Torben Eskerod
Maarmorilik Passagen: Historien bag museets nye grønlandske marmorværk
Et nyt kunstprojekt udformet af grønlandsk marmor skal lukke lyset fra Botanisk Have ind i det nye Statens Naturhistoriske Museum.
Af Ebbe Stub Wittrup, billedkunstner
Fortællingen om den grønlandske marmor danner udgangspunktet for værket Maarmorilik Passagen, som den danske billedkunstner Ebbe Stub Wittrup har skabt til det nye Statens Naturhistoriske Museum.
Under renoveringen af Krøyers Plads på Christianshavn i 2014 stødte man på en række enorme blokke af marmor. Blokkene var grønlandsk marmor og stammede fra marmorbruddet Maarmorilik i det vestlige Grønland.
De massive blokke blev frem til 1940’erne brugt som ballaststen på de skibe, der sejlede varer til Grønland. Skibe lastet med danske skolebøger, medicin, møbler og kulturartefakter sejlede fra Den Grønlandske Handelsplads (i dag Krøyers Plads) til Grønland, og hvis der ikke skulle varer retur til København, blev marmorblokkene brugt som ballaststen for at sikre stabil sejlads inden de til sidst endte på Krøyers Plads.
”De to destinationer, Maarmorilik og Krøyers Plads, udgør nogle koordinater i det dansk-grønlandske skæbnefællesskab, og marmorblokkene kan ses som et vidnesbyrd om den kolonialisme, som har fundet sted mellem Grønland og Danmark i denne periode” forklarer Ebbe Stub Wittrup, ”Med værket vil jeg invitere til en åben dialog om naturen og undergrunden, der er selve museets genstandsfelt – og til en diskussion af de politiske, historiske og kulturelle aspekter, der knytter sig hertil.”
Værket, der er skabt specifikt til museet, består af en monumental, translucent stenvæg af tyndt skåret grønlandsk marmor. Ebbe Stub Wittrup fortæller: ”Den grønlandske marmor changerer mellem varme, hvide og grå toner med tynde sorte lyn igennem og har en helt enestående karakter i sin grafiske fremtoning. Den fungerer som en slags fotografisk negativ, der vidner om en tid millioner af år bag os.”
Værkets udgangspunkt i geologien kommer også til udtryk i den grønlandske marmors særlige egenskaber i forhold til blandt andet dens translucens – evnen til at slippe lys igennem – som gør det muligt for lyset fra Botanisk Have at strømme gennem marmoren og ind i museets foyer – og på den måde iscenesætte museet og dets genstandsfelt.
I 2020 prioriterede Bygningsstyrelsen midler til kunstnerisk udsmykning af byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum, og i 2021 inviterede Bygningsstyrelsen tre kunstnere til en idékonkurrence, som Ebbe Stub Wittrup vandt med værket Maarmorilik Passagen. I udviklingsprocessen har Ebbe Stub Wittrup samarbejdet med både De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Jonathan Foote, lektor, MA og ph.d. fra Aarhus Arkitektskole. Den grønlandske geolog Minik Rosing, professor ved Globe Institute – Københavns Universitet, har også bidraget med sin indsigt i processen.
Værkets realisering er desuden resultatet af et tæt samarbejde mellem kunstneren og tegnestuerne Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Claus Pryds Arkitekter, der står bag den nye bygning. Værket er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.
