Fra æblebakke til rododendronbjerg

Af Tina Jørgensen, samlingsmedarbejder i Botanisk Have

Rododendron i mistrivsel

Tilbage i 2020 var en del af Botanisk Haves samling af rododendron i tydelig mistrivsel, og havens ansatte var klar over, at en flytning af planterne var nødvendig. Hele Botanisk Haves 10 hektar var naturligvis allerede beplantet, og det kræver noget plads til en flytning af flere hundrede planter. Valget faldt derfor på den gamle æblebakke, hvor genopbygningen af det 150 år gamle Victoria-drivhus netop var færdiggjort, og de oprindelige æble- og pæretræer var blevet opformeret og flyttet til andre steder i haven.

Vejen fra tanke til handling blev hurtigt mulig, da flere ydre omstændigheder gjorde det muligt at realisere et nyt rododendronområde. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerede gavmildt midler til at rede rododendronsamlingen, og landskabsarkitektstuderende Henrik Færgemann Hansen havde kort forinden afleveret sit bachelorprojekt med en landskabsplan for et nyt rododendronområde på æblebakken. Nu kunne projektet for alvor gå i gang.

Fra jordbunke til klippelandskab

Der findes ca. 1000 arter af rododendron fordelt over det meste af verden, men den største forekomst af arter findes i de bjergrige egne i Himalaya. For at skabe et lignende klippelandskab skulle området bygges op af rigtig mange sten. Anlægning af området foregik over en kold og våd vinter, hvor ca. 350 tons sten blev brugt til at bygge det nye Rododendron-kvarter op. 

Samtidig var Botanisk Haves rododendrongartner Lynn Kaddatz i gang med at grave en masse underbeplantning fra det gamle område op og sætte i potter. Dels så gartnerne fysisk kunne komme til at flytte de store rododendroner fra deres gamle placering, men også for at have nogle sunde planter klar til at plante ind i bedene rundt om de nyflyttede rododendroner. Botanisk Haves gartnere har hver især områder, som de er ansvarlige for, men der foregår meget fællesarbejde, når større projekter skal udføres – og omdannelsen af Æblebakken til Rododendron-kvarteret var bestemt et af dem.

Rododendroner plantes ofte i surbundsjord, som, ud over en egnet lav pH-værdi, samtidig har den fordel, at den er let og porøs omkring rødderne. I naturen vokser mange rododendron som sagt i klippelandskaber, hvor jordlaget sjældent er flere meter dybt, og det er en fordel at have et stort overfladisk rodnet. Det hjælper planten med både at holde fast i jorden og suge vand fra de øverste jordlag. Netop de overfladiske rødder viste sig at være en fordel, der gjorde det muligt at grave selv de største rododendroner i vores samling op og – med snilde, dygtige gartnere og forskellige hjælpemidler – flytte planterne en efter en op på deres nye klippeskråninger.

Hvilke planter hvor?

Efterhånden som planterne blev plantet på det nye bjerg, lavede vi nye skilte – både områdeskilte, der består af en unik kombination af bogstaver og tal, men også nye planteskilte. Alle planter i Botanisk Have har et grønt skilt med plantens latinske navn, plantefamilien, hvor den findes i verden og et dansk navn, hvis den har ét. Planten har også altid et unikt nummer, der står i øverste venstre hjørne. Det kunne fx være P1964-5448, hvor P står for plante, 1964 er årstallet, hvor planten kom til Botanisk Have, og 5448 er løbenummeret. Planten med det nummer er Rhododendron hemitrichotum, som har sit udbredelsesområde i Kina – og som alle andre rododendroner tilhører den lyngfamilien (Ericaceae). På nogle af skiltene står der S før årstallet, og det henviser til, at plantens frø blev sået det år i Botanisk Have (S for det engelske ’seed’). Informationer om alle planterne i haven er samlet i en digital database, hvor der også er beskrevet ting som hvem der har indsamlet den og hvor, hvis de informationer altså findes, og hvor præcis planterne findes i haven.