Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Insect Systematics and Diversity, er den første samlede gennemgang af billeslægten i Kina. Her har forskerne dokumenteret over 100 arter, hvoraf mere end halvdelen er nyopdagede.
Selv store arter kan være overset
Det særlige ved opdagelsen er, at der ikke er tale om små eller skjulte organismer, som er lette at overse. Platydracus-biller er relativt store, ofte flere centimeter lange, og mange er farverige eller efterligner hvepse. Alligevel har mange arter været overset i naturen eller har i årtier ligget ubestemte i museumssamlinger.
– Det er opsigtsvækkende, at så mange nye arter kan gemme sig blandt store og farverige biller. Det viser, hvor lidt vi faktisk ved om biodiversiteten, og at selv meget synlige arter stadig kan være overset, siger lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Alexey Solodovnikov.
Han er hovedforfatteren bag studiet, som er ledet af hans ph.d.-studerende Qinghao Zhao sammen med postdoc Aslak Kappel Hansen. Studiet er gennemført i samarbejde med forskere fra Ottawa Research and Development Centre og Shanghai Normal University.
Læs forskningsartiklen ‘Integrative taxonomic revision of the rove beetle genus Platydracus of the Chinese fauna (Coleoptera, Staphylinidae, Staphylininae)’ i Insect Systematics and Diversity.
Deres rapport understreger et velkendt problem inden for biodiversitetsforskning: det såkaldte Linnean shortfall – et begreb, der beskriver det enorme spænd mellem antallet af arter, der er formelt navngivne og beskrevet, og det faktiske antal arter i verden. Inden for familien rovbiller (Staphylinidae), som Platydracus hører under, kender vi globalt omkring 70.000 arter. Man estimerer dog, at de arter, vi kender til, det kun udgør 20–25 % af det samlede antal rovbillearter, der faktisk findes i naturen.
Insekter i det hele taget er den mest artsrige dyregruppe på Jorden. Forskere har beskrevet omkring 925.000 insektarter, men man anslår, at det samlede antal kan være over fem millioner.
Gamle beskrivelser og nye metoder
Studiet viser også, at selv tidligere beskrevne arter ofte er utilstrækkeligt dokumenteret. Mange arter har kun været kendt fra en enkelt eller meget få, ældre fund med begrænset viden om artens udbredelse, variation og levevis.
Forskerne har derfor ikke kun beskrevet nye arter, men i flere tilfælde også rettet tidligere fejl, hvor arter har været fejlagtigt identificeret eller beskrevet ud fra utilstrækkelig viden efter moderne taksonomiske standarder.
– Mange arter er oprindeligt beskrevet på et meget spinkelt grundlag. Med flere indsamlede eksemplarer og moderne undersøgelsesmetoder kan vi nu teste og præcisere tidligere artsafgrænsninger samt tilføje nye arter til naturens mosaik. Det giver os et langt mere præcist billede af biodiversiteten som er afgørende for både vores forståelse af naturen og vores mulighed for at beskytte den, uddyber Alexey Solodvnikov.
Forskerne kombinerede klassiske morfologiske analyser med DNA-stregkoder og viste, at arter i nogle tilfælde kan variere markant i udseende, selv om de deler de samme DNA-markører – eller omvendt. Det peger på behovet for mere integrerede tilgange i fremtidig biodiversitetsforskning og for at genundersøge “kendte” arter, når deres nye slægtninge bliver opdaget.
Et fundament for fremtidig biodiversitetsforskning
Studiet lægger et vigtigt fundament for fremtidig forskning i Platydracus i Kina og resten af Sydøstasien – store regioner med nogle af verdens vigtigste hotspots for biodiversitet. Samtidig understreger det, hvor begrænset vores viden stadig er – selv om relativt store og let genkendelige arter.
Selv for mange navngivne arter er deres udbredelse, levevis og økologi stadig stort set ukendt for os. I dette studie er flere arter kun kendt fra få eksemplarer fra enkelte lokaliteter.
Kortlægningen af biodiversitet er derfor langt fra afsluttet. Tværtimod viser studiet, at selv velundersøgte grupper stadig rummer et stort antal ukendte arter – og at arbejdet med at beskrive og forstå dem er afgørende for både forskning og naturbeskyttelse i fremtiden.
Alexey Solodovnikov
Kurator og Sektionsleder for Zoologi, Statens Naturhistoriske Museum
Mail: asolodovnikov@snm.ku.dk
