Det skal du lede efter

Mirabelblomster

Mirabel findes over hele landet, og de hvide blomster er en sikker forårsbebuder. Hvornår ser du årets første?

Hvad:

Mirabel (Prunus cerasifera) kaldes også for kirsebærblomme og mirabel hører til rosen-familien (Rosaceae). Mirabel bliver op til 8 meter høje buske / træer, og efter blomstringen så kommer de smagfulde røde eller gule frugter på 20-30 mm i diameter frem. Blomsterne er hvide og sidder ofte tæt på grenene. Blomsterne er fulde af nektar, så de tiltrækker mange insekter, og på den måde bliver de bestøvet, så frugterne udvikles. Stammer og grene kan have lange torne, som skal holde ubudne gæster væk.

Mirabel kan forveksles med mirabelblomme (også kaldet kræger), som er en kultiveret art af blommetræer. Frugterne på mirabelblomme bliver ofte større og minder mere om en ægte blomme i smag.

Hvor: 

Mirabel findes over hele landet. Kernerne spredes af fugle og andre dyr, som spiser frugterne.

Hvornår:

Mirabel begynder typisk at blomstre i slutningen af februar.

Hvorfor:

Mirabel er en af de allerførste buske til at sætte blomster i foråret, hvor de mange hvide blomster tit er meget synlige i det ellers lidt forårstrætte landskab. Derfor kan man også finde mange sultne insekter, som tiltrækkes af årets første nektar-måltid.

Citronsommerfugl

Den gule citronsommerfugl sidder ofte med vingerne lukkede, så den mørke plet på vingen er synlig. Hold godt øje med den i haver, skove og åbne naturområder.

Hvad:

Citronsommerfuglen (Gonepteryx rhamni) kan nemt kendes på den flotte gule farve. Både hanner og hunner har en mørk plet på undersiden af vingen, og hunne er generelt lidt mere gleggrøn i farven. Citronsommerfuglen sidder næsten altid med vingerne lukkede, så pletten er synlig. Citronsommerfuglen har et vingefang mellem 5-6,5 cm, så det er en af de større sommerfugle, vi har i Danmark.

Hvor:

Citronsommerfugl findes over hele Danmark både i haver, skove, enge, overdrev og heder.

Hvornår:

Citronsommerfugl er årets tidligste dagsommerfugle, og den kan allerede ses fra slutningen af februar.

Hvorfor:

Citronsommerfuglen er en af Danmarks mest almindelige sommerfugle. Den er afhængig af naturområder, hvor der er vild vegetation og uforstyrrede områder. Den lægger sine æg på planterne tørst eller vrietorn, hvor larverne klækker fra juli-august. Når sommerfuglelarven har gennemgået forvandlingen til den voksne sommerfugl, lever den næsten i et år, hvor de overvintrer gemt mellem blade.

Ramsløg i blomst

Ramsløg kaldes vild hvidløg og er en af forårets helt store delikatesser. Gå efter din næse og følg den karakteristiske duft af løg i skoven.

Hvad:

Ramsløg (Allium ursinum) bliver mellem 20 og 40 cm i højden. De kan kendes på de hvide, stjerneformede blomster og grønne, ellipseformede blade. Det mest karakteristiske er dog deres duft af hvidløg, som er et sikkert kendetegn. Gå efter din næse og følg den karakteristiske duft af løg i skoven om foråret.

Hvor:

Ramsløg findes over alt i Danmark, især i skove, parker og haver. Den gror typisk i store kolonier, gerne i skygge, hvor der er fugt i jorden.

Hvornår:

Allerede i januar dukker de første små skud frem, og i løbet af marts kan du finde de første hvide blomster.

Hvorfor:

Ramsløg kaldes også vild hvidløg, som det også smager og dufter af. Hvis du vil samle ramsløg, så skal du være god til at genkende dem. De kan nemlig forveksles med to andre planter, som er giftige: liljekonval og høsttidløs. Så tag altid en plantekender med og pluk kun, hvad du skal bruge.

Nældens takvinge

En sommerfugl med takkede vinger hvis larver spiser brændenælder, må selvfølgelig hedde: Nældens takvinge.

