Den dragende dronte

Hvordan endte kraniet så hos os? 

Kraniet havde længe været en genstand af stor prestige i kunstkammersamlingen på Gottorp Slot, som er beliggende i Sydslesvig. I 1720, under fredsforhandlingerne for Store Nordiske Krig, overgik Gottorp Slot til den danske konge, Frederik 4., sammen med det resterende Slesvig-Holsten. Gottorp Slot indeholdt – typisk for tiden – en kunstkammersamling med kuriøse genstande fra hele verden. Kunstkammersamlinger var tidlige forløbere for museumssamlinger, men forbeholdt samfundets øverste lag, der brugte dem til at undersøge videnskab og positionere sig kulturelt. 

I midten af 1700-tallet begyndte man at overdrage store dele af samlingen fra Gottorp Slot til Det Kongelige Kunstkammer i København, så de kombinerede kunstkammersamlinger blev samlet og endnu mere imponerende. Sådan endte drontekraniet i København. Man har formentlig dengang været klar over kraniets værdi og derfor prioriteret at inkorporere det i samlingen i København. 

I 1800-tallet blev der oprettet flere af de museer, vi kender som de statslige museer i dag, som et led i tidens patriotiske ånd og fokusering på dannelse og national identitet. Store dele af Det Kongelige Kunstkammer blev fordelt ud på de forskellige museer. Drontekraniet endte hos det nyetablerede Zoologisk Museum, der fik sin egen nye bygning i Krystalgade i København. Kraniet har været i museets varetægt lige siden. 

Da vi på Statens Naturhistoriske Museum begyndte arbejdet til udstillingen Vilde vidunderlige verden, var der hurtigt enighed om, at historien om museets drontekranie skulle indgå. Kraniet var dog sat til side til at indgå i de nye, permanente udstillinger på det nybyggede museum. Vi måtte derfor tænke i alternativer. 

Vi vidste allerede tidligt, at vi ønskede at få lavet museets helt egen model af en dronte ud fra vores gamle kranie, der var blevet scannet. Men vi ville gerne udstille modellen med et kranie også. Arbejdet med at få bestilt og klargjort kildemateriale til at få lavet en model kom hurtigt i gang. I mellemtiden gjorde vi en sjov opdagelse i museets samlinger.

I jagten på noget helt andet dykkede vi ned i udstillingssamlingen. Udstillingssamlingen indeholder ting, der har været udstillet før, men som ikke er museumsgenstande. På en hylde øverst oppe spotter vi tilfældigvis en trækasse med skriften "Gamle gipsforme til drontekraniet, 1850’erne? + afstøbning". Nysgerrigt åbnede vi den for så at finde en afstøbning af drontekraniet i gips og den tilhørende støbeform!

Modellen af kraniet var desuden udstyret med et gammelt udstillingslabel – det lille stykke papir med information om genstanden, der typisk udstilles sammen med genstandene. Skriften på æsken og det dertilhørende label indikerede muligvis, at modellen i gips har været udstillet engang. Årstallet på kassen og udseendet på labelen viser, at det formentlig har været udstillet på museet i Krystalgade, der stod færdigt i 1870. 

Har man dengang været så påpasselig med at udstille det rigtige drontekranie, at man udstillede en afstøbning i stedet? Har man lavet en kopi for at sikre kraniets overlevelse i tilfælde af ulykker eller tyveri? Eller har man brugt det til noget helt tredje? Vi ved det ikke med sikkerhed. Uanset hvad, havde vi nu en kopi, vi kunne udstille ved siden af den nylavede model, og endda med en sjov museumshistorie oveni.

Da modellen skulle laves, kontaktede vi 10Tons, der er et København-baseret modelværksted. Museets kurator for fugle gravede dybt i arkiver og kilder og blev vejleder for, hvordan modellen skulle tage sig ud. Vi ville have en model, der havde hoved som vores kranie, og hvor kroppen – der jo var op til fortolkning – skulle være mere lig de tidlige tegninger fra sømændene i 1600-tallet. 

Drontens udseende blev siden dens uddøen genstand for mystik. Mange beretninger og tegninger fra Mauritius nåede Europa, og gennem tiden er den blevet fortolket kunstnerisk meget forskelligt. Flere malerier fra 1600-tallet og frem viser den i forskellige farver og former, som giver den et mere kalkunlignende udtryk, og de billeder er mere udtryk for en tidsmæssig stilart (ligesom man meget vel kan komme til at sige om vores om 400 år). Flere modeller af dronter på museer rundt omkring i verden ligner disse malerier, men der er i nyere forskning begyndende overbevisning om, at den har set lidt anderledes ud. 

Vi tog derfor udgangspunkt i tegningerne fra 1600-tallet, komparative fuglearter og vores kranie – og desuden det andet overlevende kranie, der er på University Zoological Museum i Oxford – det har nemlig stadigvæk noget væv tilbage på sig, der kan vise, hvordan fjerene har set ud på hovedet. 

Resultatet blev en støbt drontemodel med påmalede fjer efter de nyeste forskningsresultater og fortolkninger. DNA-prøver på vores kranie havde desuden for nyligt påvist, at vores kranie var en hundronte. 

Den står nu udstillet i udstillingen Vilde vidunderlige verden ved siden af gipsafstøbningen af det oprindelige kranie – en afstøbning med en historie i sig selv. For var det måske udstillet på museet i Krystalgade i stedet for den kostbare original? Noget tyder, på at det kan være en mulighed, for et opslag i en bog om fugle fra begyndelsen af 1900-tallet viser et foto af det udstillede kranie på Zoologisk Museum. Model eller original – det har samme label som det vedlagte label i den gamle kasse. Man har måske dengang været klar over kraniets sjældenhed og valgt at lave en kopi for at kunne udstille det uden risiko. Alt det kan vi gisne om, men en ting er sikkert: gipsmodellen har uanset hvad været en sikkerhedskopi af kraniet. 

Det gamle og værdifulde kranie passer vi naturligvis stadigvæk godt på – så godt, at det bliver udstillet i en ny montre i udstillingen ’Livet’, når det nye museum åbner i 2027. I mellemtiden kan man opleve den nyfundne, gamle kopi fra 1800-tallet ved siden af den nye og moderne drontemodel i udstillingen Vilde vidunderlige verden. 

Video: En dronte bliver til

Se i videoen nedenfor, hvilke overvejelser stifter af modelværkstedet 10Tons, Esben Horn, gjorde sig, da han skulle lave en drontemodel til museet med udgangspunkt i illustrationer og noter fra 1600-tallet. Professor og kurator på museets fuglesamling, Peter Hosner, fortæller om drontens uddøen og museets sjældne drontekranie, der er det ene af kun to komplet bevarede kranier på verdensplan.