Shutterstock
Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 05.03.2025 kl. 19.00–21.15
Dybt inde i Europas huler, for titusinder af år siden, skabte vores istidsforfædre bemærkelsesværdige afbildninger af dyr i det dunkle lys fra deres flimrende fakler. Hvad fik dem til at lave deres kunst i det altopslugende mørke under jorden? Det omdiskuterede spørgsmål har hulemaleriforsker Izzy Wisher sat sig for at undersøge med en helt ny, tværfaglig tilgang, såkaldt "kognitiv arkæologi". Hun udnytter moderne digitale metoder som virtual reality og 3D-modellering for at forstå den psykologiske baggrund for hulemalerierne. Vi skal høre om hendes nytænkende forskning, der for nyligt er blevet publiceret i flere førende internationale tidsskrifter.
Hvornår kom de første mennesker til Europa? Og hvor kom de fra? Det er der i 2024 kommet et nyt bud på i en artikel publiceret i Nature, som professor Mads Faurschou Knudsen har spillet en hovedrolle i. Baseret på dateringer af tidlige stenredskaber fra det vestlige Ukranie har forskerne bag studiet konkluderet, at der var mennesker tilstede allerede for 1,4 millioner år siden. Det er langt tidligere end de hidtil ældste kendte tegn på mennesker i Europa fra Spanien og Frankrig. Man regner med, at der er tale om arten Homo erectus, som udvandrede fra Afrika længe inden vores egen art. Mads Faurschou Knudsen skal berette om studiet, der tilføjer et nyt kapital til historien om de allerførste europæere.
Nye metoder til analyse af fossilt DNA har gjort det muligt for forskere at undersøge populationsudviklinger hos forhistoriske dyr med en exceptionel detaljegrad. Det kan give helt nye forståelser af, præcis hvad der ledte til deres uddøen. Evolutionsbiolog og NatGeo Explorer Patrícia Chrzanová Pečnerová er en førende forsker inden for dette felt. Hun har undersøgt den ikoniske uldhårede mammuts skæbne. Igennem deres DNA har hun kunnet følge den allersidste overlevende bestand af uldhårede mammutter generation for generation på deres vej mod forsvinden. Resultaterne kan have stor betydning ift. at kunne redde nulevende truede arter.
Femtusinde år efter sin død er Vittrup-manden blevet noget af en berømthed. Han endte sine dage i en mose i Vendsyssel efter at have fået kraniet knust med kølleslag. I et studie publiceret i PlusOne i 2024 har et stort hold forskere "genåbnet drabssagen". Ved at kombinere arkæologiske metoder med en række avancerede naturvidenskabelige analyser af bl.a. DNA og isotoper har forskerne kunnet tegne et overraskende detaljeret billede af, hvem den dræbte stenaldermand var, hvad han levede af, og ikke mindst hvor han kom fra. Sidstnævnte gemte på en overraskelse. Vi skal høre om Vittrup-mandens dramatiske livshistorie fra førsteforfatteren til studiet, arkæolog Anders Fischer, der er en anerkendt ekspert i danske stenalderkulturer.
Izzy Wisher har en ph.d. i palæolitisk kunst fra Durham University, England. Siden 2022 har hun været ansat som postdoc på Institut for Kommunikation og Kultur - Kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet tilknyttet European Research Council-projektet eSYMb: The Evolution of Symbolic Behaviour. Med tværfaglig tilgang og moderne metoder fra den kognitive videnskab arbejder hun for en bedre forståelse af den psykologiske baggrund for istidsmenneskenes kunstneriske udfoldelser. Hendes forskning er blevet publiceret i Nature: Scientific Reports, Cambridge Archaeological Journal og Journal of Archaeological Research: Reports samt været emnet for en BBC-podcast.
Mads Faurschou Knudsen er professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Han har en ph.d. i geofysik (2003) med speciale i Jordens magnetfelt. Efterfølgende arbejdede han som postdoc ved Oxford University (England), hvor han bl.a. studerede Jordens klima ved at kombinere geofysiske modeller med geokemi og forekomsten af isotoper i forskellige geologiske arkiver. De sidste 15 år har han været ansat ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, hvor han nu leder Aarhus Cosmogenic Nuclides Group, der bruger kosmogene isotoper til at studere fortidens klima og menneskets udviklingshistorie.
Patrícia Chrzanová Pečnerová er evolutionsbiolog, NatGeo Explorer og adjunkt på Biologisk Institut, Københavns Universitet. Hun er ph.d. i systematik og evolution fra Stockholms Universitet med en afhandling om den uldhårede mammuts uddøen og var efterfølgende postdoc ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, Tyskland. Siden 2019 har hun været tilknyttet Københavns Universitet, hvor hun nu er ansat ved Sektion for Bioinformatik og RNA Biologi. Hendes forskning fokuserer på, hvad der sker rent genetisk med dyr, der kun overlever i små, fragmenterede og isolerede bestande, hvilket har betydning både for forståelsen af, hvorfor forhistoriske dyr uddøde og for bevarelsen af nulevende, truede arter. Som modelorganismer bruger hun i disse studier den uldhårede mammut og den afrikansk elefant.
Anders Fischer er arkæolog og ph.d., der gennem fire årtier har forsket i danske stenalderkulturer. Han er især interesseret i forholdet mellem Europas urbefolkning af jæger-samlere og de indvandrende bondesamfund, som slog sig ned i Skandinavien for 6.000 år siden. Han er affilieret med Center for GeoGenetik på Globe Institute, Københavns Universitet og gæsteprofessor ved Kiel Universitet, Tyskland. Desuden driver han en selvstændig virksomhed inden for kulturarsforvaltning, -forskning og -formidling.
VIDENSKABELIGE FOREDRAG / FØRENDE FORSKERE / VIN I PAUSEN
Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække, hvor førende videnskabsfolk og andre eksperter – danske såvel som internationale – fortæller om spændende forskning, banebrydende opdagelser og store begivenheder fra videnskabens verden.
I pausen serveres et glas vin; deraf navnet på foredragsrækken.
Vin & Videnskab blev lanceret i 2010, og siden da har vi afholdt over 270 arrangementer og haft mere end 850 enkelte foredrag på programmet (vi har oftest flere foredrag til hvert arrangement).
Er du interesseret i et udsolgt Vin & Videnskab-foredrag, kan du tilmelde dig ventelisten via billet-knappen på det pågældende arrangement. Såfremt der frigives flere billetter, modtager du en e-mail fra Billetto. Alle på ventelisten får besked samtidig, og billetter sælges efter først-til-mølle-princippet.
Bemærk, det er ikke muligt at kontakte folk på ventelisten, hvis du ønsker at sælge allerede købte billetter.
