Sammen med små film tager vi eleverne med ind i forskningens maskinrum – i felten og i laboratoriet, hvor ny viden bliver til. Platformens let tilgængelige opgaveformuleringer, lektionsplaner og perspektiverende spørgsmål inviterer både lærere og elever til at arbejde undersøgelsesbaseret med autentiske og relevante datasæt, problemstillinger og temaer.
På den gratis portal FORSKERDATA kan skoleelever og deres lærere dykke ned i temaerne, som forskerne selv introducerer via korte videoer. Videoen nedenfor er introduktionsvideoen til temaet 'Landsvalen', og på portalen kan skoleklasser se endnu flere.
FORSKERDATA er designet og produceret af Rainbow Riders og Statens Naturhistoriske Museum. Projektet er udviklet med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet.