Få et smugkig på de fantastiske vinderfotos i Wildlife Photographer of the Year
Pressekontakt
Bent Bøkman
Presseansvarlig
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: (+45) 53 83 30 41
Mail: bent.boekman@snm.ku.dk
Retningslinjer for brug af fotos
Fotos på denne side må kun bruges i forbindelse med presseomtale af Wildlife Photographer of the Year (WPY60) og den tilhørende udstilling på Statens Naturhistoriske Museum.
Billederne kan downloades i en web-venlig opløsning til digital brug her på siden ved at klikke på info-ikonet ved hvert billede.
For billeder i høj opløsning til print kontakt venligst museets presseansvarlig Bent Bøkman.
Alle anmodninger om brug af fotos til forsidecover skal sendes til wildpress@nhm.ac.uk.
Der er maksimalt 15 billeder tilgængelige pr. medieomtale.
Billeder må ikke beskæres eller ændres. Mindre beskæring er mulig ved indhentning af skriftlig tilladelse fra fotografen.
KREDITERING ER PÅKRÆVET. Krediteringsoplysningerne fremgår af billedbeskrivelserne: [Fotografens navn ©] / Wildlife Photographer of the Year.
Copyright skal tydeligt tilskrives fotografen.
LÆS VENLIGST vilkår og betingelser for brug af pressefotos ifm. omtale af udstillingen.
Årets Naturfotograf 2024
Blandt næsten 60.000 indsendte fotos fra 117 lande kårede et ekspertpanel i år canadiske Shane Gross som hovedvinder af Wildlife Photographer of the Year.
Shane Gross (Canada) kigger ned under åkanderne og ser en stor flok haletudser svømme forbi.
Hovedvinder af Wildlife Photographer of the Year
Shane snorklede i søen i flere timer gennem et tæppe af åkandeblade. Han holdt sig i overfladen for ikke at rode op i det fine lag dynd og alger på bunden, som ville have nedsat sigtbarheden.
Haletudserne af arten vestamerikansk tudse søger op fra søens sikre dyb og forsøger at undvige rovdyr på deres vej mod det lave vand, hvor de kan finde føde. Haletudserne begynder udviklingen til tudser 4-12 uger efter udklækningen. Det anslås, at 99 % aldrig når voksenalderen.
Årets Unge Naturfotograf 2024
Et af konkurrencens årligt tilbagevendende højdepunkter er kåringen af de bedste unge naturfotografer – den næste generation af talenter, der brænder for naturens verden. Men kun én kan løbe med titlen Årets Unge Naturfotograf.
Alexis Tinker-Tsavalas (Tyskland) finder frugtlegemer fra et svampedyr og en lillebitte springhale under en træstamme.
Vinder: ÅRETS UNGE NATURFOTOGRAF
Alexis måtte være hurtig, for springhaler kan hoppe mange gange deres egen kropslængde på et splitsekund. Han brugte en særlig teknik, hvor 36 billeder med hver sin fokusafstand kombineres til ét billede.
Springhaler er knap 2 millimeter lange. De findes over hele verden, ofte i nedfaldne blade, hvor de lever af mikroorganismer såsom bakterier og svampe og forbedrer jordkvaliteten ved at nedbryde organisk materiale.
Øvrige kategorivindere
Alberto Román Gómez (Spanien) fanger kontrasten mellem en spinkel bynkefugl og en kraftig kæde.
Alberto holdt udkig fra vinduet i sin fars bil i udkanten af naturparken Sierra de Grazalema. Han syntes, det var svært at fotografere den unge fugl, mens den flitrede frem og tilbage efter insekter. For Alberto så det ud, som om den vestlige sortstrubede bynkefugl følte ejerskab over stedet og vogtede over sit territorium.
Den unge fugl havde endnu ikke udviklet sit voksne kald, der lyder som to sten, som bankes let sammen. Bynkefugle foretrækker sædvanligvis åbne vidder og sætter sig tit på hegn.
