Udvikling af metoder til vådpræparering
Af Anastasia van Gaver, konservator
(English version below)
Undervejs i processen med at klargøre vådpræparater til de nye udstillinger blev det muligt at afholde et tre dage langt seminar om konservering og håndtering af vådpræparater. Seminaret blev ledet af Julian Carter, en velrenommeret naturvidenskabelig konservator fra Wales Nationalmuseum, og medforfatter til ’Preservation and Management of Fluid-Preserved Biological Collections’ (2022).
I løbet af de tre dage udforskede konservatorholdet forskellige teknikker indenfor vådpræparering og diskuterede mange af de udfordringer, der opstår i plejen af disse uvurderlige videnskabelige genstande.
| Alkohol- og formaldehydopløsninger | Bruges i forskellige koncentrationer til at konservere præparater. |
| Fiksering | Når man stabiliserer væv ved at styrke molekylernes kemiske sammensætning, så det ikke nedbrydes. |
| Rehydrering | At tilføre væske igen til udtørret og kollapset væv, så det genvinder volumen. |
| Refraktometer | Et optisk måleapparat, der kvantificerer koncentrationen af en væske ved at måle lysets brydning. |
| Densitetsmåling | Måler en væskes densitet for at finde koncentrationen af en blanding |
Men hvad er vådpræparater egentlig, og hvorfor kræver tilgangen så specialiserede teknikker? Vådpræparater er naturvidenskabelige genstande – f.eks. planter, fisk og organer – som bevares i væsker som alkohol eller formaldehyd. De er vigtige dele af naturhistoriske samlinger og en af de bedste måder at bevare en tredimensionel organisme med både blødt og hårdt væv.
Når vådprepareringen er udført ordentligt, forhindrer den råd og anden nedbrydning, samtidig med at biomolekylær information, såsom DNA, bliver bevaret til forskningsbrug. Bevaringen af disse vådpræparater giver dog en række unikke konserveringsrelaterede udfordringer, som vi dykkede ned i undervejs.
Seminaret startede med et historisk tilbageblik på konserveringsteknikker, der er blevet brugt gennem tiden, og som gav grobund for diskussion. Kemien bag fiksering var også et centralt emne, da den er vigtig at forstå i arbejdet med de konserverede genstande – både for genstandenes skyld og for konservatorens sikkerhed.
Julian havde særligt fokus på at arbejde grundigt med såkaldte 'best practices' for at sikre, at genstanden fortsat er brugbar i forskningen, men inden for rammer, der tillader eksperimenter med nye metoder, da vådpræparering er et felt i konstant udvikling.
Seminarets praktiske øvelser dækkede en række forskellige teknikker – blandt andet fiksering af frisk væv, rehydrering af udtørrede genstande og væskeskift fra én kemisk opløsning til en anden. Vi fik også praktisk erfaring med at reparere dyr i sprit, som har lidt skader, såsom tab af lemmer.
Vidste du for eksempel, at man kan bruge gelatine som lim til at sætte dele sammen igen?
På seminaret havde vi også tid til at eksperimentere med forskellige typer bagplader (plader som genstanden fæstnes til, så den ikke ligger i bunden af glasset), forskellige glas, forseglingstyper, samt traditionelle og mindre konventionelle metoder. Det blev en god mulighed for øvelse på mindre vigtigt materiale, som ikke skal i udstilles. Der blev også øvet udskæring af glas og boring af huller i bagplader og låg.
En af Julians lidt mere utraditionelle metoder gik ud på at montere genstande på tykke plastark (Mylar) i stedet for de klassiske bagplader af glas. Det er en meget hurtigere metode, men kun brugbar til meget lette genstande – såsom denne orm!
Undervejs diskuterede vi også opbevaringsstrategier, og hvordan vi bedst kan opbevare vådsamlingerne for at minimere monitorering og vedligehold, samtidig med at genstandene og videnskabelige data opbevares under optimale forhold.
