Grønlandske gymnasieelever skal forske i deres egen kulturarv
Arkæologisk materiale fundet i Grønland skal nu bogstavelig talt under lup som en del af et nyt forskningsprojekt på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
En gruppe gymnasieelever fra Gymnasiet GUX Nuuk bliver en aktiv del af forskerholdet, når de med avancerede laboratoriemetoder skal analysere arkæologisk skind for at finde ud af, hvilke dyr skindene kommer fra. Metoden — kaldet ZooMS — kan identificere dyr ved at undersøge proteiner i materialet, lidt ligesom en slags “fortidens fingeraftryk” i skindet.
Eleverne samarbejder tæt med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Globe Instituttet på Københavns Universitet, som er eksperter i både ZooMS-metoden og Citizen Science, hvor ikke-forskere inddrages aktivt i videnskabelige projekter.
”Vi håber, at eleverne får en stærk oplevelse af, at forskning ikke kun foregår langt væk i hvide kitler, men at de selv kan være med og gøre en forskel. Når man står med en prøve fra et flere hundrede år gammelt skind i hånden og selv laver analyserne, så bliver historien pludselig levende og nærværende på en helt ny måde,” siger Marie Rathcke Lillemark, projektleder på Statens Naturhistoriske Museum.
Målet er både at skabe ny viden om materialet og at give grønlandske unge en central rolle i arbejdet med landets kulturhistorie.
- Hvad: Gymnasieelever arbejder med analyse af skindprøverne.
- Hvornår: 28. og 29. oktober 2025.
- Hvor: GUX Nuuk, C.E. Jansensvej 11, Nuuk 3900, Grønland.
- Kontaktperson: Marie Rathcke Lillemark, projektleder, Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: +4593565729, mail: marie.lillemark@snm.ku.dk.
Eleverne skriver nye kapitler i Grønlands historie
Med undersøgelserne bliver eleverne blandt de første til at bringe denne type forskning i skind til Grønland — og til selv at være med til at skrive nye kapitler i deres historie.
Hos Grønlands Nationalmuseum og Arkiv ser man store perspektiver i samarbejdet:
”Det her projekt binder fortid, nutid og fremtid sammen. Det giver de unge en stemme i forskningen i deres egen kulturarv — og det giver os som samfund ny viden om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra,” siger Aviâja Rosing Jakobsen, kurator på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Projektet er en del af forskningsprojektet Next Generation Lab, hvor gymnasieelever artsbestemmer originalt, organisk arkæologisk materiale med nye metoder inden for proteinkemi i samarbejde med forskere. Indtil nu har over 3.000 elever i Danmark bidraget med at analysere arkæologisk materiale gennem gymnasieforløbet Fortidens Fingeraftryk.
”Vi ser allerede, at gymnasieelever kan levere laboratorieresultater af rigtig høj kvalitet og af stor værdi for forskningen. Med indsatsen i Grønland får vi mulighed for at afdække helt nye forskningsspørgsmål sammen med de unge,” siger Luise Ørsted Scharff Brandt fra Globe Instituttet, forskningsleder for Next Generation Lab.
Projektet er med til at styrke grønlandsk deltagelse i og ejerskab over forskningen i landets kulturhistorie. Samtidig giver det eleverne konkret erfaring med naturvidenskabelige metoder og moderne laboratoriearbejde — alt sammen med udgangspunkt i autentisk, historisk materiale fra elevernes eget land.
- Metoden: ZooMS (Zooarkæologi ved hjælp af Massespektrometri) kan identificere dyr ud fra proteiner i fx skind, knogler og pergament.
- Deltagerne: Gymnasieelever fra GUX Nuuk samarbejder med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Globe Instituttet, Københavns Universitet.
- Citizen Science: Projektet er et eksempel på Citizen Science, hvor ikke-forskere — i dette tilfælde elever — bidrager aktivt til videnskabelige undersøgelser.
- Next Generation Lab er et forskningsprojekt i samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Globe Institute ved Københavns Universitet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
- Fortidens Fingeraftryk er et undervisningsforløb for gymnasieklasser ved Statens Naturhistoriske Museum, under forskningsprojektet Next Generation Lab. Indtil nu har over 3.000 elever i Danmark bidraget med at analysere arkæologisk materiale ved hjælp af ZooMS-metoden. Forskningsprojektet startede i 2021, og de første resultater baseret på elevers arbejde er publiceret.
Læs mere om Fortidens Fingeraftryk
Læs mere om Citizen Science for skoler og gymnasier
Nuummi ilinniarnertuunngorniat Kalaallit Nunaata kultorikkut kingornussaanik ilisimatusarnermi ilaalerput
Inuusuttut misissussavaat ammit ukiunik 400-nik qanganisaatigisut aallaavigalugit uumasut suut amerineraat paasiniarlugu, Nunaatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu kiisalu ilisimatusartut qallunaat suleqatigalugit.
Kalaallit Nunaanni qanga pisimasut GUX-mi Nuummi ilinniartunut uummaarississapput itsarsuarnitsanik misissuilluni ilisimatusarnikkut suliniummi misissueqataanerisigut.
Ilinnartut ammit itsarsuarnitsat ilisimatusartut suleqatigalugit misissussavaat, misissuullu nutaaliaalluinnatoq – ZooMS - atorlugu ammit uumasut suut amerineraat misissussallugit.
Suliniut Citizen Science-mit suliniutaasoq Nunaatta Katersugaasivia Allagaateqarfiata kiisalu Danmarkimi Statens Naturhistoriske Museumip Københavns Universititimilu Globe Institutip suleqatigiissutigaat. Ilisimatusartut ilinniartut amimineeqqanik misissuinerini ikiuissallutik laboratooriami piareersimassapput. Citizen Science-p ilisarnaatigaa ilisimatusarnikkut misissuinerminni innuttaasunik suleqateqartarnertik.
