Danmarks første fossil fra svaneøgle-unge er fundet
En lille luffe har vakt stor opmærksomhed. Den er nemlig én af fem fossile skeletdele fra plesiosaurer – også kaldet svaneøgler – der er dokumenteret i et nyt studie, udgivet i Bulletin of the Geological Society of Denmark.
Fundene stammer fra Hasle Klint på Bornholm og inkluderer en tand, en ryghvirvel, en neuralbue, en torntap, et ribben og så en del af dyrets svømmeluffe. Og netop luffen er det mest opsigtsvækkende, fordi den stammer fra en unge, og det er første gang, et fossil fra en plesiosaur-unge er fundet i Danmark. Plesiosaurer var store reptiler, der levede i havet samtidig med dinosaurerne. Og fundet giver forskerne en unik mulighed for at studere vækststadier hos plesiosaurer.
– Fossiler fra plesiosaur-unger er sjældne, men virkelig vigtige, fordi de er et vindue til at se, hvor de levede, og hvordan de udviklede sig. Luffen er især interessant, fordi den er fra en tidlig periode i plesiosaurernes evolution, som vi ved relativt lidt om, fortæller Laura Jane Cotton, der er palæontolog på Statens Naturhistoriske Museum og står bag studiet.
En lille afrundet benknogle
Studiet er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum i Oslo og Zoe C. Kinzella, palæontologistuderende ved Syddansk Universitet, der startede projektet og var en af hovedkræfterne bag analysearbejdet. Hun fortæller, at man kan se, at den meget lille benknogle er fra en unge, fordi den ikke er færdigudviklet og derfor har en mere afrundet anatomi. Og som studerende er hun stolt af fundet.
– Det er et helt fantastisk fund! Der er kun en håndfuld fossiler fra plesiosaur-unger fundet i Europa, så det er jo rigtigt stort, fortæller Zoe C. Kinzella.
De fleste plesiosaurer var kendetegnet ved deres lange halse, fire kraftige luffer og spidse, kegleformede tænder, og de dominerede havene i store dele af Jura-tiden. De fossiler, Zoe C. Kinzella har undersøgt, er en del af Statens Naturhistoriske Museums samlinger, indsamlet af frivillige fossiljægere.
Bidrager til forståelsen af nutidens økosystemer
Da plesiosaurerne levede, svømmede de rundt i det, vi i dag kender som Danmark, for det meste af landet var dengang oversvømmet. Og på den måde bidrager forskningen til at forstå, hvordan Danmarks dyreliv så ud dengang for 190 millioner år siden.
– Vores forskning bidrager til forståelsen for, hvordan dyrelivet så ud i Jura-tiden. Hasle Formationen på Bornholm har vist sig at have en stor plesiosaur-diversitet, hvor flere forskellige arter har levet side om side, fortæller Zoe C. Kinzella.
Når nye knogler bliver analyseret, giver det ikke bare viden om fortiden, det giver os en mulighed for at forstå vores nutid.
– Fossilerne er fra før en diversificering og udryddelse og i plesiosaurernes udvikling, som var forbundet med klimaforandringer, og ved at forstå den slags begivenheder i fortiden kan det bidrage til vores forståelse af moderne økosystemer, fortæller Laura Jane Cotton, palæontolog på Statens Naturhistoriske Museum.
- De fem fossiler er alle isolerede knogler, men de rummer vigtig information. Tandens robuste form og ornamentering tyder på, at den tilhører familien Pliosauridae, mens ryghvirvlerne og luffen kan tilskrives den bredere gruppe Plesiosauria.
- Der er fundet fossiler fra fem plesiosaurer, fundet på Bornholm mellem 2009-2019 af frivillige fossiljægere.
- Fundene fra Bornholm stammer fra den tidlige Jura-tid (ca. 190 mio. år siden), en periode hvor fossiler er sjældne, og hvor vores viden om marine reptilers udvikling stadig er begrænset.
- Studiet er resultatet af et samarbejde mellem forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Syddansk Universitet og Naturhistorisk Museum i Oslo.
Fossiler med national betydning fundet af frivillige
Alle fem fossiler er erklæret danekræ – en betegnelse for naturhistoriske fund af særlig videnskabelig eller udstillingsmæssig betydning i Danmark. De blev indsamlet af private fossiljægere mellem 2009 og 2019, afleveret til Statens Naturhistoriske Museum, som opbevarer dem. Og nu har de fået nyt liv gennem forskernes analyser.
Fundet understreger Bornholms rolle som en nøglelokalitet for dansk palæontologi og viser, hvordan selv små fossiler kan føre til store videnskabelige gennembrud.