Børnefødselsdag i Botanisk Have
Børnefødselsdage i Botanisk Have udbydes desværre ikke i 2026.
I selskab med en af museets værter inviteres fødselsdagsbarnet og -gæsterne på ekspedition i Botanisk Have. Vi åbner den store ekspeditionskasse, der rummer ægte videnskabelige genstande fra nær og fjern og sætter rammen for en fortælling om forskere og opdagelsesrejser, feltundersøgelser og samlinger.
Sammen drager vi på opdagelse i den gamle, botaniske have, hvor børnene udforsker og undersøger planternes forunderlige verden. Vi sætter alle sanserne i spil og dykker ned i emner som bestøvning, frøspredning, blomsters tilpasning til livet i vand, medicinske, giftige eller spiselige planter.
Ekspeditionen slutter i Botanikerens værksted, hvor børnene laver deres helt egen botaniske souvenir til at tage med hjem.