Eleverne deltager i hands-on projekter, der ikke bare forbedrer deres videnskabelige færdigheder, men også fremmer deres praktiske forståelse af faglige emner gennem ægte forskningsbidrag. Der giver eleverne mulighed for at opleve videnskaben i aktion og se sammenhængen mellem deres studier og den virkelige verden.
Et Citizen Science-forløb åbner samtidig op for samtaler med eleverne om, hvordan vi kan passe bedre på vores natur og dyreliv.
Din skoleklasse kan deltage i fællesskabet og gøre en forskel for den danske natur. Se museets Citizen Science-projekter herunder og find ud af, hvordan I kan blive en del af dem.
Hvad er Citizen Science?
Citizen Science – på dansk borgervidenskab – giver frivillige borgere mulighed for at bidrage aktivt til forskningen ved at indsamle og analysere data om naturen. Forskere bruger den data til at undersøge aktuelle emner og besvare spørgsmål om f.eks. biodiversitet og klimaændringer.
Projekter i Citizen Science skaber interaktion mellem borgere og forskere og gør videnskab tilgængelig for alle, der er interesserede i at passe på naturen. Det giver også museets forskere mulighed for at dele deres viden og passion for et emne og dermed involvere og inspirere de borgere, der deltager i projekterne.