Bamsezoologerne artsbestemmer dit tøjdyr – mød dem i efterårsferien!
De danske børneværelser gemmer på et utal af eksotiske tøjdyrarter – og sidste gang bamsezoologerne gæstede museet, blev der gjort banebrydende opdagelser! Hvem vidste, at arter som det lilla tretåede dansedovendyr (Bradypus disco), regnbueuglen (Bubo polychroma), sushisælen (Phoca nigiri) og den sjældne lyserøde ulve-enhjørning (Canis unicornilupus purpurata) fandtes?
Nu er doktor Gjerløff og doktor Trolle tilbage på museet onsdag i efterårsferien (uge 42). De er klar til at tage et taksonomisk kig på dit tøjdyr og give det et officielt mærkat med det latinske navn – præcis som dyrene i vores videnskabelige samlinger.
Har du en sjælden (tøjdyrs-)art derhjemme? Kom forbi 14. oktober mellem kl. 10 – 16, og lad bamsezoologerne tage et kig. Måske gemmer du på en helt ny art, som verden aldrig har set før!
Praktisk information
Målgruppe: Familier med børn og deres tøjdyr.
Pris: Det er gratis at få artsbestemt dit tøjdyr, når du har betalt entré til Statens Naturhistoriske Museum.

Se også
Rundvisning i vores vilde vidunderlige verden
Familierundvisning i vores vilde vidunderlige verden
Botanisk Have igennem mere end 150 år