Projektet foregår i og omkring ungdoms- og fritidsklubber, hvor unge arbejder praktisk med grønne områder og forvandler dem til små biodiversitets-hotspots. Her får de jord under neglene, prøver idéer af i virkeligheden og oplever, at deres handlinger faktisk gør en forskel.
Forløbet tager udgangspunkt i lokale biodiversitets-makerspaces – kreative læringsrum, hvor natur, nysgerrighed og fællesskab mødes. Undervejs lærer de unge at undersøge og dokumentere naturen med simple biologiske metoder og følge med i, hvordan liv flytter ind, når naturen får plads.
Her på siden finder du:
- Korte how-to-videoer, der viser, hvordan I kommer i gang
- Inspiration til naturaktiviteter målrettet unge
- Begrebsordbøger, der gør naturfaglige ord nemme at forstå
Drømmer I om jeres eget biodiversitetsområde – og vil I have hjælp til at komme i gang? Udfyld kontaktformularen nederst på siden, så tager vi fat i jer.
Frederik Leerhøi
- TK Ungdomsgård
- Ungdomsøen
- Ungeværk Sundby Algård
- Vesterbro Ungdomsgård
Projektet er støttet af Villum Fonden.
Gør noget godt for biodiversiteten
Plads til liv-projektets gartner viser og forklarer i en række how to-videoer, hvordan du kan øge biodiversiteten i din have eller dit naturområde.
Inspiration til aktiviteter
Plant et 'Plads til liv'-område
Formål
At lære de unge om planters rolle i økosystemet og hvordan man kan fremme biodiversitet gennem havearbejde.
Varighed
2 timer
Materialer
- Frø og planter af lokale, hjemmehørende arter
- Haveværktøj (skovle, rakes, handsker)
- Vandkander
- Kompost
Aktiviteten – trin for trin
- Introduktion (15 min): Pædagogen fortæller om hjemmehørende planter og deres betydning for lokale økosystemer. Forklar, hvordan forskellige planter tiltrækker forskellige arter af insekter og dyr.
- Plantning (1 time og 30 min): De unge planter forskellige hjemmehørende arter i et udvalgt område omkring ungdomsklubben. De arbejder i grupper for at skabe små, biodiverse haver.
- Vedligeholdelse og opfølgning (15 min): Pædagogen forklarer, hvordan man passer og vedligeholder haverne. Diskutér, hvordan gruppen kan observere og dokumentere forandringer i biodiversiteten over tid. (Pædagogen har på forhånd identificeret eventuelt ukrudt og viser de unge, hvilke arter man ikke er interesseret i).
Byg en model af et 'Plads til liv'-område
Formål
I denne aktivitet skal I i fællesskab skabe en model af et lille naturområde med fokus på biodiversitet. I arbejder i små grupper og bruger naturmaterialer og kreative redskaber til at forme et miniaturelandskab, der viser, hvordan planter, dyr og mennesker kan leve side om side. Når I er færdige, præsenterer hver gruppe deres biodiversitetsområde for resten af klassen og forklarer tankerne bag deres valg. Undervejs i øvelsen vil eleverne:
- Opnå forståelse af betydningen af biodiversitet
- Skabe opmærksomhed om naturens mangfoldighed
- Arbejde kreativt og samarbejde om en fælles model
Materialer
- Små grene
- Modellervoks
- Farveblyanter
- Små sten
- Pap eller et fast underlag
- Et tildelt eksempel på en lille gård eller et luftfoto af institutionens udendørsarealer
Aktiviteten – trin for trin
- Start med at kigge på jeres inspirationsområde; enten den lille gård-model eller et luftfoto af institutionens område. Hvad findes der allerede? Hvor er der græs, træer, bygninger, jordområder osv.?
- Brug modellervoks til at forme dyr, små planter eller vandhuller.
- Brug sten, grene og andet materiale til at bygge strukturer; f.eks. skovområder, små stendiger, insektkroge, redepladser osv.
- Tegn detaljer rundt om modellen med farveblyanter; f.eks. stier, blomster, marker eller små skilte med navne på.
- Tænk over: Hvor kan dyr skjule sig? Hvor kan insekter trives? Hvor er der vand? Hvordan kan mennesker færdes i området uden at forstyrre naturen?
Tag på naturvanding og identificér arter
Formål
At lære de unge at identificere forskellige arter af planter og dyr i deres lokale område.
Varighed
2 timer
Materialer
- Feltbøger om planter og dyr
- Notesbøger og blyanter
- Smartphones med identificeringsapps (f.eks. Arter)
Aktiviteten – trin for trin
- Introduktion (15 min): Pædagogen forklarer biodiversitet som begreb, og hvorfor det er vigtigt. Giv en kort introduktion til brugen af feltbøger og identificeringsapps.
