Få et smugkig på de fantastiske vinderfotos i Wildlife Photographer of the Year

Hovedvinder af Wildlife Photographer of the Year 

Shane snorklede i søen i flere timer gennem et tæppe af åkandeblade. Han holdt sig i overfladen for ikke at rode op i det fine lag dynd og alger på bunden, som ville have nedsat sigtbarheden.

Haletudserne af arten vestamerikansk tudse søger op fra søens sikre dyb og forsøger at undvige rovdyr på deres vej mod det lave vand, hvor de kan finde føde. Haletudserne begynder udviklingen til tudser 4-12 uger efter udklækningen. Det anslås, at 99 % aldrig når voksenalderen.

Vinder: ÅRETS UNGE NATURFOTOGRAF

Alexis måtte være hurtig, for springhaler kan hoppe mange gange deres egen kropslængde på et splitsekund. Han brugte en særlig teknik, hvor 36 billeder med hver sin fokusafstand kombineres til ét billede.

Springhaler er knap 2 millimeter lange. De findes over hele verden, ofte i nedfaldne blade, hvor de lever af mikroorganismer såsom bakterier og svampe og forbedrer jordkvaliteten ved at nedbryde organisk materiale.

Alberto holdt udkig fra vinduet i sin fars bil i udkanten af naturparken Sierra de Grazalema. Han syntes, det var svært at fotografere den unge fugl, mens den flitrede frem og tilbage efter insekter. For Alberto så det ud, som om den vestlige sortstrubede bynkefugl følte ejerskab over stedet og vogtede over sit territorium.

Den unge fugl havde endnu ikke udviklet sit voksne kald, der lyder som to sten, som bankes let sammen. Bynkefugle foretrækker sædvanligvis åbne vidder og sætter sig tit på hegn.

Hen over en sommer tilbragte Parham de fleste weekender i Ed R Levin County Park for at fotografere. Hans mål var at skildre det mangfoldige dyreliv i en pulserende storby og illustrere, at “naturen altid vil være vild og uforudsigelig”.

Den gråkronede duehøg er almindelig i det sydlige Canada, USA og det centrale Mexico, hvor den lever i gamle, åbne skovlandskaber. De tilpasningsdygtige fugle findes også i byområder, hvor der er høje træer, de kan bygge rede i, og foderautomater, som tiltrækker mindre fugle, de kan jage.

Områdets afsides beliggenhed og skiftende vejrforhold gjorde adgangen dertil – såvel som transporten af udstyr – udfordrende. Igor placerede sin kamerafælde nær sporene fra et potentielt bytte.

Det tog over et halvt år at få billedet af den eurasiskelos i kassen. En undersøgelse fra 2013 anslog hele den russiske losbestand til omkring 22.500 kattedyr, med omkring 5890 i det russiske fjernøsten, hvor Primorskij Kraj ligger.

John havde fulgt den lille familie i næsten en uge. Han var iført snesko og medbragte kun lidt let kameraudstyr for at bevæge sig gennem det snedækkede skovlandskab. Når friske spor førte ham tæt på gruppen, holdt han sig på behørig afstand for ikke at forstyrre kattedyrene.

Antallet af nordamerikanske losser følger normalt de naturlige udsving i bestanden af deres vigtigste byttedyr, sneskoharen. Men i takt med at klimaforandringerne giver mindre sne, får andre rovdyr bedre adgang til at jage harerne. Hvis hare-bestanden dermed falder, kan antallet af losser også falde.

Jack har besøgt området de seneste otte år, hvor han har fulgt en bestemt fugl og fotograferet ungerne. Denne dag var det svært at følge dem med kameraet, fordi de var så hurtige.

Hvis den unge vandrefalk lever, til den bliver voksen, vil den kunne styrtdykke ned mod sit bytte med over 300 km i timen.

Da Vinod holdt pause et roligt sted efter at have fotograferet fugle og leoparder hele formiddagen, blev han hurtigt klar over, at han ikke var alene. En flok sri lanka-makakker bevægede sig gennem træerne over hans hoved. Vinod fik øje på abeungen, der sov mellem amningerne, og brugte et teleobjektiv til at fange det fredfyldte øjeblik.

Sri lanka-makakker kan let omstille sig til menneskeføde, og når deres levesteder indskrænkes af plantager, opstår der stadig oftere konflikter, hvor de bliver skudt, fanget og forgiftet af landmænd, der forsøger at beskytte deres afgrøder.

Karine var rejseleder for en gruppe, der var stoppet for at fotografere sumphjorte, da hun fik øje på en underlig form i vandet. Gennem sin kikkert kunne hun hurtigt identificere to krybdyr i indædt kamp.

Kaimaner æder mange forskellige slags byttedyr og snupper også gerne en slange. Når en anakonda har vokset sig stor nok, går den heller ikke af vejen for at tage en kaiman. Her på billedet er det svært at se, hvem der angriber hvem. På slangens ryg sidder der to blodsugende klæger, som er kendt for at gå efter krybdyr.

Da Ingo havde ligget ved siden af myreboet i bare få minutter, havde han “myrer overalt”, fortalte han. Han så på, mens et hold af lille skovmyre skar en død bøgeløber i stykker, der var små nok til at komme gennem indgangen til boet.

