Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Museumskvarteret
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Café
    • Kaffevogn i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Presse
  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Webshop
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
Konservatorernes værksted
Zebra flyttes på laddet af en vogn, 1974.

Konservatorens mareridt

Der har været knyttet konservatorer til Statens Naturhistoriske Museum i længere tid, end museet har eksisteret. I århundreder har konservatorer indsamlet, flænset, presset, monteret, repareret, restaureret, rådnet og bevaret naturhistoriske emner til formidling og forskning. Opgaverne har været vidt forskellige; fra bagning af udstoppede fugle i bagerens ovn, for at få has på skadedyr i 1600-tallet, til tørring af gnaver-kadavere ved et lejrbål i Østafrikas regnskove i nyere tid. Under opbygningen af udstillingerne på Zoologisk Museum var det sågar konservatorerne, der murede vægge og lagde flisegulve.
Blogpost
02.01.2023
Konservatorens værkstedKonservering
02.01.2023

Af Abdi Hedayat

Ofte bliver konservatorer spurgt hvilke opgaver, der har været de største, sjoveste, tungeste, kedeligste eller sværeste. Og der er rigeligt at vælge imellem, når museet, man servicerer, samler på hvalskeletter og udstiller hvalros og regnskovsplanter. Men det sværeste, tangerende til mareridt, er altid at flytte genstande. Når en genstand står i en udstillingsmontre, eller er placeret trygt i et kabinet på et magasin, er der meget få faktorer, der kan føre til skade. I det øjeblik et præparat skal håndteres og flyttes, er der et ocean af ydre faktorer, der i værste fald kan føre til skade og destruktion.

Grønlandshvalen på et lager i Titangade, 1974.
Grønlandshvalen på Titangade, 1974. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Billede
Grønlandshvalens kranie løftes op gennem trappeskagten på Zoologisk Museum, 1974
Grønlandshvalens kranie løftes op gennem trappeskagten på Zoologisk Museum, 1974. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Mindre og let håndterlige præparater kan pakkes forsvarligt og flyttes nænsomt, uden større risici. Udfordringerne opstår, når man eksempelsvist skal flytte et komplet skelet af en grønlandshval, fra udstillingerne på 6. sal på Zoologisk Museum, og videre til det nye museum under Botanisk Have. Planlægning er konservatorens bedste trick, og her kan det være en hjælp at søge i museets arkiver, for bedre at kunne danne et overblik over opgaven. Museets konservatorer har altid dokumenteret deres arbejde flittigt, og det var derfor en fornøjelse at finde mappen ”Oceansal”, med sort/hvide fotografier, der dokumenterer det enorme arbejde det har været, fra at hente skelettet af grønlandshvalen i det lagerhal, på Titangade, der i sin tid udgjorde hvalsamlingen, til endelig montering i oceansalen.

Grønlandshvalens gigantiske krop fæstnes i Zoologisk Museums Oceanhal, 1980.
Den gigantiske krop fæstnes i Zoologisk Museums Oceanhal, 1980. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Og endelig er det blevet tid til at afsløre hvad, konservatorens største mareridt er; trappeskakten på Zoologisk Museum, der binder værkstederne i nederste etage sammen med udstillingerne på de øverste etager…

Da bygningen i sin tid blev planlagt, var det filosofien at udstillingerne skulle placeres øverst, da man derved undgik bærende søjler, og således kunne udstillingerne præsenteres i store åbne rum. Det første, der skete under planlægningen og design af udstillingerne var dog, at de store åbne lokaler blev delt op i mindre, og kunstige vægge og barrikader blev anvendt for at frembringe en labyrintisk fornemmelse. Værkstederne derimod, blev i sin tid placeret nederst i bygningskomplekset. Her har tanken formodentlig været at placeringen i bunden, ville skåne resten af museet for de fæle dufte, som arbejdet med døde dyr nok engang kan frembringe. Placeringen havde dog selvfølgelig den modsatte effekt, og på entomologisk afdeling på 4. sal, er der efterhånden opbygget så meget rutine, at visse medarbejdere kan lugte hvorvidt det er hvaler, isbjørne eller oddere der macereres.

Store dele af et hvalskellet bæres op gennem en trappeskakt.
Et halvt tons kaskelothval-kranie på vej til udstilling på Zoologisk Museum, 2014. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Elevatoren, der forbinder museets værksteder og udstillinger, er ikke dimensioneret efter hvaler. Derfor er samtlige udstillede hvalskeletter blevet slæbt op ad museets trappeskakt. Og når skelettet af grønlandshvalen nedtages i 2023, skal det ligeledes transporteres via trappeskakten. Da skelettet i 1974 blev båret op, var det fuldstændigt disartikuleret. Efterfølgende er skelettet monteret ved hjælp af tonsvis af jern, der er limet fast til knoglerne ved anvendelsen af epoxy, et irreversibelt klæbemiddel, der efter hærdning kun kan adskilles mekanisk. Skelettets overflade er også konsolideret med epoxy. Dette gav god mening i sin tid, da man ikke forestillede sig at skelettet nogen sinde skulle flyttes. Men godt og vel 50 år er gået, og en ny æra har set dagens lys. Og grønlandshvalens skelet skal atter skilles ad, pakkes og flyttes forsvarligt, og monteres i et helt nyt museum. Fortsættelse følger! 

Bethany Gina Palumbo

Bethany Gina Palumbo

Chef for Konservering
Statens Naturhistoriske Museum
Samlinger
Mail
bethany.palumbo@snm.ku.dk
Mob
(+45) 93 56 36 18

Flere nyheder

Villum Salen på Statens Naturhistoriske Museum

Farvearkæologisk undersøgelse af Polyteknisk Læreanstalt

Blogpost
19.05.2025
Ligrøver er en stor ådselbille på op til 2,5 cm med et morbidt, men sigende navn. Foto: Kasper Malmberg.

Fra ligrøver til smuk slimbændel

Pressemeddelelse
19.05.2025
Solsystemets otte planter i ring om solen

Overvejelser om konservering af meteoritter

Blogpost
08.09.2023
Tre araknider i væske

Nyt leje til tre arachnider

Blogpost
01.05.2023
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Webshop
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
Group 25 Copy
Group 51 Copy
Group 12 Copy