VIGTIG INFO: På grund af arbejdet med det nye Statens Naturhistoriske Museum er der ikke mulighed for at komme i skolepraktik i 2026 og 2027.
Denne side omhandler udelukkende praktik for elever på grundskolens 8. og 9. klassetrin. For ansøgning om studiepraktik, virksomhedspraktik, jobtræning o.l. bedes du henvende dig til lederen for den relevante afdeling på museet.
Inden du søger praktik, skal du være opmærksom på:
- At du kun kan komme i praktik i uge 9 eller uge 44.
- At arbejdstiden på museet kan variere og ikke altid ligger mellem kl 9-16 eller på hverdage.
- At der er mange forskellige arbejdsopgaver på et museum, f.eks. billetsalg, opsyn, forskning, formidling, samlingsarbejde og praktiske opgaver. Det kan ikke garanteres, at du kun kommer til at arbejde i den jobtype, som du er mest interesseret i.
- Alle praktikforløb omfatter en generel introduktion til museets arbejdsområder og en dag, hvor du prøver at være museumsvært i udstillingerne.
- Arbejdsstedet kan være både i Botanisk Have eller på Statens Naturhistoriske Museum i indre by eller på (det nu lukkede) Zoologisk Museum i Universitetsparken.
- At museet kun tager et mindre antal praktikanter ad gangen, så der kan ikke garanteres en praktikplads.
Sådan ansøger du om praktikplads
Praktikplads på museet: Send en ansøgning til skoletjenesten@snm.ku.dk senest en måned inden dit ønskede praktikforløb, og gerne før.
Praktik som gartner i Botanisk Have: Send en motiveret ansøgning til teilersen@snm.ku.dk. Vær opmærksom på, at du skal have sikkerhedsfodtøj for at være i praktik i gartnerteamet i Botanisk Have.
I ansøgningen skal du dels skrive lidt om dig selv, hvorfor du gerne vil i praktik på museet, og eventuelt hvilken del af museumsarbejdet du er særligt interesseret i.