Parham Pourahmad (USA) ser den nedgående sols sidste stråler oplyse en ung gråkronet duehøg, der fortærer et egern.
Hen over en sommer tilbragte Parham de fleste weekender i Ed R Levin County Park for at fotografere. Hans mål var at skildre det mangfoldige dyreliv i en pulserende storby og illustrere, at “naturen altid vil være vild og uforudsigelig”.
Den gråkronede duehøg er almindelig i det sydlige Canada, USA og det centrale Mexico, hvor den lever i gamle, åbne skovlandskaber. De tilpasningsdygtige fugle findes også i byområder, hvor der er høje træer, de kan bygge rede i, og foderautomater, som tiltrækker mindre fugle, de kan jage.
Igor Metelskij (Rusland) fanger en los, der strækker sig velbehageligt i den tidlige aftensol foran et bølgende bakkelandskab.
Områdets afsides beliggenhed og skiftende vejrforhold gjorde adgangen dertil – såvel som transporten af udstyr – udfordrende. Igor placerede sin kamerafælde nær sporene fra et potentielt bytte.
Det tog over et halvt år at få billedet af den eurasiskelos i kassen. En undersøgelse fra 2013 anslog hele den russiske losbestand til omkring 22.500 kattedyr, med omkring 5890 i det russiske fjernøsten, hvor Primorskij Kraj ligger.
John E. Marriott (Canada) fanger en los, der hviler sig og samtidig skærmer sine fuldvoksne unger mod den kolde vind.
John havde fulgt den lille familie i næsten en uge. Han var iført snesko og medbragte kun lidt let kameraudstyr for at bevæge sig gennem det snedækkede skovlandskab. Når friske spor førte ham tæt på gruppen, holdt han sig på behørig afstand for ikke at forstyrre kattedyrene.
Antallet af nordamerikanske losser følger normalt de naturlige udsving i bestanden af deres vigtigste byttedyr, sneskoharen. Men i takt med at klimaforandringerne giver mindre sne, får andre rovdyr bedre adgang til at jage harerne. Hvis hare-bestanden dermed falder, kan antallet af losser også falde.
Jack Zhi (USA) nyder synet af en ung vandrefalk, der øver sig i at jage en sommerfugl over sin rede på en klippe ud mod havet.
Jack har besøgt området de seneste otte år, hvor han har fulgt en bestemt fugl og fotograferet ungerne. Denne dag var det svært at følge dem med kameraet, fordi de var så hurtige.
Hvis den unge vandrefalk lever, til den bliver voksen, vil den kunne styrtdykke ned mod sit bytte med over 300 km i timen.
Hikkaduwa Liyanage Prasantha Vinod (Sri Lanka) bliver vidne til et fredeligt syn, hvor en ung sri lanka-makak sover i en voksen makaks arme.
Da Vinod holdt pause et roligt sted efter at have fotograferet fugle og leoparder hele formiddagen, blev han hurtigt klar over, at han ikke var alene. En flok sri lanka-makakker bevægede sig gennem træerne over hans hoved. Vinod fik øje på abeungen, der sov mellem amningerne, og brugte et teleobjektiv til at fange det fredfyldte øjeblik.
Sri lanka-makakker kan let omstille sig til menneskeføde, og når deres levesteder indskrænkes af plantager, opstår der stadig oftere konflikter, hvor de bliver skudt, fanget og forgiftet af landmænd, der forsøger at beskytte deres afgrøder.
Karine Aigner (USA) genkender det gule skind på en anakonda, som snor sig om snuden på en paraguay-kaiman.
Karine var rejseleder for en gruppe, der var stoppet for at fotografere sumphjorte, da hun fik øje på en underlig form i vandet. Gennem sin kikkert kunne hun hurtigt identificere to krybdyr i indædt kamp.