Hvad:

Nældens takvinge (Aglais urticae) er en ret stor sommerfugle med et vingefang på mellem 4,5 og 5 cm og nogle gange op til 6 cm. Den har flotte orange vinger med sorte felter. Langs kanten af vingerne er der blå prikker og forrest på vingerne er en tydelig hvid plet. Undersiden af vingerne er mørke og svagt mønstrede. De takkede vingekanter er også et godt kendetegn for arten.

Hvor:

Nældens takvinge kan findes over det meste af Danmark, så længe der er brændenælder i nærheden. Dens larver spiser nemlig brændenælder, De voksne sommerfugle lever af nektar fra blomster.

Hvornår:

Allerede fra slutningen af februar kan man være heldig at se årets første nældens takvinge. Antallet topper i april og maj.

Hvorfor:

Nældens takvinge er faktisk kåret som Danmarks Nationalsommerfugl. Og fordi den kan ses allerede i marts, så er det for mange mennesker en rigtig forårsbebuder. Det er hele to gode grunde til, at det godt kan betale sig at kende til nældens takvinge.

Hvid anemone

De flotte hvide anemoneblomster lyser op i landskabet, og minder os om, at det snart bliver forår.

Hvad:

Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en staude fra smørblomstfamilien. Den bliver mellem 10 og 25 cm høj og stænglen vokser lige op uden forgreninger. Bladene er grønne og fligede og sidder typisk i en krans 2/3 oppe af stænglen. Blomsten har 6-7 kronblade som er hvide og glatte og tit lidt rødlige på ydersiden. Den kan forveksles med gul anemone, som dog har gule blomsterblade.

Hvor:

Hvid anemone er almindelig i Danmark på nær i Nord- og Vestjylland, og den lever i løvskove og krat.

Hvornår:

Hvid anemone blomstrer typisk i løbet af marts. I varme forår, kan den blomstre allerede i februar.

Hvorfor:

Hvid anemone har ret kraftige jordstængler, som vokser vandret under jordens overflade. De forgrener sig og kan sprede sig over et stort område. Når blomsterne vokser op dækker de på den måde skovbunden med et tæt ”tæppe” af de flotte, hvide blomster.

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje er en af de mest almindelige og smukke sommerfugle vi har i Danmark, og så har den store ”øjne” på vingerne.

Hvad:

Dagpåfugleøje (Inachis io) er en af de mest almindelige sommerfugle, vi har i Danmark, og så er den ret let at genkende med fire store øjenpletter på de rødbrune vinger. Den har et vingefang på ca. 6 cm, kroppen er brun og behåret og på undersiden er den ensfarvet mørk. Dagpåfugleøjelarven er sort med små, hvide prikker og har sorte torne på ryggen. Larverne er ca. 4 cm lange og de spiser mest brændenælder. De voksne dagpåfugleøje lever af blomsternektar, som de suger op med deres lange snabler.

Hvor:

Dagpåfugleøje kan findes i de fleste naturtyper, og er almindelige i marker, skovbryn, parker og haver. Hvis du har en sommerfuglebusk i haven, så er der store chancer for, at du får besøg af dagpåfugleøje. Om vinteren kan du være heldig at finde en overvintrende dagpåfugleøje på loftet eller et andet fredeligt sted i huset.

Hvornår:

Dagpåfugleøje som har overvintret begynder typisk at flakse omkring i marts.

Hvorfor:

De fire øjenpletter på vingerne bruger dagpåfugleøje til at narre sine fjender. De store ”øjne” kan nemlig få sultne fjender til at tro, at dagpåfugleøje er et helt andet og meget større dyr, som de slet ikke kan spise. Det at snyde sine fjender til at tro, at man er større eller farlig, er en teknik, som bruges mange steder i naturen, og det kaldes for mimicry. Tænk for eksempel på kobraslangens øjenpletter i nakken, eller svirrefluen som har samme farver som en hveps.

Bøgen springer ud

Det kan være svært at vide præcis hvornår bøgen springer ud. Men en ting er sikkert: Det sker først dér, hvor der er mest sol. Måske du finder årets første bøgeblad.

