Vores levende planet

Jorden

Bliv klogere på de barske rammer for Jordens første liv, mærk vulkanernes kraft og se smukke mineraler skabt af planetens dynamik.

I udstillingen møder du alt fra små, glitrende mineraler til eksplosive vulkanudbrud og pladetektonik. Museets yngste gæster kan også måle radioaktive mineraler, samle et puslespil med Jordens kontinenter og røre ved lava og fossiler. 

En imponerende væg af mineraler fortæller historien om mineralernes mangfoldighed og livets udvikling på planeten. Du får også et blik ind i Jordens fortid og de processer, der har bidraget til den klimakrise, vi står i nu.

Udstillingen åbner sammen med det nye museum den 6. marts 2027.

Højdepunkter i udstillingen

  • Oplev et fantastisk udvalg af smukke mineraler på den ni meter lange mineralvæg, og få indblik i, hvordan mineraler er med til at forme både landskaber, teknologi og liv.
     
  • Rejs tilbage til livets begyndelse på Jorden gennem en storslået projektion af varme kilder på havets bund, som kan have skabt de første betingelser for liv. 
     
  • Rør ved Danmarks sten og fossiler, og udforsk dem i en stor animation, der viser, hvordan helt almindelige strandsten rummer både skønhed og skjulte historier om deres dannelse.
/
3