- Vandring (1 time og 30 min): Gruppen går en tur i en lokal skov, park eller andet naturområde. De unge bruger bøger og apps til at identificere så mange forskellige arter som muligt.
- Opsamling (15 min): Efter vandringen samles gruppen og diskuterer, hvad de har fundet. Hvilke arter var mest almindelige? Var der noget, der overraskede dem?
Byg et insekthotel
Formål
At give de unge praktisk erfaring med at skabe levesteder for insekter og forstå deres rolle i økosystemet.
Varighed
1,5 time
Materialer
- Trækasser eller genbrugstræ
- Bambusrør, kviste, blade og andet naturligt materiale
- Hammer og søm
- Snor og kroge til ophængning
Aktiviteten – trin for trin
- Introduktion (15 min): Pædagogen forklarer vigtigheden af insekter i økosystemet, og hvordan insekthoteller kan hjælpe med at støtte biodiversiteten.
- Byggefasen (1 time): De unge arbejder i små grupper for at bygge deres egne insekthoteller. Pædagogen hjælper og vejleder undervejs.
- Opsætning og diskussion (15 min): Insekthotellerne hænges op i området omkring ungdomsklubben. Gruppen diskuterer, hvilke insekter de håber vil flytte ind, og hvordan dette kan gavne miljøet.
Lav et kvashegn
Formål og fordele
Et kvashegn er et hegn lavet af afklippede grene, kviste og små stykker træ, der fungerer som et naturligt hegn og som bolig for smådyr, insekter og fugle. Et kvashegn:
- Skaber levesteder til pindsvin, insekter og fugle
- Tilbyder ly og vinterhi
- Gavner jordens mikroorganismer
- Giver et æstetisk og naturligt element i udeområdet
Materialer
- Mange grene, kviste og afskårne buske
- Kraftige pæle eller solide grene (ca. 100–150 cm høje)
- Evt. snor eller jutegarn
- En hammer eller en træpæl-driver
Aktiviteten – trin for trin
- Marker en strækning: Bestem, hvor hegnet skal stå — langs en sti, som afgrænsning eller rundt om et lille område.
- Sæt pæle i jorden: Slå to rækker pæle i jorden med ca. 30–40 cm afstand imellem rækkerne (som en sandwich-fyldning).
- Fyld mellem pælene med grene og kvas: Læg grene, kviste og andet plantemateriale ind mellem pælene i lag.
- Pres materialet sammen: Brug større grene til at lægge ovenpå, så det trykker det øvrige materiale sammen og bliver stabilt.
- Vedligehold: I kan løbende komme mere kvas i, efterhånden som det synker sammen.
Ordbøger og guides
Biodiversitets-ordbog
A
Arter
Forskellige typer af levende organismer, f.eks. planter, dyr og svampe.
Artsdiversitet
Variation af arter i et bestemt område. Høj artsdiversitet betyder mange forskellige arter.
Arter på rødlisten
Arter, der er truede eller i fare for at uddø i et område.
B
Biodiversitet
Mangfoldigheden af liv i naturen, herunder dyr, planter og mikroorganismer samt deres økosystemer.
Biodiversitetsområde
Et sted, hvor der aktivt arbejdes med at fremme vilde arter og naturlige levesteder.
Biotop
Et levested for bestemte planter og dyr, f.eks. en skovbund eller et vandhul.
Buskrydning
Fjernelse af uønskede buske eller vegetation for at skabe plads til andre planter eller forbedre et økosystem.
C
CO₂-binding
Når planter optager og lagrer kuldioxid fra atmosfæren, hvilket hjælper med at reducere klimaforandringer.
D
Dødt ved
Grene og træstammer, der ligger og nedbrydes, og som skaber levesteder for svampe, insekter og smådyr.
Dynamisk naturforvaltning
En fleksibel tilgang til pleje af naturområder, hvor man løbende justerer indsatsen efter naturens udvikling.
E
Ecosystem Services (økosystemtjenester)
De fordele, mennesker får fra naturen, f.eks. rent vand, bestøvning og kuldioxidlagring.
Etableringspleje
De første års pleje af et nyt plantet område for at sikre, at det udvikler sig som ønsket.
Eutrofiering
Overgødskning af naturområder pga. for mange næringsstoffer, som kan føre til tab af biodiversitet.
F
Fauna
Dyrelivet i et bestemt område.
Flora
Plantelivet i et bestemt område.
Forvaltning
Planlægning og pleje af naturområder for at sikre biodiversitet og økologisk balance.
G
Genopretning af natur
At genskabe et naturområde, der er blevet ødelagt eller forringet.