Hvad:

Når bøgen (Fagus sylvatica) springer ud, er det for alvor forår.  Og det er svært ikke at lægge mærke til, at skoven pludselig ændrer sig fra bar og grenet til en frodig, grøn og tæt løvskov. Bøgen er et af de løvtræer som springer først ud, men hvert år er det forskelligt hvor og hvornår den første bøg springer ud. De første, spæde blade er lysegrønne og med frynser langs kanten. Bøgetræer bliver typisk mellem 30 til 40 meter høje, og hvis de står tæt, vokser stammerne sig høje og slanke. Vokser bøgen et sted med mere plads, sætter de flere grene og får større kroner.

Hvor:

Bøg er et af de mest almindelige løvtræer vi har i Danmark, og de findes i alle landsdele.

Hvornår:

Det er typisk i april, at bøgen springer ud i Danmark. Tidligere skete det først i maj, men de seneste år er der endda registreret udsprungne bøgetræer i slutningen af marts. Så hold øje i sydvendte, lune skovområder.

Hvorfor:

Bøgens frugt kaldes ”bog”, og de falder i efteråret ned i skovbunden, til stor glæde for både egern, rådyr og skovmus. Tidligere satte man grise ud i skoven, som med glæde spiser bog og agern (frugten fra eg). Bog og agern kaldes tilsammen for olden, og tidligere havde olden så stor betydning som grisefoder, at man vurderede en skovs værdi ud fra hvor mange grise den kunne mætte.

Gæslinger

Grågåsens æg klækker tidligt på året, og de små dunede "bolde" kan ses svømme efter deres forældre allerede fra midt i marts.

Hvad:

De gæslinger, man ser om foråret, er ofte kommet ud af æg, som er lagt af en grågås (Anser anser). Grågåsen har fået et navn, som ret godt beskriver hvordan den ser ud. Den er nemlig mest af alt grå. Men den har også et flot orangerødt næb og orange ben. Gæslinger fra grågåsen er dunede, små og nuttede. De er gullige og grå i farven, og både næb og ben er mørke.

Hvor:

Grågæs yngler gerne i søer gemt i rørskov eller på små øer og holme, hvor deres æg og gæslinger er godt beskyttet mod rovdyr. Når gæslingerne er store nok, bevæger hele gåsefamilien sig op på land, hvor de spiser græs og urter. Det er her, man kan opleve meget beskyttende og aggressive gåseforældre, som tydeligt lader dig vide, når du er kommet tæt nok på deres gæslinger.

Hvornår:

Grågåsen ruger sin æg i 27-28 dage, og i starten af april kan man typisk se de først gæslinger svømme efter deres forældre. Men hold øje allerede fra slutningen af marts.

Hvorfor:

Grågås stod tidligere højt på menuen i Danmark, og efter lang tids intensiv jagt, var der kun 20 par tilbage i starten af 1900-tallet. Heldigvis blev grågåsen fredet for jagt i foråret, og i dag yngler mere end 10.000 par i Danmark.

Landsvale

Landsvalen kan opleves både på landet og i byen. Du skal registrere, hvornår du ser dem første gang, når de vender tilbage til Danmark efter at have brugt vinteren i Afrika.

Hvad:

Vi har tre arter af svaler i Danmark: bysvalen, landsvalen og digesvalen. De to mest almindelige er by- og landsvalen. Den nemmeste måde at se forskel på en bysvale og en landsvale er deres halefjer, hvor landsvalens halefjer er meget længere. Landsvalen har også rustrøde fjer i ansigtet, som man tydeligt kan se, når fuglen ikke er på for stor afstand.

Hvor:

Landsvalen bygger rede i bygninger, hvor den finder små udhæng eller sprækker. Derfor kan man både møde landsvalen på landet og i byen. Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når insekterne forsvinder fra Danmark om efteråret, flyver landsvalerne sydepå hvor der er massere insekter at spise.

Hvornår:

De første landsvaler ses typisk i midten af april, hvor de vender tilbage til Danmark for at yngle, efter at have brugt vinteren i Afrika. Landsvaler vender ofte tilbage til de samme steder, hvor de havde rede året før.

