Gymnasielever hjælper forskere med gennembrud
En ny forskningsmetode og gymnasieelever, der arbejder med originalt arkæologisk materiale, giver nu forskerne ny viden om livet i 1700-tallet.
Statens Naturhistoriske Museum og Globe instituttet fra Københavns Universitet står bag projektet Next Generation Lab, som inviterer gymnasieelever fra hele landet med i et unikt forskningsprojekt. Her producerer eleverne viden ved at analysere autentisk arkæologisk materiale med moderne proteinkemiske metoder.
“Det er fantastisk at kunne gøre elever til direkte medskabere af ny viden om deres egen forhistorie. Vi oplever dem som både engagerede og motiverede, og de gør sig virkelig umage, når de ved, at resultaterne af deres arbejde skal bruges til noget større. Jeg er meget imponeret over så flotte resultater, vi får med en ret kompliceret laboratoriemetode, siger Marie R. Lillemark, projektleder og underviser på Next Generation Lab-projektet på Statens Naturhistoriske Museum.
Samarbejdet med gymnasieeleverne og anvendelse af den nye metode til artsbestemmelse af læder, gør det muligt at analysere større mængder materiale fra arkæologiske udgravninger, som ikke hidtil har været mulig – herunder artsbestemmelse af fund af læder fra fortidens København.
- I Next Generation Lab har eleverne arbejdet med materiale, som museerne normalt ikke selv har teknologien og ressourcerne til at undersøge i detaljer. Vi har derfor været meget spændte på, hvad eleverne ville finde i læderaffaldet og de små stykker af fraskær, der normalt ikke bliver artsbestemt. Eleverne har fundet dyrearter som hest og hjort, som vi kender via fund af knogler fra Københavnske udgravninger, men nu har vi naturvidenskabeligt bevis på, at man også har anvendt læder, som hest og hjort har lagt skind til. Det udbygger vores forståelse af ressourceudnyttelse i 1700-tallets København, fortæller Vivi Lena Andersen, arkæolog og formidlingsleder på Københavns Museum.
Next Generation Lab er et fireårigt undervisnings- og forskningsprojekt, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Målet er, at mere end 3.000 gymnasieelever skal deltage i projektet. Indtil nu har over 600 elever været med i projektets heldagsundervisningsforløb Fortidens Fingeraftryk og bidraget med at analysere arkæologisk materiale ved hjælp af ZooMS-metoden.
Next Generation Lab, startede i 2021, og allerede nu publiceres de første resultater baseret på elevers arbejde i forskningstidsskriftet Heritage. Læs artiklen her
Både DNA og morfologiske træk kan være nedbrudt efter så mange år i jorden, men en ny proteinkemisk metode (ZooMS) kortlægger proteinet kollagen i læderet. Kollagen varierer mellem forskellige dyrearter, og det gør forskerne i stand til at identificere de enkelte arter fra hinanden.
- Originalt arkæologisk materiale indgår normalt kun i professionel forskning, så det er helt unikt, at vi har kunnet invitere elever til at arbejde med disse flere hundrede år gamle lædergenstande. Resultaterne af den samlede indsats fra gymnasielever og forskere stiller spørgsmål ved den måde, vi prioriterer kulturhistorisk materiale, og de metoder, vi anvender til at undersøge det. Og det viser potentialet i at involvere borgere i forskningen, siger Luise Ørsted Brandt, som er lektor på Globe Instituttet og leder forskningen på Next Generation Lab-projektet.
