i, nemlig trapperum, lobby og festsal.
Et kig ind i fortiden – og fremtiden
Når det nye Statens Naturhistoriske Museum slår dørene op, vil gæsterne kunne opleve, hvordan farver, fliser og friser er blevet en del af museets fortælling og fungerer som et vidnesbyrd om vores måde at bygge og tænke rum på – før og i dag.
