Danske navne kan være beskrivende, intetsigende eller direkte fejlagtige, de kan være sjove, fantasifulde eller kedelige.
Eller de kan mangle. Faktisk er ca. halvdelen af Danmarks ca. 40.000 arter ikke forsynet med et dansk navn. Enkelte deler deres navn med andre arter, og omvendt kan én art have flere navne.
Modsat de videnskabelige navne, som alle arter er forsynet med, er der ikke nogen regler for brugen af danske navne.
I et forsøg på at komme denne ”Wild West tilstand” til livs er der nu nedsat et råd i regi af Statens Naturhistoriske Museum, der vil have fokus på brugen af danske navne. Rådet hedder Taxonrådet. Et taxon kan være en art eller underart, en familie eller orden eller et hvilket som helst andet niveau i det hierarki, som levende organismer indplaceres i.
For enkelte artsgrupper findes der deciderede navneudvalg, hvis anbefalinger vil blive fulgt i Taxonrådet. Det gælder primært fugle, planter og svampe. Det samme gælder som udgangspunkt for navnelister udarbejdet af eksperter på de forskellige organismegrupper.
Hovedformålet er, så vidt muligt, at sikre en konsistent og konsekvent brug af danske navne. Det er ikke ønsket at navngive alle danske arter, men det kan give god mening at give navne til spektakulære, karakteristiske, forvaltningsrelevante arter etc. Rådet vil som udgangspunkt ikke opfinde nye navne, men hjælpe med kontakt til og imellem eksperter.
Danske navne, der er godkendt og anbefalet af Taxonrådet, samt informationer om Rådets arbejde, vil blive formidlet via artsportalen Arter.
