Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Rododendron-kvarteret
    • Café
    • Kaffevognene i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Blog
    • Presse
    • Kontakt
    • Spørg eksperterne
  • Det nye museum
  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
Nyheder
Botanisk Have
Botanic Gardens Conservation Internationals eftertragtede Conservation Practitioner Accreditation. Statens Naturhistoriske Museum

Botanisk Have rykker op i den internationale liga for plantebevarelse

Haven får international topakkreditering – og træder ind i det globale arbejde for at redde truede planter.
Pressemeddelelse
10.12.2025
BiodiversitetBotanikBotanisk HaveForskningSamlinger
10.12.2025
Om Botanic Gardens Conservation International (BGCI)

BGCI er en global medlemsorganisation, der repræsenterer mere end 1100 botaniske haver i over 100 lande og blev etableret i 1987 for at styrke den internationale indsats for plantebevarelse. Organisationens formål er at mobilisere botaniske haver og samarbejdspartnere for at sikre plantediversiteten til gavn for mennesker og planeten. Gennem sit verdensomspændende netværk samler BGCI betydningsfulde plantesamlinger, frøbanker, drivhuse og vævskulturlaboratorier samt faglige netværk inden for forskning, uddannelse og bevaringsarbejde. BGCI arbejder for en effektiv og koordineret tilgang til plantebevarelse ved at dele viden, ressourcer og metoder og ved at inspirere både fagfolk og offentligheden. Organisationen fungerer samtidig som rådgiver og tovholder på en række internationale indsatser, der prioriterer og beskytter truede plantearter.

Botanisk Have har opnået Botanic Gardens Conservation International (BGCI)’s eftertragtede Conservation Practitioner Accreditation. Med akkrediteringen anerkendes Botanisk Have officielt som en botanisk institution med et aktivt, bevaringsorienteret arbejde — både nationalt og globalt.

BGCI repræsenterer mere end 1100 botaniske haver i mere end 100 lande verden over og arbejder for at bevare truede og sjældne planter. Det er en uafhængig global medlemsorganisation, der arbejder for at forbinde verdens botaniske haver i et globalt netværk for plantebevarelse på samme måde som zoologiske haver samarbejder om at passe på verdens truede dyr. Tilsammen huser botaniske haver verden over mere end 40 % af verdens truede plantearter.

– Når man står i Botanisk Have, står man midt i et levende arkiv over verdens planteskatte. Med BGCI-akkrediteringen får vi ikke blot et stempel; vi får en international anerkendelse af, at Botanisk Have i København er en aktiv del af den globale mission for at forstå, beskytte og bevare planter og deres levesteder. Det styrker vores arbejde og forpligter os til endnu mere, udtaler Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have

Palmehuset
Palmehuset rummer en vigtig del af Statens Naturhistoriske Museums levende samlinger, og er samtidig en grøn oase af subtropiske og tropiske planter. StatensNaturhistoriskeMuseum
Botanisk Haves historie kort

Botanisk Have blev anlagt i år 1600 som en medicinhave, og har gennem tiden ligget fire forskellige steder i København. Den sidste og nuværende er placering på Østervold er 151 år gammel og anlagt efter en haveplan af landskabsgartner H.A. Flindt. Den gamle have er fredet og rummer udover 8000 plantearter også klassiske skulpturer og historiske bygninger. I 2004 blev Statens Naturhistoriske Museum oprettet ved en sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have.

Læs hele historien om haven

I Botanisk Have går et hold af botaniske gartnere hver dag og observerer planterne, passer dem og reagerer hurtigt, hvis noget er galt. Haven rummer alt fra helt almindelige arter til truede – og endda globalt uddøde – planter, som kun overlever her, fordi de passes aktivt af gartnere med ekspertise i hver arts særlige pasningskrav.

Akkrediteringen betyder blandt andet, at botaniske haver verden over kan dele viden om, hvordan de bedst beskytter og plejer disse sårbare arter.

– Har vi for eksempel en udryddet plante, som kun findes i tre botaniske haver i hele verden, er det afgørende, at vi kan udveksle erfaringer om, hvordan vi passer på den. Hvis vi mister den, kan det i sidste ende betyde, at vigtige egenskaber – måske til medicin – går tabt, uddyber Tonni Eilersen.

Med BGCI-akkrediteringen får haven nu formel international status som conservation practitioner. Det åbner for større muligheder for at prioritere og styrke indsatsen for truede arter — både de arter, haven allerede bevarer, og dem, haven fremover vil tage ansvaret for.

Botanisk Have
I Rododendron-kvarteret i Botanisk Have findes der 475 rododendronplanter fordelt på 190 arter, hvoraf de fleste stammer fra Asien. Mange rododendroner vokser kun i små, afgrænsede områder og er i fare for at uddø i naturen. StatensNaturhistoriskeMuseum

Et levende museum med en central rolle i kampen for biodiversitet

Botanisk Have er hjemsted for Danmarks største videnskabelige samling af levende planter med omkring 8.000 arter og et særligt fokus på bevarelse af truede plantearter. De nationale plantesamlinger omfatter også Herbariesamlingen med ca. tre millioner herbarieeksemplarer og en frø-samling.

Anerkendelsen er mere end et diplom på væggen. BGCI-akkrediteringen stiller krav til alt fra dokumentation og håndtering af plante- og frøsamlinger, til forskning, bevaringsprojekter, formidling, bæredygtighed og internationalt samarbejde.

Derudover betyder akkrediteringen, at Botanisk Have nemmere kan indgå i globalt samarbejde om plantebevarelse, vidensudveksling og forskningsprojekter — og dermed bidrage til bevarelsen af biodiversitet på tværs af landegrænser.

– Planter er afgørende for verdens økosystemer og står over for hidtil usete trusler i biodiversitets- og klimakriserne. At forstå og bevare verdens plantediversitet er vigtigere end nogensinde. Akkrediteringen giver os et stærkere mandat og nye samarbejdsmuligheder, og den stryker vores daglige arbejder med at beskytte og forske i planterne – både i Danmark og internationalt, udtaler Natasha De Vere, professor i botanik ved Statens Naturhistoriske Museum.

For offentligheden og kommende generationer sikrer akkrediteringen, at havens samlinger ikke blot bevares som udstillings- eller rekreative objekter — men som et aktivt redskab i kampen mod tab af arter og natur. Botanisk Haves øgede fokus på plantebevaring vil også indgå i havens fremtidige formidling og rundvisnings- og undervisningstilbud.

Maja Nyvang Christensen

Maja Nyvang Christensen

Pressemedarbejder (Barsel)
Statens Naturhistoriske Museum
Mail
mnc@snm.ku.dk
Tlf
(+45) 93 56 52 73

Flere nyheder

Araknolog Frederik Lech Fischer på edderkoppejagt.

Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper

Pressemeddelelse
16.09.2026
Det nye museum

Fra udstilling til tallerken – maden bliver en del af museumsoplevelsen på Statens Naturhistoriske Museum

Nyhed
16.09.2026
Elev inspicerer fund i pretriskål

30.000 elever på danmarkshistorisk insektjagt i verdens største student science projekt

Nyhed
07.09.2026
Det nye museum

Åbningsdatoen er sat for Danmarks nye nationale museum for naturhistorien

Pressemeddelelse
02.09.2026
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn

Tiltrædelsesdato
Ansøgningsfrist
Jobkategori
Ansøg