Danmark Udforsker Fossiler

For arrangører til FossilFestival

Vær med til at fejre FossilFestival den 19. september 2026 (og i dagene op til) med ture, rundvisninger eller udstillinger – og giv publikum en oplevelse af fortidens fascinerende spor.

Her på siden finder I inspiration til aktiviteter og kommunikation.

FossilFestival er en landsdækkende begivenhed, hvor museer, foreninger, oplevelsescentre og eksperter inviterer til fossil-arrangementer i hele landet.

FossilFestival har ingen central koordinering – hver arrangør står selv for planlægning og lokal markedsføring. I år laver Statens Naturhistoriske Museum en samlet annonce for alle tilmeldte arrangementer. Ved at tilmelde jeres aktivitet her, bliver den også vist på en fælles oversigt, som deles med både publikum og andre arrangører.

FossilFestival sætter spot på fossiler og de fantastiske fortællinger, de rummer om Danmarks fortid og livets udvikling på Jorden. Sidste år blev der afholdt 15 arrangementer landet over – vi glæder os til endnu flere i år!

Om projektet

FossilFestival er et nyt initiativ under projektet Danmark Udforsker Fossiler, som skal udbrede kendskabet til vores forhistorie ved at invitere til opdagelser i fossilernes fascinerende verden.

Tilmeld jeres fossil-arrangement

Vær med til at markere FossilFestival med ture, rundvisninger, udstillinger eller andre aktiviteter, så publikum kan opleve fortidens spor helt tæt på. 

Tilmeld jeres arrangement senest den 16. august 2026, hvis I vil have det med i FossilFestivals annoncering på sociale medier. Statens Naturhistoriske Museum laver målrettede annoncer i jeres landsdel med den tekst og det billedmateriale, I sender ind gennem formularen nedenfor.

Hvis I planlægger flere aktiviteter, skal de tilmeldes separat. I vælger selv, om arrangementet skal finde sted på selve festivaldagen – lørdag den 19. september 2026 – eller i dagene op til.

Om jer
Om arrangementet
Vil du have dit arrangement fremhævet? Upload billeder som Statens Naturhistoriske Museum kan bruge i markedsføring.
Højst 10 filer.
128 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, jpeg, png.
Tid og sted
Kan være nødvendigt hvis arrangementet f.eks. foregår i et naturområde.