Bygningerne på Sølvtorvet: Poly-hvadfornoget?
I gården til Polyteknisk Læreanstalt ud mod Sølvtorvet stod der to statuer. En af institutionens grundlægger professor H.C. Ørsted og en af professor i kemi Julius Thomsen. Julius Thomsen var direktør for læreanstalten 1883-1902, altså i de år, hvor den flyttede til de nye bygninger ved Sølvtorvet. Julius Thomsen havde selv taget eksamen ved læreanstalten i 1843 og tog i 1853 patent på en metode til at udvinde soda fra mineralet kryolit. Sammen med forretningsmanden C.F. Tietgen blev Julius Thomsen igangsætter af udvindingen af kryolit i Grønland, som de påbegyndte i 1850’erne, og som med tiden gav et enormt afkast for selskabet og for staten. Den store sten, som statuen støtter sig til, er netop kryolit.
Af Anne Katrine Gjerløff, Chef for Formidling og Publikumsaktiviteter
I 1800-tallet var de teknologiske videnskaber i frådende udvikling. Dampmaskiner, drevet af kul, kunne få lokomotiver til at rulle, skibe til at sejle og fabrikker til at producere. Udviklingen skabte behov for at få uddannet folk med viden om maskiner og materialer – personer, der forstod teknologi fra alle perspektiver: polyteknikere.
Dansk naturvidenskab blomstrede også i den periode, hvor særligt farmaceut, kemiker og professor i fysik H.C. Ørsted gjorde adskillige opdagelser og udviklede nye måder at tale om naturvidenskab og teknologi på. Han erkendte også behovet for en teknologisk uddannelse og grundlagde i 1829 Den Polytekniske Læreanstalt i Studiestræde i København, hvor han selv underviste de studerende.
I anden halvdel af 1800-tallet blev der bygget flere store institutioner på det gamle voldterræn mellem Nørreport og Østerport. Kommunehospitalet i 1863, Observatoriet i 1859-61, Geologisk Museum og Kemisk Laboratorium i 1893 og Statens Museum for Kunst i 1896. I samme periode blev der ved Sølvtorvet bygget en helt ny Polyteknisk Læreanstalt, som åbnede i 1890 som uddannelsessted for polyteknikerne, som man nu kaldte ingeniører.
Bygningen var tegnet af arkitekten J.D. Herholdt, der var uddannet tømrer, men siden uddannede sig på Kunstakademiet og selv frem til 1875 havde undervist på Polyteknisk Læreanstalt i bygningskunst. Han var også arkitekten bag universitetsbiblioteket i Fiolstræde og det daværende Botaniske Laboratorium på hjørnet af Gothersgade og Øster Farimagsgade – og ikke at forglemme også den daværende Nationalbank, Hovedbanegård og Odense Rådhus. Så læreanstaltens nye rammer var arkitektonisk creme de la creme.
De to store fløje, der havde gavl mod Sølvtorvet, rummede lokaler til uddannelse af henholdsvis kemiingeniører og fysikingeniører og fløjen, der forbandt dem, rummede bl.a. boliger til professorerne.
Bygningerne blev indrettet med adskillige laboratorier til forsøg og undervisning. I årene efter 1900 blev der udvidet med bl.a. et elektroteknisk laboratorium, fysisk laboratorium, et laboratorium til gæringsforsøg, et maskinlaboratorium og en helt ny fløj ud mod Øster Farimagsgade. I samtiden blev bygningerne og faciliteterne rost, bl.a. i Illustreret Tidende i maj 1912: ”Vort elektroniske Laboratorium kan i Udstyr og Omfang godt stå Maal med Udlandets Laboratorier af samme Art, og i Smagfuldt Udseende tror jeg næppe, det overgaas af noget andet”.
I den midterste fløj af bygningerne, hvor også professorboligerne lå, var der en smuk festsal der blev brugt til forelæsninger og fejringer. I årene siden blev lokalet delt i to etager og husede dele af herbariet, men er i dag ført tilbage til sit oprindelige udseende – dog uden gulvtæppe – og skal under navnet VILLUM Salen bruges til en række af det nye museums forskellige events.
Det er de bygninger, som i de seneste år er blevet gennemrenoverede og nu genopstår som dele af Statens Naturhistoriske Museum. Det tidligere kedelhus bliver museets restaurant, Maskinhallen bliver butik, og lige nu er kontorer og laboratorier ved at blive indrettet og befolket af museets medarbejdere i de tre fløje ved Sølvtorvet og Øster Farimagsgade. Den lave portbygning ud mod Sølvtorvet bliver hjemsted for både museets Citizen Science forskning og for faciliteter for skole- og gymnasieklasser.
Mange af de nyindrettede laboratorier og andre imponerende lokaler i den nye Polytekniske Læreanstalt får nyt liv, når museet åbner i foråret 2027. Under konstruktionen af de underjordiske udstillingsområder blev Maskinhallen nedrevet, og siden fuldt genopbygget for at kunne fungere som ankomsthal og museumsbutik.