Kaimaner æder mange forskellige slags byttedyr og snupper også gerne en slange. Når en anakonda har vokset sig stor nok, går den heller ikke af vejen for at tage en kaiman. Her på billedet er det svært at se, hvem der angriber hvem. På slangens ryg sidder der to blodsugende klæger, som er kendt for at gå efter krybdyr.
Ingo Arndt (Tyskland) dokumenterer skovmyrer, der effektivt sønderdeler en bøgeløber.
Da Ingo havde ligget ved siden af myreboet i bare få minutter, havde han “myrer overalt”, fortalte han. Han så på, mens et hold af lille skovmyre skar en død bøgeløber i stykker, der var små nok til at komme gennem indgangen til boet.
En stor del af skovmyrernes næring består af honningdug udsondret af bladlus, men de har også brug for protein. De kan gøre det af med insekter og andre hvirvelløse dyr, der er meget større end dem selv, fordi de arbejder i flok.
Justin Gilligan (Australien) har lavet en mosaik af de 403 stykker plastik, der blev fundet i fordøjelseskanalen på én død lysbenet skråpe.
Justin har gennem flere år dokumenteret forskningsgruppen Adrift Labs arbejde og er tit med på strandtur ved daggry for at indsamle døde fugleunger. Gruppen bringer biologer fra hele verden sammen for at studere plastikforureningens indvirkning på havets økosystemer.
Undersøgelser har vist, at 75 % af de voksne lysbenede skråper, der yngler på Lord Howe Island – og 100 % af ungerne – indeholder plastik. Forskerne opdagede desuden, at plastik forårsager ardannelser i fordøjelseskanalen.
Fortunato Gatto (Italien) har fundet et knudret gammelt birketræ prydet med blege skæglaver.
Fortunato besøger tit de gamle fyrreskove ved Glen Affric på egen hånd for at fortabe sig i deres kringlede, kaotiske og tidløse skønhed. De blege skæglaver tyder på, at dette er et sted med minimal luftforurening.
Glen Affric har den højeste koncentration af naturligt hjemmehørende træer i Storbritannien, hvilket gør området til et vigtigt økosystem. En analyse af pollen bevaret i jordlagene gennem tiden viser, at skoven har stået her i mindst 8300 år.
Jiří Hřebíček (Tjekkiet) har skabt et impressionistisk billede af en sortkrage på en gren.
Jiří besøger ofte den lokale park i Basel, fordi det er et godt sted at eksperimentere med kamerateknikker. For at få fotoet af den siddende sortkrage til at ligne et maleri, bevægede han med fuldt overlæg kameraet i forskellige retninger, mens han brugte lang lukkertid.
Sortkrager er intelligente fugle, som har tilpasset sig et liv tæt på mennesker, hvis haver og parker er leveringsdygtige i en lind strøm af føde. I Schweiz findes fuglene nord for Alperne med nogle af de højeste koncentrationer omkring Basel.
Matthew Smith (Storbritannien/Australien) fotograferer forsigtigt en nysgerrig søleopard under isen i Antarktis.
Matthew brugte en specialdesignet forlængelse af sit undervandskamerahus til at tage dette todelte billede. Det var hans første møde med en søleopard, og det unge dyr svømmede flere gange nysgerrigt forbi. “Da den kiggede direkte ind i objektivet, vidste jeg, at det blev et godt billede.”
Selv om søleoparder findes i stort tal mange steder, har rovfiskeri, svindende havis og stigende havtemperaturer betydet, at deres vigtigste fødekilder – krill og pingviner – begge er i tilbagegang.
Robin Darius Conz (Tyskland) iagttager en tiger på en skråning over en by, hvor der engang voksede skov.
Robin fulgte tigeren sammen med et dokumentarhold, der filmede dyrelivet i Western Ghats-bjergene. Med en drone iagttog han tigeren, der udforskede sit territorium, før den lagde sig godt til rette her.
