Vindue til fortiden

Foredrag med Vin & Videnskab
ONSDAG 05.03.2025 kl. 19.00–21.15

Dybt inde i Europas huler, for titusinder af år siden, skabte vores istidsforfædre bemærkelsesværdige afbildninger af dyr i det dunkle lys fra deres flimrende fakler. Hvad fik dem til at lave deres kunst i det altopslugende mørke under jorden? Det omdiskuterede spørgsmål har hulemaleriforsker Izzy Wisher sat sig for at undersøge med en helt ny, tværfaglig tilgang, såkaldt "kognitiv arkæologi". Hun  udnytter moderne digitale metoder som virtual reality og 3D-modellering for at forstå den psykologiske baggrund for hulemalerierne. Vi skal høre om hendes nytænkende forskning, der for nyligt er blevet publiceret i flere førende internationale tidsskrifter.        

Hvornår kom de første mennesker til Europa? Og hvor kom de fra? Det er der i 2024 kommet et nyt bud på i en artikel publiceret i Nature, som professor Mads Faurschou Knudsen har spillet en hovedrolle i. Baseret på dateringer af tidlige stenredskaber fra det vestlige Ukranie har forskerne bag studiet konkluderet, at der var mennesker tilstede allerede for 1,4 millioner år siden. Det er langt tidligere end de hidtil ældste kendte tegn på mennesker i Europa fra Spanien og Frankrig. Man regner med, at der er tale om arten Homo erectus, som udvandrede fra Afrika længe inden vores egen art. Mads Faurschou Knudsen skal berette om studiet, der tilføjer et nyt kapital til historien om de allerførste europæere.  

Nye metoder til analyse af fossilt DNA har gjort det muligt for forskere at undersøge populationsudviklinger hos forhistoriske dyr med en exceptionel detaljegrad. Det kan give helt nye forståelser af, præcis hvad der ledte til deres uddøen. Evolutionsbiolog og NatGeo Explorer Patrícia Chrzanová Pečnerová er en førende forsker inden for dette felt. Hun har undersøgt den ikoniske uldhårede mammuts skæbne. Igennem deres DNA har hun kunnet følge den allersidste overlevende bestand af uldhårede mammutter generation for generation på deres vej mod forsvinden. Resultaterne kan have stor betydning ift. at kunne redde nulevende truede arter.

Femtusinde år efter sin død er Vittrup-manden blevet noget af en berømthed. Han endte sine dage i en mose i Vendsyssel efter at have fået kraniet knust med kølleslag. I et studie publiceret i PlusOne i 2024 har et stort hold forskere "genåbnet drabssagen". Ved at kombinere arkæologiske metoder med en række avancerede naturvidenskabelige analyser af bl.a. DNA og isotoper har forskerne kunnet tegne et overraskende detaljeret billede af, hvem den dræbte stenaldermand var, hvad han levede af, og ikke mindst hvor han kom fra. Sidstnævnte gemte på en overraskelse. Vi skal høre om Vittrup-mandens dramatiske livshistorie fra førsteforfatteren til studiet, arkæolog Anders Fischer, der er en anerkendt ekspert i danske stenalderkulturer.