Gå til hovedindhold
  • Dk
  • En
  • Billetter
  • Find vej
  • Åbningstider
Det sker i dag
Søg
  • Dk
  • En
Det sker i dag
    • Åbningstider og entré
    • Årskort
    • Museumskvarteret
    • Skoler og institutioner
    • Tilgængelighed
    • Lej museet
  • Udstillinger
    • Kalender
    • Naturhistorisk værksted
    • Rundvisning på museet
    • Rundvisning i Botanisk Have
    • Vin & Videnskab
    • Hjælp forskerne
    • Haven
    • Palmehuset
    • Sommerfuglehuset
    • Café
    • Kaffevogn i Botanisk Have
    • Butikker
    • Om museet
    • Organisation
    • Forskning og samlinger
    • Museets historie
    • Det nye museum
    • Bæredygtighed
    • Ledige stillinger
    • Nyheder
    • Presse
  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Webshop
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
Nyheder
Denne særlige gruppe af frøer lever langs hurtigt strømmende vandløb i de mest bjergrige områder af Madagaskar.
Denne særlige gruppe af frøer lever langs hurtigt strømmende vandløb i de mest bjergrige områder af Madagaskar. Foto: Miguel Vences

Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek

Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner.
Pressemeddelelse
16.10.2024
ArtsbestemmelseBiodiversitetDyrForskningNye arter
16.10.2024

Hvis du tror, at alle frøer kvækker, tager du fejl. Syv nyopdagede arter fra træfrø-slægten Boophis, der findes i regnskovene på Madagaskar, udsender særlige fuglelignende fløjtelyde i deres kommunikation med andre frøer.

Disse fløjtelyde mindede forskerholdet bag opdagelsen, ledet af professor Miguel Vences fra Technische Universität Braunschweig i Tyskland, om Star Trek, hvor lignende fløjtelyde ofte bruges som lydeffekter.

"Derfor navngav vi frøerne efter Kirk, Picard, Sisko, Janeway, Archer, Burnham og Pike - syv af de mest ikoniske kaptajner fra sci-fi-serien," siger professor Vences.

"Ikke alene lyder disse frøer som lydeffekter fra Star Trek, men for at finde dem, skal man også ’trekke’ en del. Nogle arter findes på steder, der er tilgængelige for turister, men for at finde flere af dem måtte vi gennemføre store ekspeditioner til afsides skovområder og bjergtoppe. Der er en ægte følelse af videnskabelig opdagelse og udforskning her, som vi mener er i ånden af Star Trek," siger lektor Mark D. Scherz fra Naturhistorisk Museum i Danmark ved Københavns Universitet, som er seniorforfatter på studiet.

Boophis picardi

Biophis picardi. Illustration: Alice Petzol

00:00:00
00:00:00
Direkte download

Fløjter for at overdøve lyden af vand

Frøernes besynderlige kald er kendt som et "reklamekald" - en form for selvpromovering, der ifølge forskerne kan formidle oplysninger om fx en hanfrøs egnethed som partner til hunfrøer. Denne særlige gruppe af frøer lever langs hurtigt strømmende vandløb i de mest bjergrige områder af Madagaskar - en højlydt baggrund, der muligvis forklarer, hvorfor frøerne kalder med så høj en tone.

For fans af Star Trek kan nogle af frøernes kald minde dem om lyde fra den såkaldte "boatswain whistle" og en enhed kaldet "tricorderen". For andre kan de lyde som en fugl eller et insekt.

Boophis kirki. illustration: Alice Petzol

Boophis kirki. illustration: Alice Petzol

00:00:00
00:00:00
Direkte download

Sårbare over for klimaforandringer

Madagaskar er kendt for sin enorme biodiversitet, og forskningen i dens regnskove fortsætter med at afsløre nye skjulte arter, hvilket gør det til et sandt paradis for bl.a. frøer. For Madagaskar, som omtrent er på størrelse med Frankrig, huser cirka 9% af verdens frøarter.

"Vi har kun ridset overfladen af, hvad Madagaskars regnskove har at byde på. Hver gang vi går ind i skoven, finder vi nye arter, og hvad angår frøer, er der stadig flere hundrede arter, vi endnu ikke har beskrevet," siger professor Andolalao Rakotoarison fra Université d’Itasy i Madagaskar.

I løbet af de sidste ti år har hun og resten af teamet beskrevet omkring 100 nye arter fra øen. Forskerne bag opdagelsen håber, at denne nye viden vil styrke bevarelsesindsatserne i Madagaskars regnskove. Arterne lever ofte tæt på hinanden, men i forskellige højder og i forskellige mikrohabitater. Denne opdeling gør dem særligt sårbare over for ændringer i klimaet eller miljøet.

Derfor opfordrer forskerholdet til større opmærksomhed omkring bevarelsen af Madagaskars biodiversitet for at sikre, at disse unikke arter og deres levesteder bevares for fremtiden. Men de håber også at fortsætte med at udforske for at finde nye arter i skove, hvor ingen videnskabsmand har været før.

Kontakt
Bent Boekman

Bent Bøkman

Presseansvarlig
Statens Naturhistoriske Museum
Mail
bent.boekman@snm.ku.dk
Mob
(+45) 53 83 30 41

Flere nyheder

Green Attraction

Statens Naturhistoriske Museum modtager Green Attraction-certificering

Pressemeddelelse
01.05.2025
DNA på Forkant

Ny bevilling udvider succesfuldt DNA-projekt

Pressemeddelelse
22.04.2025
Forårsjævndøgn er forår

Foråret holder flyttedag

Pressemeddelelse
19.03.2025
Kristoffer Szilas

Nyansat kurator for geologi sætter ny retning for forskningen og styrker samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum

Pressemeddelelse
03.03.2025
Se alle nyheder

Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 – 7
1350 København K

snm@snm.ku.dk
+45 35 32 22 22
telefontid : man – fre kl. 9:00 – 14:30

  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Webshop
  • Forskning og samlinger
  • Find en afdeling
  • Presse
  • Til leverandører
  • Privatlivspolitik
  • Tilgængelighed
  • Samtykke til cookies
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
Group 25 Copy
Group 51 Copy
Group 12 Copy