De fredede områder i Western Ghats, hvor tigrene overvåges nøje, er blandt de mest artsrige landskaber i Indien og er levested for en stabil bestand af tigre. Uden for disse oaser, hvor bybebyggelse har skabt konflikter mellem mennesker og dyr, er tigerbestanden faldet.
Britta Jaschinski (Tyskland/Storbritannien) ser til, mens en kriminaltekniker fra Londons Politi leder efter fingeraftryk på en beslaglagt stødtand.
Britta tilbragte nogen tid i CITES-grænsekontrollen i London, hvor konfiskerede produkter af vilde dyr bliver undersøgt. Et nyudviklet magnetisk pulver gør det muligt at finde fingeraftryk på elfenben op til fire uger efter, de blev afsat, hvilket øger chancerne for at identificere bagmændene bag illegal handel med truede arter.
Organisationen International Fund for Animal Welfare har forsynet toldvæsenet i 40 lande med over 200 sæt fingeraftrykspulver. Det har været afgørende i fire sager, som førte til 15 anholdelser.
Thomas Peschak (Tyskland/Sydafrika) dokumenterer forholdet mellem truede amazonfloddelfiner og de mennesker, de deler levesteder med.
Amazonfloddelfinernes forhold til mennesker er kompliceret. Ifølge lokal traditionel tro kan delfinerne forvandle sig til mennesker, og de er både æret og frygtet. Andre ser dem som tyve, der stjæler fisk fra deres net og bør aflives.
Thomas tog sine billeder i områder, hvor lokalsamfund giver turister adgang til at opleve delfinerne. Det er imidlertid ikke uden omkostninger. Når delfinerne bliver fodret af mennesker, bliver de usunde, og unge dyr lærer ikke at jage selv.
Sage Ono (USA) udforsker det rige liv omkring kæmpekelp-skovene i Monterey Bays Nationale Havreservat.
Inspireret af sin bedstefar, der er pensioneret havbiolog, og et foto af en slangekvabbelarve, købte Sage et kompakt undervandskamera og gik i gang med at fotografere under vandet.
Efter universitetet flyttede han til kysten nær Monterey Bays Nationale Havreservat for at dyrke sin interesse. Her er det bugtens undersøiske skove af kæmpekelp – den største af alle tangarter – og den mangfoldighed af liv, de huser, som har fanget hans opmærksomhed.
Vinderne af Inspirations-prisen
I anledning af fotokonkurrencens 60-års jubilæum har dommerpanelet uddelt en særlig pris. Prisen ’Bedste inspirationskilde’ gives til to af de 100 finalister for at anerkende en fortælling, der vækker håb og inspirerer til handling for positiv forandring.
Liwia Pawłowska (Polen) overværer den forsigtige ringmærkning og registrering af en tornsanger.
Liwia er fascineret af ringmærkning af fugle og har fotograferet ringmærknings-aktioner, siden hun var ni år. Hun håber, billedet vil “give andre bedre indblik i, hvad det går ud på”.
Frivillige kan hjælpe uddannet personale med ringmærkning, hvor fuglenes længde, køn, helbred og alder registreres. De indsamlede oplysninger hjælper forskere med at overvåge fuglebestande og følge deres trækmønstre, hvilket igen bidrager til bevaringsindsatsen.
Jannico Kelk (Australien) sætter spot på en stor bilby i den mørke outback.
Jannico gik hver morgen rundt i klitterne i et naturreservat på udkig efter spor, som en stor bilby kunne have sat aftenen før. Da han fandt spor i nærheden af et bo, satte han sin kamerafælde op.
Pungdyret, der er på størrelse med en kanin, går blandt andet under navnet ninu blandt de oprindelige australiere. Dyret blev næsten udryddet af ræve og katte, som ikke hører naturligt hjemme i Australien, men i dag trives det i indhegnede reservater, hvor mange rovdyr holdes væk.