Hvorfor:

Landsvaler bygger deres reder af vådt mudder og strå. Man siger, at hvis en svale bygger rede på ens ejendom, så bringer det held til alle, som bor der. Det er svært at sige om det passer, men det kan aldrig være en dårlig ting, at have en landsvale som ”nabo”.

Guldsmede og vandnymfer

Se efter de smukke grønne, blå og sølvglinsende insekter ved søer og vandløb. Finder du dem, er det et tegn på god vandkvalitet.

Hvad:

Der er flere end 60 forskellige arter af guldsmede og vandnymfer i Danmark. De kan kendes på den lange, smalle bagkrop, de store vinger og så har de ofte flotte mønstre og farver. Både størrelse og farver kan være meget forskellig, så hold godt øje med insekterne i luften i løbet af foråret.

Hvor:

Guldsmede og vandnymfer ses oftest ved eller i nærheden af søer og åer. De lever som nymfer i vandet, før de klægger og bliver til flyvende, voksne individer. Både i vand og på land er de rovdyr, som spise andre insekter.

Langt fleste guldsmede og vandnymfer har brug for ret rent vand for at kunne leve. Ser du en guldsmed eller vandnymfe i nærheden af en sø eller å, så er det er et tegn på, vandkvaliteten er god.

Hvornår:

De første guldsmede og vandnymfer begynder typisk at flyve fra slutningen af april og frem.

Hvorfor:

De seneste år er der kommer flere nye arter af guldsmede og vandnymfer til landet. Det er blandt andet fordi de er gode flyvere og derfor kan reagere hurtigt på f.eks. klimaforandringer og sprede sig til nye områder. Det kræver dog, at vi passer på vandkvaliteten i vores søer og vandløb, så der er levesteder til dem.

Skællet stilkporesvamp

Skællet stilkporesvamp: kort sagt en svamp som "spiser" træ og lugter af moden vandmelon. Gå på svampejagt i skoven og find den først!

Hvad:

Skællet stilkporesvamp (Polyporus squamosus) er en almindelige svamp i Danmark, som hjælper med at nedbryde træer. Den korte, lyse stilk vokser ud af træet og danner svampens hat, som kan blive op til 30 cm bred. På oversiden af hatten er der tørre, kakaobrune skæl, som delvist dækker hattens lysegule overflade. Undersiden er flødehvid, og det er her svampens sporer (som den bruger til at formere sig) sidder. Et godt kendetegn for skællet stilkporesvamp er de store gulbrune hatte, og så lugter den desuden lidt af vandmelon.

Hvor:

Skællet stilkporesvamp findes i hele landet. De vokser nærmest vandret ud af løvtræer, og tit vokser flere svampe tæt op ad hinanden.

Hvornår:

Du kan typisk finde skællet stilkporesvamp fra slutningen af april.

Hvorfor:

Skællet stilkporesvamp hører til poresvampene, som er en stor gruppe af svampe, der alle har deres sporer siddende på undersiden i bittesmå, tætsiddende porer. Når sporerne drysser ud, spredes de med vinden. På den måde får svampen spreder svampen sig.

Mælkebøtter i frø

Du kender nok mælkebøtternes dunede frøstande. Hold øje med, hvornår du ser de små vindspredte frø første gang i år.

Hvad:

Mælkebøtter (Taraxacum officinale L.) hører til kurveblomstfamilie, og de kendes på de 3-5 cm store, gule blomsterstande. Efter mælkebøtten har været i blomst, vokser dens frø frem, som små, hvide "dun-bolde". Hvert lille dun fungerer som en faldskærm, og de spredes med vinden, så frøene kan finde et nyt sted at vokse. Mælkebøtter kan blive op til 50 cm i højden, og der findes mange forskellige arter, som ligner hinanden meget. 

Hvor:

Mælkebøtter vokser i de fleste naturtyper, typer jord og lysforhold, så du kan finde dem, uanset hvor du befinder dig.

Hvornår:

De dunede frøstande kan typisk ses i løbet af april og maj.

Hvorfor:

De små faldskærmsbårne frø bliver til nye planter helt magen til moderplanten. Mælkebøtter er spiselige, og i den forbindelse kaldes de også for løvetand.