Grøn struktur
Sammenhængende naturområder i byer eller landskaber, der sikrer gode levevilkår for planter og dyr.
H
Habitat
Et områdes specifikke miljøforhold, som gør det velegnet til bestemte planter og dyr.
Hjemmehørende arter
Planter og dyr, der naturligt hører hjemme i et område og har udviklet sig der over tid.
I
Invasive arter
Arter, der spreder sig aggressivt og skader det naturlige økosystem ved at udkonkurrere hjemmehørende arter.
Introducerede arter
Arter, der er indført til et område af mennesker, men som ikke nødvendigvis er invasive.
J
Jordbundsanalyse
Undersøgelse af jordens sammensætning og næringsindhold for at forstå, hvilke planter der trives bedst.
K
Klimatilpasning
Tiltag i natur og byrum, der hjælper med at håndtere klimaforandringer, f.eks. flere grønne områder til at opsuge regnvand.
L
Landskabspleje
Bevidst planlægning og vedligeholdelse af landskaber for at forbedre deres æstetik, funktion og biodiversitet.
Løvskov
En skov, hvor hovedparten af træerne er løvfældende, f.eks. eg eller bøg.
M
Makrofauna
Større dyr i jorden, f.eks. regnorme og bænkebidere, der hjælper med nedbrydning af organisk materiale.
Mikrohabitater
Små levesteder inden for et større økosystem, f.eks. hulrum i træer, stenbunker eller mosdækkede områder.
N
Naturgenopretning
Genopbygning af ødelagte økosystemer for at forbedre biodiversiteten.
Naturpleje
Målrettede indsatser for at bevare eller forbedre naturen, f.eks. fjernelse af invasive arter eller slåning af en eng.
Næringsfattig jord
Jord med lavt næringsindhold, hvilket ofte fremmer biodiversitet, da det forhindrer enkelte arter i at dominere.
Næringsrig jord
Jord med et højt indhold af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Dette gør, at hurtigtvoksende planter som brændenælder og græsser trives, men kan samtidig udkonkurrere mere sjældne arter og reducere biodiversiteten.
O
Opvækst
Den tidlige fase af en plantes liv, hvor den vokser sig større.
P
Plantevalg
Udvælgelse af planter, der passer til et områdes jordbundsforhold, klima og biodiversitetsmål.
Pollinering
Bestøvning af blomster, som ofte udføres af insekter som bier, sommerfugle og svirrefluer.
Praktisk naturforvaltning
Fysiske handlinger for at forbedre naturen, f.eks. beskæring, rydning eller plantning.
R
Ruderalvegetation
Planter, der vokser i forstyrrede områder, f.eks. langs veje eller byggepladser.
S
Succession
Naturlig udvikling af et økosystem over tid, f.eks. hvordan en bar mark med tiden bliver til skov.
Symbiose
Samliv mellem to arter, hvor begge (eller den ene) har fordel af relationen, f.eks. svampe og træer i skovbunden.
T
Træstrukturering
At skabe variation i skovområder ved at bevare gamle træer, skabe lysninger og tilføje dødt ved.
V
Vandhuller
Små vandområder, der giver levesteder for padder, insekter og vandplanter.
Vedplanter
Planter med en træagtig stamme, f.eks. træer og buske.
Gartnerens ordbog
Generelle gartnerfaglige ord
Jordbundstyper
Sandjord, lerjord, muldjord.
Næringsniveau
Hvor meget næring jorden indeholder, afgørende for plantetyper.
Biodiversitet
Variation af arter i et område.
Invasiv art
Ikke-hjemmehørende plante eller dyr, der skader økosystemet.
Mosaikpleje
Pleje, hvor forskellige områder plejes forskelligt for at skabe variation.
Vegetation
Samlet betegnelse for planter i et område.
Naturlig succession
Den gradvise udvikling af planter og økosystemer over tid.
Værktøj og redskaber
Skovl
Bruges til at grave og løsne jord.
Spade
En flad skovl til afskæring og løft af jord eller græstørv.
Lugejern
Redskab til at fjerne ukrudt.
Rive
Bruges til at løsne jordoverfladen eller samle sten og planterester.
Grensaks
Klipper tykke grene.
Sav
Bruges til at skære større grene eller rødder over.
Trillebør
Til transport af jord, planter eller materialer.
Vaterpas
Bruges til at kontrollere, om overflader er i vater.
Arbejdsmetoder
Gravearbejde
Arbejde med at fjerne eller flytte jord.
Løfteteknik
Korrekt måde at løfte tunge genstande for at undgå skader.
Afskæring
Fjerne dele af en plante, fx rødder eller grene.
Planering
At gøre jorden jævn.
