Af Mikkel Ege Bartholdy
Mange af de præparater, der skal udstilles i museets nye udstillinger, er allerede konserverede og trænger blot til en grundig rengøring, og en tilstandsrapport, før de bliver opmagasineret midlertidigt, mens konservatorerene venter på adgang til udstillingslokalerne. Enkelte præparater kræver dog mere af konserveringsholdet, før de besøgende kan få glæde af dem. Dette vil ofte være ustabile, skadede, eller ekstra tilsmudsede genstande. Nogle gange er dette et resultat af en meget lang opmagasinering, og i andre tilfælde er det uforudsete omstændigheder, som har ført til en ringere tilstand for præparaterne.
Tre vådpræparater, en kejserskorpion (Pandinus imperator), en goliatfugleedderkop (Theraphosa blondi), og en piskeedderkop (Euphrynichus bacilifer) faldt offer for sådanne uforudsete omstændigheder! De var oprindeligt planlagt til en meget kort udstillingsperiode, og var opbevaret i en ethanolblanding, monteret på plader af plexiglas.
Plexiglas er en acryl thermoplastic, og bruges ikke med spritholdige præparater (mens de er mere brugt i vådpræparater med vandholdige formalinopløsninger). Solventen har nemlig en effekt på de polymerkæder bagpladen består af, og medfører at materialet sveller og vrider sig.
I to af tilfældene; skorpionen og fugleedderkoppen, har plexiglasset vredet sig så meget at det har skubbet mod låget, og brudt forseglingen så opbevaringsvæsken fordamper.
Det tredje præparat I rækken, en piskeedderkop, havde ikke fået brudt forseglingen. Til gengæld var den også monteret på en forandret bagplade, der havde drejet sig så meget at der var fare for at præparatet ville lide skade heraf. Specifikt var strengen som forankrede edderkoppens pedicel til bagpladen strammet af pladens svelling, og kunne potentielt dele arakniden i to.
Uden skade på præparaterne og en relativt høj alkoholprocent, fordampningen taget i betragtning, var konserveringsarbejdet ligetil.
Først blev glassene renset for aflejringer i glasset og fedt udenpå, afrensningen inkluderede fjernelse af den gamle forsegling på kanten og indersiden af glasset. Denne gamle forsegling var lavet på en base af spermacet som er en vokslignende substans, der stammer fra ”melonen” på kaskelothvaler (Physeter macrocephalus) og bliver indsamlet til brug i museets samlinger.
Denne vask og rens af glassene var, efter præparaterne blev udtaget, meget umiddelbar; vand, detergent, let skuren, og et efterskyl fjernede alle uønskede lipider og snavs.
Herefter blev edderkopperne fjernet fra bagpladerne, arbejdet med dette var meget præcist, da snøren som fæstnede præparaterne til pladen var trukket helt stram som resultat af den svellede plastic.
Nye glasplader blev målet og skåret, og der blev boret så det passede med de originale monteringer.
Under arbejdet med at rengøre glas og skære nye bagplader var præparaterne opbevaret i den originale opbevaringsvæske for at hindre at de ville udtørre under den længere proces med opmåling og tilskæring af glas.
Herefter blev præparaterne genmonteret på de nye bagplader, og en ufarvet frisk ethanolblanding blev hældt i hvert glas, før pladen med arakniderne forsigtigt blev sænket ned i glassene igen.
Nogle vådpræparater, alt efter type og hvilken brug de har på museet, opbevares i 70% ethanol v/v, hvor andre i samlingerne er i koncentrationer så højt som 96% alkohol. De tre omtalte præparater er nu opbevaret i 70% alkohol, bortset fra glasset med tarantellen som indeholder en lidt højere koncentration af alkohol for at passe med dens originale opbevaringsvæske.
Låg og kanterne på glassene blev slebet med et fint korn for at det ordentligt kunne binde med genforseglingen, og de blev alle tre lukket med et silikone-baseret produkt. De flade låg vil være relativt lette af fjerne med en skalpel skulle dette være nødvendigt I fremtiden.
Således er de tre præparater genkonserveret, og er klar til at flytte ind i deres nye hjem!
De er sikkert opbevaret i konserveringens midlertidige magasin indtil de nye udstillingsbygninger er indflytningsklar.
