Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Rododendron-kvarteret
    • Café
    • Kaffevognene i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Blog
    • Presse
    • Kontakt
    • Spørg eksperterne
  • Det nye museum
  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
Nyheder
Bamsezoologerne artsbestemmer tøjdyr
Er din bamse en sjælden art? Fredag den 17. oktober vender doktor Gjerløff og doktor Trolle tilbage på museet. De tager børn og tøjdyr alvorligt og giver hver bamse et officielt artsnavn – præcis som museets samlinger. Statens Naturhistoriske Museum

Dyrerigets dronninger og bamsezoologer indtager efterårsferien

Få artsbestemt dit tøjdyr af ægte bamsezoologer og quiz om dyr, hvor det er hunnerne, der har magten.
Pressemeddelelse
18.09.2025
ArrangementBørn og ungeLæring
18.09.2025
Praktisk information

Dato:
11.–19. oktober 2025

Sted: 
Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5–7, 1350 København K.

Se hele programmet
Læs om bamsezoologerne
Læs om foredraget om Arnarulunnguaq

Hvilket dyr lever i kolonier styret af en kæmpe dronning? Hvilken dyrehun gør hannen gravid? Og hos hvilket dyr er hannen blot en lille parasit, der sidder fast på hunnen?

Svarene finder du på Statens Naturhistoriske Museum i efterårsferien. For i anledning af 150-året for kvinders adgang til universitetet i Danmark fejrer museet både dyrerigets mægtige hunner og kvinder der har haft betydning for videnskaben.

Hele familien kan glæde sig til aktiviteter, quiz og fortællinger, hvor man bliver klogere på både naturens forunderlige diversitet og forbløffende kønsroller og på de kvinder, der har banet vejen i naturvidenskaben.

Piger tegner i Naturhistorisk værksted
I efterårsferien kan hele familien quizze med om dyrerigets dronninger og høre historien om Jane Goodall – primatologen, der ændrede vores syn på chimpanser. Statens Naturhistorisk Museum

Få artsbestemt dit tøjdyr af bamsezoologerne

Er din tøjdyrskanin, plyshund eller bamsebjørn noget helt særligt? Tag dit yndlingstøjdyr med på museet og få det artsbestemt af vores dygtige bamsezoologer.

De danske børneværelser gemmer på et utal af eksotiske tøjdyrarter. Ved tidligere lejligheder har bamsezoologerne takket være børn gjort banebrydende opdagelser. De fandt nye arter for videnskaben som det lilla tretåede dansedovendyr (Bradypus disco), regnbueuglen (Bubo polychroma), sushisælen (Phoca nigiri) og den sjældne lyserøde ulve-enhjørning (Canis unicornilupus purpurata).

Nu er doktor Gjerløff og doktor Trolle tilbage på museet fredag i efterårsferien (uge 42). De er klar til at tage et taksonomisk kig på dit tøjdyr og give det et officielt mærkat med det latinske navn – præcis som dyrene i vores videnskabelige samlinger.

– Som i al taksonomi gælder det om at kigge nøje efter. Det kan godt være, at dit tøjdyr ligner en almindelig bamse eller kanin – men hvem ved, måske er det i virkeligheden en helt ny art, som naturvidenskaben endnu ikke har beskrevet, fortæller doktor Trolle.

Har du en sjælden (tøjdyrs-)art derhjemme? Kom forbi 17. oktober mellem kl. 10 – 16, og lad bamsezoologerne tage et kig. Måske gemmer du på en helt ny art, som verden aldrig har set før! Læs mere her. 

5 Thule Ekspedition
Hør om Arnarulunnguaq, der som eneste kvinde på Den 5. Thule Ekspedition , sikrede ekspeditionens overlevelse. Nationalmuseet

Snowhow og videnskab: Kvinden bag Den 5. Thule Ekspedition

Ud over familieaktiviteter kan voksne også høre historien om den grønlandske ekspeditionsdeltager, Arnarulunnguaq. Hun sikrede ekspeditionens overlevelse med sin uundværlige snowhow (viden om at overleve i Arktis) og bidrog aktivt til det videnskabelige arbejde undervejs. Som eneste kvinde på Den 5. Thule Ekspedition (1921–1924) rejste Arnarulunnguaq gennem Grønland, Canada og Alaska hele vejen til Stillehavet – en præstation, der har gjort hende til en af de mest markante skikkelser i Grønlands og Arktis’ historie.

I Grønland har hun længe været anerkendt som en central figur, men i Danmark er hendes betydning først de seneste år kommet frem i lyset. I 2028 hædres hun ved at komme på de nye danske pengesedler.

Museumsinspektør Ivalo K.B.F. Olsvig fra Nationalmuseet fortæller den fascinerende historie om Arnarulunnguaq – kvinden, der forbandt overlevelse med videnskab og satte sit præg på ekspeditionshistorien. Læs mere her.

Maja Nyvang Christensen

Maja Nyvang Christensen

Pressemedarbejder (Barsel)
Statens Naturhistoriske Museum
Mail
mnc@snm.ku.dk
Tlf
(+45) 93 56 52 73

Flere nyheder

Araknolog Frederik Lech Fischer på edderkoppejagt.

Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper

Pressemeddelelse
16.09.2026
Det nye museum

Fra udstilling til tallerken – maden bliver en del af museumsoplevelsen på Statens Naturhistoriske Museum

Nyhed
16.09.2026
Elev inspicerer fund i pretriskål

30.000 elever på danmarkshistorisk insektjagt i verdens største student science projekt

Nyhed
07.09.2026
FossilFestival 2025

Tag på tidsrejse til FossilFestival

Pressemeddelelse
05.09.2025
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Billetter
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn

Tiltrædelsesdato
Ansøgningsfrist
Jobkategori
Ansøg