Tørvefjerning
Fjerne det øverste lag græs og jord for at skabe bar jord.
Såning
Spredning af frø på et område.
Dækning
At dække plast eller jord med andre materialer for at beskytte eller skjule.
Materialer og elementer
Plasticdug
Bruges til at holde vand i et vandhul.
Dødt ved
Grene eller stammer, der bruges som levested for dyr.
Grus
Små sten, der kan forbedre jordens dræning.
Sand
Bruges til at gøre jorden mindre næringsrig.
Sten
Til dekoration eller som habitat for dyr.
Græstørv
Det øverste lag af græs og jord, der kan fjernes og genbruges.
Frøblanding
En kombination af blomsterfrø, ofte blandet med sand for jævn fordeling.
Botaniske begreber
Rodnet
Planters rodsystem, som kan være dybt eller spredt.
Blomstereng
Område med vilde blomster og lavt næringsniveau.
Flerårige planter
Planter, der kommer igen år efter år.
Årlige planter
Planter, der spirer, blomstrer og dør inden for ét år.
Knoldplanter
Planter, der vokser fra underjordiske knolde.
Vedligeholdelse
Slåning
Klippe græs eller planter ned, ofte med en le eller græsslåmaskine.
Højstubbe
Bevarede stubbe, som kan bruges som levested for insekter.
Fordampning
Tab af vand fra et vandhul eller jordoverflade.
Gødskning
Tilførsel af næring til jorden (anvendes sjældent i biodiversitetsprojekter).
Dræn
Afløbssystem for overskydende vand.
Praktisk guide til havearbejde
Fjernelse af ikke-hjemmehørende planter
Små planter
Ukrudtsplanter kan fjernes med hænderne eller et lugejern.
Buske og træer
Brug en skovl til at løsne jorden omkring planten. Klip eller sav rødder over, hvis nødvendigt.
Større vækster
Kontakt en professionel, hvis der er tale om store buske eller træer.
Fjernelse af fliser
Brug korrekt løfteteknik
Gå ned i knæ, hold ryggen ret, og løft med benene.
Sådan fjerner du fliser
Skil fliserne ad ved at stikke en spade i fugen. Vip flisen op med spaden og løft den væk.
Etablering af vandhul
Gravearbejde
Brug din kropsvægt til at presse skovlen ned i jorden. Flyt jorden til en trillebør i stedet for at bære den.
Grav hullet med forskellige dybder: Stejle kanter nogle steder og flade hældninger andre steder for at skabe variation.
Brug et vaterpas for at sikre, at vandet vil lægge sig korrekt.
Montering af plasticdug
Læg dugen ud med ca. 10 cm ekstra, fold kanten ind, og dæk med jord, så plastikken ikke er synlig.
Dekoration
Tilføj sten i forskellige størrelser, nogle over og andre under vandoverfladen.
Påfyldning af vand
Brug en haveslange til at fylde vandhullet. Genopfyld om sommeren, hvor fordampning sker ofte.
Anlæg af vildeng
Fjernelse af græstørv
Skær græstørven i firkanter med en spade (5–10 cm dybt), vip dem op og fjern dem.
Græstørven kan enten fjernes eller bruges til at lave en insekthøj.
Forberedelse af jord
Riv jorden over for at løsne overfladen. Tilføj evt. ny jord, sand eller grus afhængigt af ønsket næringsniveau.
Såning
Bland frøene med sand for bedre fordeling og synlighed. Spred blandingen jævnt ud over området.
Elementer
Sørg for at der ligger dødt ved og store sten på arealet.
Vedligehold
Slå arealet 1–2 gange om året – helst i mosaikker, det vil sige ikke det hele på en gang.
Generelle tips
Løfteteknik
Gå ned i knæ, hold ryggen ret, og løft med benene.
Løft ikke for tungt, og tag pauser for at undgå skader.
Gravearbejde
Hold skovlen tæt på kroppen for bedre kontrol.
Arbejd i et tempo, der passer dig, og vær opmærksom på din kropsholdning.
Tips og tricks
Planlægning
Forbered alt nødvendigt udstyr og materialer på forhånd.
Sikkerhed
Brug handsker, sikkerhedssko og beskyttelse for at undgå skader.
Variation
Lav områder med forskellige strukturer og dybder for at tiltrække flere arter.
Tålmodighed
Biodiversitetstiltag tager tid – resultaterne vil langsomt udvikle sig over sæsonerne.
Disclaimer
Det kan være udfordrende at beskrive praktiske arbejdsopgaver på skrift, da erfaring og øvelse ofte er nødvendige for at udføre arbejdet korrekt. Sørg for at planlægge godt og tage forholdsregler undervejs. Alt arbejde udføres på eget ansvar.
