Naturens tech industri
Siden tech-industriens fødsel har den gradvist skrumpet de små transistorer, der sidder i vores telefoner og computere, så der er plads til flere af dem og ydeevnen bliver højere. På samme vis mener videnskaben, at ekstrem formindskelse i kropsstørrelse ofte er forbundet med innovation og evolution i naturen, dog uden at forstå det til fulde.
Det nye forskningsprojekt hedder GEMINI (Genomics of Miniaturisation in Vertebrates) og har som hovedformål at afdække, netop hvad der sker i DNA’et hos hvirveldyr, når de skrumper. Projektet skal således udvikle en slags genetisk skabelon for, hvad der sker når dyr skrumper.
”I flere uafhængige undersøgelser, der har set på genomet hos formindskede dyr, ser man at der sker en form for oprydning og innovation, hvor genomet bliver mindre. Meget af det sker i det, vi plejede at kalde junk-DNA, men noget af det sker også i andre gener, og det skal vi blive klogere på,” siger forskeren.
Tidligere mente man faktisk, at dyregrupper gennem evolutionen hele tiden ville vokse sig større – den såkaldte ”Copes regel”. I dag ved man dog, at det ikke entydigt gør sig gældende – og med god grund.
”Dyr kan ikke bare blive ved med at vokse sig større og større. På et tidspunkt ville de være lige så store som skyskrabere og der ville ikke være plads nok. Derfor er der nødt til at være disse faser med reduceret kropsstørrelse, hvorefter dyret igen kan begynde at vokse for at den regel overhovedet giver mening,” forklarer siger Mark D. Scherz.
T-Rex og Moby Dick stjæler rampelyset
Forskningsområdet ’miniaturisering’ har ifølge Mark D. Scherz ikke været højt prioriteret blandt forskere i en årrække. Faktisk er nogle af de sidste banebrydende resultater på området fra 1990’erne. I stedet har forskernes fokus været på de store dyr.
”Alle taler om blåhvaler og elefanter. Alle børn, du spørger, kan fortælle dig om det største landpattedyr og det største havpattedyr og den største dinosaurer, der nogensinde har levet. Men det er ikke noget stort problem at skalere op og blive større. Det er en meget mere imponerende bedrift at få alle de ting, der er i en blåhval på 23 tons komprimeret ned i en pakke på syv millimeter,” siger forskeren.
Men nu er der ifølge forskeren kommet fornyet fokus på, hvordan dyr bliver så små. Bl.a. takket være en række spektakulære fund på det seneste. Tidligere i år fandt forskere i Brasilien verdens mindste hvirveldyr, loppefrøen, som måler syv millimeter.
”Vi lever i en tid, hvor de formentlig mindste hvirveldyr nogensinde er omkring os, men de er lette at overse og så glemmer vi dem lidt. I projektet skal vi få en genetisk forståelse af, hvad der styrer den her ’skrumpeproces’ og undersøge om der er noget, der stopper dyrene fra at blive endnu mindre,” slutter Mark D. Scherz.