Engkarse i blomst 

Engkarse er en spinkel plante med flotte, hvide/lyslilla kronblade, og så er det en vigtig plante for flere sommerfugle, som lægger deres æg på planten.

Hvad:

Engkarse (Cardemine pratensis) er en 20-40 cm høj, spinkel plante med flotte blomster, som sidder i klaser i toppen. Blomsterne har hver fire blade (kronblade), som sidder over for hinanden, så de danner et kors, og derfor hører engkarse til korsblomstfamilien. Kronbladene er hvide eller lyslilla i farven og med mørkere årer, og blomstens støvknapper (enden af dens støvdragere) er gule. Plantens blade og kronblade kan spises, og har en bitter smag af karse.

Hvor:

Engkarse findes over hele landet og vokser især i fugtige områder. Det kan for eksempel være i moser, nær vandløb eller søer eller på enge og overdrev. Men engkarse vokser også fint i parker og haver, hvis der er fugtigt og plads til den.

Hvornår:

I løbet af april og maj lyser de flotte engkarse-blomster op i landskabet.

Hvorfor:

Engkarse er en vigtig værtsplante for flere arter af sommerfugle blandt andet aurora og grønåret kålsommerfugl. Sommerfuglene lægger deres æg på engkarse og når larven klækker, lever de af planten, indtil de forpupper sig, for selv at blive til sommerfugle.

Hyldeblomster

Hyldeblomster dufter og tiltrækker mange insekter. Hvornår ser du dem for første gang i år?

Hvad:

Hyldetræer (Sambúcus nígra) bliver op til 5 meter i højden og ligner på mange måder mere en stor busk end et træ, fordi de har mange, mindre stammer. Blomsterne er hvide og vokser i store klaser. Når de springer ud dufter de kraftigt og hyldeblomster er for mange et forårstegn. Blomsterne kan bruges til at lave lækker hyldeblomstsaft, og derfor bliver de mange steder indsamlet lige så snart de springer ud. Men blomsterne indeholder blomsterstøv, som mange insekter indsamler. Derfor er det en god idé at lade blomsterne sidde nogle dage, inden man indsamler dem.

Hvor:

Hyldetræer findes over det meste af Danmark, men den trives især i nærringsrige jorde. I efteråret bliver blomsterne til hyldebær, som mange fugle spiser. Inde i hvert bær er der et lille frø, som kan overleve turen igennem fuglenes mave og tarme. Og på den måde spredes frøene i fugleklatter, som er farvet stærkt mørkerøde af hyldebær.

Hvornår:

Hyld blomstrer typisk i maj.

Hvorfor:

Hyld har haft stor betydning for mennesker i mange, mange år, da både blomster og bær kan bruges i madlavningen. I gamle dage mente man også, at den venlige og gode fe ”hyldemor” boede inde i buskene. Derfor blev hyld plantet nær hoveddøren og passet godt på, så ”hyldemor” kunne passe på husets beboere.

Hestekastanje i blomst

Kastanjetræ med lys i? Sådan kan det i hvert fald se ud, når hestekastanjens store, hvide blomsterklaser springer ud.

Hvad:

Hestekastanjetræer (Aesculus hippocastanum) bliver op til 30 meter høje, og de har en store, tætte trækroner. De fleste kender nok bedst de brune kastanjer, som man kan lave kastanjefigurer af. Men kastanjetræets blomster er faktisk imponerende store og smukke. De vokser opad i store klaser, og de har omtrent samme form som en softice. Der er mange blomster i hver klase, og deres nektar tiltrækker mange insekter. Blomsternes kronblade er hvide med røde eller gule pletter og frynsede langs kanten. Kastanjeblomsten kaldes også for kastanjelys.

Hvor:

Hestekastanje findes over det meste af landet, og er blevet plantet i mange parker og langs veje i Danmark. Træet er ikke naturligt hjemmehørende her i landet, men er blevet indført fra Sydøsteuropa, hvor de naturligt hører hjemme.

Hvornår:

Hestekastanjetræets blomster springer typisk ud i maj.