Vi undersøgte forseglinger og stabilitet for papir til mærkater – begge elementer i vådpræparater, som kan reagere forskelligt og kræver varierende opbevaring, både inden i glassene og udenfor; enten i museumsmagasinets indeklima eller i udstillingsmontrer. Snakken gik også på de bedste måder at bevare og udstille de vådsamlinger, som kommer til at være en del af det nye museums gallerier.
Julian Carters vejledning var en god mulighed for, at konserveringsenhedens kunne udvikle og forfine deres færdigheder, som er nødvendige for, at vores uvurderlige videnskabelige samlinger bevares for fremtidige generationer. Tak for det, Julian!
| Ethanol and formalin solutions | Used in various concentrations to preserve specimens. |
| Fixation | Stabilising tissue by strengthening the chemical structure of molecules so it does not degrade. |
| Rehydration | Adding fluid back into dried and collapsed tissue. |
| Refractometer | An optical instrument that quantifies the concentration of a compound in a fluid by measuring light-refraction. |
| Density measurement | Determines the density of a liquid to calculate the concentration of mixed compounds. |
English version
Navigating Fluid Specimen Conservation
Written by Anastasia van Gaver
In addition to large tanks with sharks and whale hearts, the exhibitions at the new museum will feature over a hundred individual fluid specimens – ranging from tiny molluscs and insects to large jars containing entire snakes and orchids. In recent years, the museum’s conservation unit has prepared several hundred litres of fluid specimens, each with historical and scientific value.
This is a task that requires the utmost care and a systematic approach, and we were fortunate enough to have the opportunity to host a three-day workshop focused on the care and conservation of fluid specimens. The workshop was led by Julian Carter, an esteemed natural science conservator at the National Museum of Wales and co-author of 'Preservation and Management of Fluid-Preserved Biological Collections' (2022).
Over the course of the three days, the team explored different fluid preservation techniques and the challenges inherent in conserving these invaluable scientific resources.
But what exactly are fluid specimens, and why do they require specialised conservation techniques? Fluid specimens are natural science objects – from fragile plants to large fish and complex anatomical preparations – preserved in solutions such as ethanol or formalin. They are a crucial part of many natural history collections and one of the best ways to keep three-dimensional soft specimens and tissues. When done properly, this preservation technique prevents decay and preserves biomolecular information such as DNA, for future research. However, preserving fluid specimens presents unique conservation challenges, which we explored during this workshop.
The workshop began with a historical overview of fluid preservation techniques, providing insight into the evolution of preservation techniques over time and their significance in scientific research. Understanding the chemistry behind fixation was also crucial. Julian also emphasised the importance of adhering to best practices, ensuring that specimens remain intact and viable for research and education, while leaving room for experimentation, and new techniques, as fluid preservation is a field where much can still be discovered.
Practical demonstrations covered a range of techniques, including fixation of fresh specimens, rehydrating of dried specimens, and swapping fluids from one chemical solution to another. We also gained hands-on experience in repairing specimens. Did you know for example you can use gelatine as a glue to adhere broken segments back together?
The workshop also provided time to experiment with various back plates (used to mount specimens so they don’t rest at the bottom of the jar), jars, and sealants, from traditional to non-traditional methods. Hands-on skills were honed as we practiced techniques such as cutting glass and drilling holes. One of Julian’s less traditional techniques was to mount certain specimens on a thick sheet of Mylar (a type of plastic) instead of the typical glass back plate. It is a much faster technique, but only suitable for lighter specimens such as this worm!
Storage strategies were another key theme: how do we best store fluid collections to minimise monitoring and maintenance, and to protect specimens and scientific data? We explored different sealants, and what paper we should use for labels that would be long-lasting. Storage conditions, both inside the jar itself and within the larger environment of a museum store or display case, is a critical aspect of fluid specimen conservation. We discussed the best ways to preserve and display fluid collections, which we will bring into the new museum galleries.
Julian Carter's expertise and guidance provided a great opportunity for the conservation team to develop and refine the skills necessary to ensuring that these invaluable scientific collections are safeguarded for future generations. Thank you, Julian!
