Overvejelser om konservering af meteoritter
Fra vores museumssamlinger vi vil udstille nogle smukke og videnskabeligt vigtige meteoritter i de nye udstillinger på Statens Naturhistoriske Museum. Men hvad er en meteorit egentlig?
Af Zina Fihl
Som du sikkert ved, så er en meteorit en sten som falder på Jorden fra verdensrummet - det er derfor disse sten er så fede! Flertallet af meteoritterne er dele af asteroider, og asteroider er faste himmellegemer, såsom småplaneter, som er i kredsløb om Solen i den del der kaldes Asteroidebæltet. Asteroidebæltets bane ligger mellem planeterne Mars og Jupiter i en afstand fra Jorden der strækker sig mellem 478,7 til 628,3 millioner km! Det er utrolige afstande disse sten har rejst. Med vores nuværende teknologi er det estimeret at tage mere end 18 måneder at nå ud til Asteroidebæltet og derfor virker det til at være en usandsynlig mission for mennesker.
Meteoritternes forskellighed og sammensætning afspejler at de oprindeligt er dele af et asteroidelegeme og disse er opdelt som Jorden, hvor man finder kernemateriale som jern-meteoritter, kappemateriale som sten-jern-meteoritter og skorpemateriale som sten-meteoritter. Forskerne analyserer den kemiske sammensætning nøjagtigt for blandt andet at kategoriserer meteoritterne yderligere og bestemme deres oprindelse i rummet.
I planlægningen og overvejelsen af konserveringsprocessen for meteoritter, er det meget vigtigt gøre så lidt interaktion som muligt for ikke at forstyrre den kemiske sammensætning, da forskerne netop fortsat skal kunne bruge genstandene til nye analyser. Det er nødvendigt at skære et stykke eller en skive af meteoritten for at kunne analysere og udtrække information om den, stykket undergår ofte yderligere forberedelse inden avancerede forskningsteknikker bliver brugt. Men den skårede skive eller del kan i sig selv resultere i smukke prøver ligesom Seymchan meteoritten nedenfor.
Hovedparten af meteoritterne har ikke brug for konservering da deres bevaringsgrad er meget stabil. Hvis vi ser på Seymchan, så er de konserveringsmæssige overvejelser at sikre der ikke er nogen oxidation af jern (altså rust), og at poleringen er perfekt renset og klar til udstilling - hvor den måske vil blive udstillet med gennemskinneligt lys. Er den ikke smuk!
Sten-meteoritter, såsom kondritter, er overraskende stabile på trods af høj porøsitet. Enhver afrensning og brug af kemikalier må gennemtænkes grundigt for ikke at kemikalierne trækker ind i meteoritten og potentielt ødelægger fremtidig forskning. Selvom overfladen ser smuldrende ud, så falder den ikke af – men lad være med at ridse i den! Et eksempel på en kondrit er den danske meteorit kaldet Mern – faktisk navngives meteoritter efter nærmeste by til faldet eller fundet.
Den her meteorit kaldes Millbillilie og har en stor revne der selvfølgeligt skulle udbedres for at holde de to stykker sammen. Ifølge konserveringsrapporten skete denne udbedring for nogle få år siden og samlingen blev gjort med den reversible Paraloid B72. Millbillilie er en akondrit fra asteroiden kaldt Vesta.
En genstand der trænger til mere omfattende konservering, er denne del af jernmeteoritten Savik 1. Den er fra det store Cape York nedfald og blev skåret og klargjort til forskning tilbage i 1925.
I dag fremstår den med nogle, rustne, oxidationsudfældninger langs kanten som vi ønsker fjernet inden den skal udstilles. Jernmeteoritter er mere modstandsdygtige overfor specifikke kemikalier sammenlignet med stenmeteoritter og brugen af disse vil ikke ændre den kemiske sammensætning. Vi planlægger at lave en ny polering og ætsning af overfladen på denne genstand for at fremhæve og tydeliggøre den karakteristiske Widmanstätten struktur – men vi skal først lære lidt mere om processen før vi starter. Når det er sket, så vil du kunne læse endnu et blogopslag – så følg endelig med her!