Hvorfor:

Der findes mange forskellige kastanjetræer, og fra nogle af dem kan man samle lækre kastanjer, som kan ristes og spises. Hestekastanjen smager dog ikke godt. Grunden til at træet har fået navnet hestekastanje er ikke, at kastanjerne blev brugt til at fodre heste. I gamle dage var det normalt at sætte forleddet ”heste-”foran ting, som ikke var gode at spise.

Knopsvaneunger

H.C. Andersens historie 'Den Grimme Ælling' fra 1843, handler om en knopsvaneunge. Hvornår ser du årets første "grimme ælling"?

Hvad:

Knopsvanens unger er grå og brunlige, dunede og har sorte fødder og næb. Knopsvanen (Cygnus olor) får mellem 4-8 unger, som typisk ses svømmende efter deres forældre. Svaneungerne kan svømme med det samme og har ikke brug for forældrene til at finde mad. De voksne knopsvaner passer dog rigtig godt på deres unger, så derfor er det en god idé at holde lidt afstand, hvis du ser et svanepar med unger.

Hvor:

Knopsvaner laver rede og får unger i søer, og de findes i alle dele af Danmark.

Hvornår:

Svaneungerne klækker typisk i maj måned.

Hvorfor:

På engelsk hedder knopsvanen ”mute swan”, som betyder lydløs svane. Det er fordi, at knopsvanen meget sjældent bruger sin stemme. Man kan dog høre dem når de flyver, hvor de store vinger giver en syngende lyd fra sig.

Gøg

Gøgen flyver hele vejen fra det sydlige Afrika til Nordeuropa, hvor den lægger sine æg i en andre fugles reder. Lyt efter dens kalden i skove og naturområder.

Hvad:

Mange kender sikkert gøgens ”kuk-kuk”-lyd, men det er ret sjældent, at man ser den. Gøgen (Cuculus canorus) er på størrelse med en allike, har koksgrå vinger, et lysegråt hoved, lyst, sortstribet bryst og tydelige gule øjne.

Hvor:

Når det er yngletid findes gøgen de fleste steder i Danmark. Dog har den brug for naturområder, hvor den kan finde reder fra andre fuglearter, som den kan lægge sit æg i. Gøgen holder udkig efter det rigtige tidspunkt, og når der er fri bane, så lægger den hurtigt sit æg sammen med de andre æg, der allerede var i reden. Når forældrefuglene kommer tilbage, så bemærker de ikke det ekstra æg, fordi det ligner æggene som lå der i forvejen. Når gøgeungen klækker begynder den at skubbe de andre æg og unger ud af reden, så den til sidst er den eneste unge i reden, og derfor får den al den mad, som de intetanende forældrefugle henter.

I august flyver den unge gøg sydpå til Afrika, og der bliver den til næste forår.

Hvornår:

Gøgen ankommer til Danmark omkring midten af maj måned, og typisk hører man den før man ser den, når den kalder med sit ”kuk-kuk”.

Hvorfor:

Gøgen er særligt glad for at spise sommerfuglelarver, som mange andre fugle ikke spiser, på grund af de giftige hår på larverne. Men det har gøgen luret og den har udviklet en særlig slim i kråsen, hvor de giftige hår sidder fast, så de let kan ”hostes” op igen.

Mursejler

Mursejleren bruger det meste af sit liv i luften. Kig efter den lille, sorte fugl og lyt efter dens skrig, når den elegant flyver over byens tage.

Hvad:

Mursejleren (Apus apus) er sort med en lys plet på halsen. Det kan være svært at se forskel på en mursejler og svaler, men mursejlerens vinger er både længere og smallere. Tit hører man mursejlernes skrig, når de flyver hurtigt og elegant over byens tage.

Hvor:

Mursejleren bruger langt det meste af tiden i luften, og det er stort set kun når de skal lægge æg og ruge, at de har fast grund under fødderne. Mursejleren bygger ofte rede i små sprækker og hulrum på bygninger, og de vender gerne tilbage til det samme sted for at yngle flere år i træk.

Hvornår:

Omkring midt i maj er mursejlerne nået til Danmark, efter en lang flyvetur fra det centrale Afrika.

Hvorfor:

Mursejleren ses og høres ofte i byen, og for mange er deres kald et tegn på, at det snart bliver sommer.