”Neriuppugut, ilinniartut paasissagaat ilisimatusarnerit qaqortunik kiillaqanngikkaluarluni aamma ingerlanneqarsinnaasut, namminnerlu ilisimasanik nutaannik saqqummeeqataasinnaallutik. Amiminermik ukiunik unteritilinnik arlalinnik qanganissaatigisumik tigummilluni misissuigaanni taava oqaluttuarisaaneq nutaamik uumassuseqariasaalersarpoq.” Marie Rathcke Lillemark oqarpoq, suliniummi Statens Naturhistoriske Museumimit aqutsisoq Citizen Science-projektimi Next Generation Lab.-mi.
Siunertaavoq kalaallit kultorikkut kingornussaannik ilisimasaqalernissaq inuusuttut kalaallit kultorikkut oqaluttuarisaanerata paasiniarnerani qitiusumik suleqataatillugit.
Ulloq piffillu:
- Suna: Ilinniarnertuunngorniat misissugassanik amminik misissuissapput.
- Qaqugu : 28. aamma 29. oktoberi 2025.
- Sumi: GUX Nuuk, C.E. Jansensvej 11, Nuuk 3900, Grønland.
- Attavissaq: Marie Rathcke Lillemark, suliniummut aqutsisoq, Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: +4593565729, mail: marie.lillemark@snm.ku.dk.
Oqalugiarneq:
- Suna: Tamanut ammasumik oqalugiarnerit Luise Ørsted Scharff Brandtimit aamma Aviâja Rosing Jakobsenimit.
- Qaqugu: 28. oktober nal. 19.30-21.00.
- Sumi: Katuaq – Kulturip Illorsua, Imaneq 21, 3900 Nuuk.
Ilinniartut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik kapitalinik nutaanik allaaserinnissapput
Ilinniartut taamaalillutik ilisimatusarnikkut ammit Kalaallit Nunaannut uterteqqissavaat – oqaluttuarisaanerminnilu kapitalinik nutaanik allaaserinneqataallutik.
Nunaatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu suleqatigiinnerit arlalinnik iluaqutissartaqarsoraat:
”Suliniutip massuma pereersut, massakkut pisut pisussallu ataatsimoortippai. Inuusuttut kultorikkut kingornussaminnik ilisimatusaqataanermikkut paasisanik tuniseqataassapput – inuiaqatigiinnullu paasisanik nutaanik tunisillutik, kikkusugut, suminngaanersugullu paasillugit,” Aviâja Rosing Jakobsen oqarpoq, Nunaatta Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu saqqummersitsinermik sulialik.
Suliniut ilisimatusarluni suliniummut Next Generation Lab-mut ilaavoq, tassanilu ilinniarnertuunngorniat ilisimatusartut suleqatigalugit suussutsinik itsarsuarnitsanik uummassuseqarsimasunik namminneerlutik aalajagiissapput proteinkemimi periaatsit atorlugit.
”Takusinnaalereerparput ilinniarnertuunngorniat laboratoriami misissukkaminnit paasisaminnik pitsaalluinnartunik ilisimatusarnermullu pingaaruteqarluinnartunik tunisisinnaasut. Kalaallit Nunaanni suliniummi inuusuttut suleqatigalugit ilisimatusarnermi apeqqutit akissutissarsiorsinnaanngorpagut” Luise Ørsted Scharff Brandt oqarpoq Globe Instituttetimit, Next Generation Lab-imi ilisimatusarnermut aqutsisoq.
Suliniut kultorikkut oqaluttuarisaanermi ilisimatusarnermi kalaallinik suleqarteqarnissamut sulianillu piginneqataanissamut nukittorsaavoq. Tamanna ilutigalugu naturvidenskabimi periutsinik laboratoriamilu sulinermik ilinniartut paasisimasaqalersissavai – nunamik oqaluttuarisaaneranit piviusumik tunngavilinnik suliaqarlutik.
Oktoberip 28-ani Katuami – Kultorip Illorsuani Luise Ørsted Scharff Brandt suliniut pillugu oqalugiartoq kiisalu Aviâja Rosing Jakobsen suliniut pillugu oqaluttuartoq tusarnaarneqarsinnaapput.
- Misissuinermi periuseq: ZooMS (Zooarkælogi Massespektrometrilu atorlugit) laboratoriami misissueriaasiuvoq, misissugassat uumasumit sumit pinersut proteininik misissuineq atorlugu paasiniaanikkut.
- Suleqataasut: GUX-mi Nuummi ilinniarnertuunngorniat Statens Naturhistoriske Museumi aamma Globe Instituttet, Københavns Universitetimit ilisimatusartut suleqatigissavaat.
- Anguniagaq: Kalaallit Nunaanni qangarsuaq pisimasunik ilisimatusarnikkut paasisaqarnissaq inuusuttunillu ilisimatusarnermik soqutigisaqalersitsineq.
- Next Generation Lab ilisimatusarnikkut suliniutaavoq Statens Naturhistoriske Museumip aamma Globe Institutep Københavns Universitetimeersup suleqatigiissutaat, Novo Nordisk Fondenimit aningaasaliiffigineqarsimasoq. Manna tikillugu Danmarkimi ilinniartut 3.000 qaangerlugit ZooMS atorlugu itsarsuarnitsanik misissuisimapput. 2021-mi ilisimatusarnikkut suliniut aallartippoq, paasisallu siulliit ilinniartut paasissaanneersut saqqummiunneqarsimapput.
Citizen Science atuarfinnut tunngasoq uani atuaruk: https://snm.dk/da/citizen-science-skoler