En stor del af skovmyrernes næring består af honningdug udsondret af bladlus, men de har også brug for protein. De kan gøre det af med insekter og andre hvirvelløse dyr, der er meget større end dem selv, fordi de arbejder i flok.

Justin har gennem flere år dokumenteret forskningsgruppen Adrift Labs arbejde og er tit med på strandtur ved daggry for at indsamle døde fugleunger. Gruppen bringer biologer fra hele verden sammen for at studere plastikforureningens indvirkning på havets økosystemer.

Undersøgelser har vist, at 75 % af de voksne lysbenede skråper, der yngler på Lord Howe Island – og 100 % af ungerne – indeholder plastik. Forskerne opdagede desuden, at plastik forårsager ardannelser i fordøjelseskanalen.

Fortunato besøger tit de gamle fyrreskove ved Glen Affric på egen hånd for at fortabe sig i deres kringlede, kaotiske og tidløse skønhed. De blege skæglaver tyder på, at dette er et sted med minimal luftforurening.

Glen Affric har den højeste koncentration af naturligt hjemmehørende træer i Storbritannien, hvilket gør området til et vigtigt økosystem. En analyse af pollen bevaret i jordlagene gennem tiden viser, at skoven har stået her i mindst 8300 år.

Jiří besøger ofte den lokale park i Basel, fordi det er et godt sted at eksperimentere med kamerateknikker. For at få fotoet af den siddende sortkrage til at ligne et maleri, bevægede han med fuldt overlæg kameraet i forskellige retninger, mens han brugte lang lukkertid.

Sortkrager er intelligente fugle, som har tilpasset sig et liv tæt på mennesker, hvis haver og parker er leveringsdygtige i en lind strøm af føde. I Schweiz findes fuglene nord for Alperne med nogle af de højeste koncentrationer omkring Basel.

Matthew brugte en specialdesignet forlængelse af sit undervandskamerahus til at tage dette todelte billede. Det var hans første møde med en søleopard, og det unge dyr svømmede flere gange nysgerrigt forbi. “Da den kiggede direkte ind i objektivet, vidste jeg, at det blev et godt billede.”

Selv om søleoparder findes i stort tal mange steder, har rovfiskeri, svindende havis og stigende havtemperaturer betydet, at deres vigtigste fødekilder – krill og pingviner – begge er i tilbagegang.

Robin fulgte tigeren sammen med et dokumentarhold, der filmede dyrelivet i Western Ghats-bjergene. Med en drone iagttog han tigeren, der udforskede sit territorium, før den lagde sig godt til rette her.

De fredede områder i Western Ghats, hvor tigrene overvåges nøje, er blandt de mest artsrige landskaber i Indien og er levested for en stabil bestand af tigre. Uden for disse oaser, hvor bybebyggelse har skabt konflikter mellem mennesker og dyr, er tigerbestanden faldet.

Britta tilbragte nogen tid i CITES-grænsekontrollen i London, hvor konfiskerede produkter af vilde dyr bliver undersøgt. Et nyudviklet magnetisk pulver gør det muligt at finde fingeraftryk på elfenben op til fire uger efter, de blev afsat, hvilket øger chancerne for at identificere bagmændene bag illegal handel med truede arter.

Organisationen International Fund for Animal Welfare har forsynet toldvæsenet i 40 lande med over 200 sæt fingeraftrykspulver. Det har været afgørende i fire sager, som førte til 15 anholdelser.

Amazonfloddelfinernes forhold til mennesker er kompliceret. Ifølge lokal traditionel tro kan delfinerne forvandle sig til mennesker, og de er både æret og frygtet. Andre ser dem som tyve, der stjæler fisk fra deres net og bør aflives.

Thomas tog sine billeder i områder, hvor lokalsamfund giver turister adgang til at opleve delfinerne. Det er imidlertid ikke uden omkostninger. Når delfinerne bliver fodret af mennesker, bliver de usunde, og unge dyr lærer ikke at jage selv.

Inspireret af sin bedstefar, der er pensioneret havbiolog, og et foto af en slangekvabbelarve, købte Sage et kompakt undervandskamera og gik i gang med at fotografere under vandet.

Efter universitetet flyttede han til kysten nær Monterey Bays Nationale Havreservat for at dyrke sin interesse. Her er det bugtens undersøiske skove af kæmpekelp – den største af alle tangarter – og den mangfoldighed af liv, de huser, som har fanget hans opmærksomhed.

Liwia er fascineret af ringmærkning af fugle og har fotograferet ringmærknings-aktioner, siden hun var ni år. Hun håber, billedet vil “give andre bedre indblik i, hvad det går ud på”.

Frivillige kan hjælpe uddannet personale med ringmærkning, hvor fuglenes længde, køn, helbred og alder registreres. De indsamlede oplysninger hjælper forskere med at overvåge fuglebestande og følge deres trækmønstre, hvilket igen bidrager til bevaringsindsatsen.

Jannico gik hver morgen rundt i klitterne i et naturreservat på udkig efter spor, som en stor bilby kunne have sat aftenen før. Da han fandt spor i nærheden af et bo, satte han sin kamerafælde op.

Pungdyret, der er på størrelse med en kanin, går blandt andet under navnet ninu blandt de oprindelige australiere. Dyret blev næsten udryddet af ræve og katte, som ikke hører naturligt hjemme i Australien, men i dag trives det i indhegnede reservater, hvor mange rovdyr holdes væk.