Botanisk Haves historie

Bag muren ses resterne af Hortus Medicus. Billedet er malet i 1854 fra hjørnet mellem Fiolstræde og Krystalgade.

1600

Hortus Medicus

Københavns Universitets første botaniske have, Hortus Medicus, bliver oprettet af Christian IV med et kongeligt skøde og gavebrev den 2. august 1600. Grunden ligger ved Skidenstræde, det nuværende Krystalgade, hvor Zoologisk Museum kommer til at ligge 270 år senere. På grunden bliver bygget en residens for en af universitetets professorer med jord rundt om til en botanisk have.

Botanisk Have er på daværende tid en medicinsk urtehave, der skal støtte undervisningen i den medicinske videnskab.

1752

Oeders Have

Københavns Universitets anden botaniske have bliver anlagt i 1752 på foranledning af Frederik V. Haven ligger nu nord for Frederiks Hospital. Amaliegade deler haven i to dele; en vestlig på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539 kvadratalen, som dog aldrig bliver udnyttet. Kun den mindre have bliver nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opføres der drivhuse, og haven åbner for publikum i 1763.

Havens direktør er den tyskfødte G.C. Oeder. For at understrege havens økonomiske betydning foreslår Oeder at udgive et billedværk over alle danske og norske planter. Det bliver begyndelsen til Flora Danica.

Havens levetid er kort. Kongen tilbagekøber grunden allerede i 1778 og skænker en ny grund til en botanisk have ved Charlottenborg.

Botanisk Have ved Charlottenborg set fra Nyhavn. Man kan akkurat se bevoksningen bag havnehusene.

1778

Haven ved Charlottenborg

Planerne til den nye botaniske have i slotshaven ved Charlottenborg bliver godkendt af kongen 22. juli 1778. Haven ligger mellem Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm på et areal på ca. tre tønder land. Mod Nyhavn opføres hovedbygningen, som mod nord rummer Botanisk Museum og tjenesteboligen for havens direktør og den botaniske gartner.

Havens første væksthus, Guiones Koldhus, opføres i 1784 og fra 1837 og i de følgende år opføres flere nye væksthuse. Som tilskud til havens drift skaffer man indtægter ved salg af planter og frø, hvilket er almindeligt for datidens europæiske botaniske haver.

Charlottenborghaven bliver på flere måder rammen om en meget frugtbar udvikling. Der bliver i årene efter åbningen oprettet nye botaniske embeder som botanisk gartner samt lektor og professor i botanik og plantebestemmelse. De nye embeder markerer botanikken som en selvstændig videnskab i Danmark.

Pladsen i haven ved Charlottenborg bliver hurtigt trang, og fra 1842 og de kommende år forstærkes nødvendigheden af en flytning til den nuværende grund på Østervold.

Den helt nyanlagte Botanisk Have i starten af 1870'erne.

1874

Den nuværende Botanisk Have på Østervold

Ifølge Loven om Demarkationslinjen af 6. juli 1867 paragraf fire blev det bestemt, at et areal på indtil 21 tønder lands størrelse kunne afstås til anlæg af en botanisk have. Efter forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes der på finansloven 1871-72 et beløb på 35.000 rigsdaler til et anlæg af en ny botanisk have.

Landskabsgartner H. A. Flindt udarbejdede planerne for havens anlæg og terrænnets udformning, og slotsgartner Tyge Rothe og brygger I.C. Jacobsen stod for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen af væksthusene i årene 1872-74. Palmehusets arkitekt var stadsbyggemester Peter Christian Bønnecke. Efter datidens forhold var det store væksthuskompleks en imponerende bygning i støbejern, glas og træ med en grundflade på 2400 m2. Den 9. oktober 1874 åbnede haven for publikum, 274 år efter grundlæggelsen af den første botaniske have (Hortus Medicus).

Polyteknisk Læreanstalt set fra Botanisk Have i 1955. Foto: Københavns Stadsarkiv

1905

Havens areal ændres

To gange bliver havens areal indskrænket. Første gang i starten af 1900-tallet hvor et areal bliver afgivet til Polyteknisk Læreanstalt. Som kompensation for afståelsen til læreanstalten er det muligt at leje et areal mod Sølvgade mod, at haven bliver åbnet for gennemgang ad hovedgangen til en låge ved Sølvgade.

Det nye areal anlægges som etårigt kvarter og bliver senere udvidet i 1963. Ved havens jubilæum i 1974 udsteder Københavns Kommune en erklæring om, at arealet fortsat kan lejes og disponeres af Botanisk Have i årene fremover.

Palmehuset under Botanisk Haves 100 års jubilæum i 1974. Foto: Københavns Museum

1959-1983

Forandringer gennem årene

Med al respekt for havens historiske udformning har man, af hensyn til den fortsatte drift, været nødt til at foretage en række forandringer og omlægninger. Træernes vækst gjorde det eksempelvis nødvendigt at flytte alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer. En bedre arbejds- og studieudnyttelse af haven fører til anlæg af et omfattende stisystem, og for at skabe bedre vækstbetingelser blev nye anlæg udført, og store dele af stenhøjene omlagt.

Et væksthus for arktiske planter bliver bygget i 1959, og tre forsøgsvæksthuse kommer til i perioden 1963-1983. Det alpine væksthus bliver opført i 1973, og i 1980 bliver et væksthus for koldtempererede planter anlagt. Det alpine væksthus og et af forsøgsvæksthusene er en gave fra Carlsbergfondet i anledning af havens 100 års jubilæum i 1974.

Den gamle overgartnerbolig bliver i 1975 ombygget til havens administrationsbygning. Renoveringen af Palmehus-komplekset medfører dels nybygning af en varmecentral med arbejdsrum til gartnerne og dels indretning af Sølvtorvs-kompleksets maskinhal til personalerum, værksteder og arbejdsrum for havens personale. Desuden istandsættes portnerhusene ved Sølvgade og Gothersgade.

1977

Fredning for fremtiden

For at sikre haven for eftertiden bliver der i januar 1977 udstedt en fredningsdeklaration for Botanisk Have i almindelighed og for de arealer, der må bebygges i fremtiden.

Botanisk Have set fra perronen foran Palmehuset i 1985. Foto: Bent Krøyer

1982

Palmehuset bliver renoveret

I 1970'erne og 1980'erne er havens bygninger og væksthuse så forældede og tærede, at man må gennemføre en række gennemgribende forandringer. Alle væksthuse bliver om- eller nybyggede, og først og fremmest bliver det store Palmehuskompleks renoveret i 1980-1982.

Gartnerne arbejder på et nyt kvarter på plænen foran Palmehuset i Botanisk Have i 2013. Foto: Poul Arne Krogh Larsen

2012

Fornyet og forskønnet

Fra 2009-2012 gennemgår Botanisk Have en omfattende renovering udført af landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz i tråd med landskabsgartner H. A. Flindts oprindelige haveplan fra 1874. Hendeliowitz er bl.a. kendt for istandsættelserne af slotshaverne ved Fredensborg og Frederiksborg samt Kongens Have i København.