Blandt de mange fremtrædende videnskabsfolk, der har haft deres gang i bygningerne, er Niels Bohr. Som studerende tilbragte han meget tid på Polyteknisk Læreanstalt, og som underviser og professor i teoretisk fysik havde han kontor i bygningerne med udsigt mod Botanisk Have.
Indvielsen af Polyteknisk Læreanstalt
Da bygningerne blev indviet 1. september 1890, blev der holdt en fest med deltagelse af Kongen og Dronningen, og til lejligheden blev der opført et korværk ved Studentersangforeningen. Her blev der bl.a. sunget om det samfundsgavnlige formål, som uddannelsen skulle have, og om placeringen tæt ved Botanisk Have:
Vær hilset, Du vort nye Hjem,
Som luer i September-Solen!
Nu rejses atter Lærerstolen,
Og samler atter alle dem,
Som mod Naturens Dyb og Tinder
Vil trænge frem, med Faklen tændt,
Og gøre Lov og Element
Til Samfundslivets Tjenerinder!
Din Nabo blev den Havegrund,
Hvor man fra alle Verden Kanter
Indsanker Spirer, Løg og Planter,
Og oster dem i hjemlig Bund –
Saa voks omkap med Planteskolen,
Vor unge Vidskabs unge Hjem,
Og kald en fyldig Flora frem
Som Ovnen hist i Pagt med Solen!
En lignede festlig anledning gentog sig, da læreanstalten i 1929 fejrede sit 100-års jubilæum siden oprettelsen i 1829. Det blev højtideligt fejret i festsalen med bl.a. en kantate skrevet af Carl Nielsen og spillet af Livgardens orkester.
Med de mange nybygninger var området omkring Sølvtorvet i 1800-tallets slutning nærmest et hotspot for naturvidenskaben. Hele vejen rundt om Botanisk Have, der blev åbnet i 1875, var der laboratorier og institutter. Kemi blev udforsket og udnyttet på både den Polytekniske Læreanstalt, i det kemiske laboratorium, som lå i samme bygning som det senere Geologiske Museum, og på den helt nye Farmaceutiske Højskole, der blev åbnet i Stockholmsgade 27 i 1892 – hvor Dansk Psykolog Forening i dag har kontorer. På billedet herover kan man se, hvor landligt kvarteret i Stockholmsgade var i 1890’erne. For farmaceuterne var botanikken også vigtig, og den var i højsædet lige om hjørnet i Den Botaniske have og i det Botaniske Laboratorium, der lå på hjørnet af Gothersgade. Omkring 1900 blev det endda en kort overgang foreslået at flytte Zoologisk Have til Østre anlæg – så ville området have haft hele den naturhistoriske palet repræsenteret. Det skete ca. 150 år efter, da zoologien flyttede ind ved grundlæggelsen af Statens Naturhistoriske Museum.
Naturhistorien samles
Den nye læreanstalt havde den nyanlagte Botanisk Have i baghaven. Den var blevet færdig i 1874 efter at have ligget på mange forskellige placeringer i København, siden den allerførste have blev grundlagt af universitetsprofessoren Ole Worm i 1600 ved Krystalgade.
Men 1890 var ikke første gang botanikken og fysikken fulgtes ad. Da H.C. Ørsted helt tilbage i 1806 blev professor i fysik og kemi på Københavns Universitet, blev han overladt nogle gamle væksthuse fra den tidligere Botaniske Have i Fiolstræde som laboratorielokaler. Det var samme sted, hvor universitetet i 1860’erne begyndte at bygge det senere Zoologiske Museum i Krystalgade – så historien ser ud til at gentage sig.
I 1820’erne flyttede Ørsteds laboratorier, fysiske samling og bolig til lokaler i Studiestræde, og her lagde han selv hus til den polytekniske undervisning, som han oprettede i 1829 – i universitetets lokaler, men som selvstændig institution. Op gennem hele 1800-tallet havde Polyteknisk Læreanstalt og Københavns Universitet et tæt forhold med komplekse juridiske aftaler om bygninger, økonomi og professorater.
Trods udvidelserne på Sølvtorvet i starten af 1900-tallet blev bygningerne hurtigt for små til at rumme ingeniøruddannelserne, og i 1929 begyndte man opførelsen af en ny bygning på Øster Voldgade 10 – hvor Gefion Gymnasium og Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ligger i dag. Byggeriet trak i langdrag og blev først indviet i 1954. Allerede i 1960’erne startede udflytningen til Lundtofte, hvor DTU - Danmark Tekniske Universitet i dag bor.
Da Stockholmsgade blev anlagt i 1880’erne opstod Sølvtorvet i krydset med en forlængelse af Sølvgade fra Nyboder og ned mod søerne. Sølvgades navn stammer helt tilbage fra Christian d. 4., der bestemte at gaderne i og omkring Nyboder skulle have navne efter planter, dyr og mineraler. Navne som Krokodillegade, Delfingade og Tigergade, samt Krusemyntegade, Rosengade og Timiansgade findes stadig, men Sølvgade er det sidste levn fra mineralgadernes navne, og matcher perfekt det nye museums kombination af samlinger og udstillinger om både planter, dyr og mineraler – botanik, zoologi og geologi.
