Oversete pionerer i dansk botanik: fem kvinder, der banede vejen
Af Celine Pii Lunau Blanke, samlingsmedarbejder
Selvom kvinder først fik adgang til universitetet i 1875 og lige adgang til offentlige stillinger i 1921, så opnåede mange kvinder allerede dengang på egen vis stor ekspertise inden for bl.a. botanikken. De arbejdede ofte uden formel uddannelse, uden faste stillinger og uden den anerkendelse, som deres mandlige kolleger fik. Alligevel formåede de med flid, nysgerrighed og faglig dygtighed at bidrage betydningsfuldt til den botaniske videnskab, og mange af deres indsamlinger og noter findes stadig i museets samlinger den dag i dag.
Caroline Rosenberg (1810-1902)
Caroline Rosenberg er et stærkt eksempel på, hvordan kvinder, trods manglende adgang til universitetsuddannelse, kunne opnå stor faglig ekspertise. Hendes botaniske interesse stammede formentlig fra landøkonomen og botanikeren N. Hofman Bang, som Rosenberg boede hos på Hofmansgave Herregård fra 1838 og resten af sit liv. Her blev hun også introduceret til botanikeren og præsten H. C. Lyngbye, der i 1819 udgav et stort værk om danske alger.
Hun lærte sig selv latin og brugte mange år af sit liv på at indsamle og beskrive havalger og mosser langs kysterne i Danmark, Norge og Holsten, foruden de mange eksemplarer, der blev sendt til hende. Rosenbergs udførlige liste over slægter og arter af alger i Danmark blev optaget i 3. udgave af Johan Langes ’Haandbog i den danske Flora’ fra 1864, og hun fandt rødalgen Helminthocladia purpurea ved Skagen, en art, som ingen tidligere havde registreret i Danmark.
Rosenberg var højt respekteret blandt sine samtidige botanikere og blev i 1866 udnævnt til æresmedlem af Dansk Botanisk Forening, hvilket var en sjælden hæder for en kvinde på den tid. Hun fik endda en mosart, Bryum rosenbergiae, opkaldt efter sig. Hendes detaljerede beskrivelser og smukke herbarieark er bevaret i museets samlinger og bruges i dag som reference, når forskere undersøger, hvordan naturen har ændret sig. Du kan opleve udvalgte herbarieark i den aktuelle udstilling ’Vilde vidunderlige verden’ og vil også kunne se herbarieark fra Caroline Rosenberg i udstillingerne i den nye museumsbygning.
Emma Hallas (1849-1926)
Emma Hallas tilhørte ligeledes den generation af kvinder, der trods begrænset adgang til universitetsuddannelse, fandt deres egne veje ind i videnskaben. Hallas arbejdede i mange år som skolelærerinde i naturfag, mens hendes fritid blev brugt på hendes store passion for alger. Hun erhvervede sig et mikroskop til at studere algerne og dyrkede algekulturer i sit hjem for at observere deres udvikling.
Under vejledning af botanikeren L. K. Rosenvinge udviklede hun en stor ekspertise og blev den første kvinde, der fik publiceret en afhandling i Botanisk Tidsskrift. I alt publicerede hun tre videnskabelige afhandlinger mellem 1895 og 1918. Hun beskrev flere nye arter inden for slægterne Zygnema, Oedogonium og Bulbochaete, og hendes mentor Rosenvinge hædrede hende ved at navngive en slægt af alger Hallasia. I en tid, hvor få i Danmark beskæftigede sig med alger, blev Hallas anerkendt som en af de få eksperter på området. Ved sin død efterlod hun en omfattende samling af præparater til mikroskopi, alger i sprit, noter og tegninger. Dette blev overleveret til Dansk Botanisk Forening, hvor hun gennem mange år var et aktivt medlem.
Sabine Helms (1866-1929)
Sabine Helms havde ingen formel botanisk uddannelse, men hun fik lov til at følge et enkelt kursus og tage den botaniske prøve ved Københavns Universitet. Fra 1895 til 1912 boede hun med sin mand i Childers i Isis distriktet i Queensland, Australien. I denne periode indsamlede Helms over 4000 planter og illustrerede mere end 90 arter. Mange af disse indsamlinger, inklusive frø, frugter, herbarieark, illustrationer og levende planter donerede hun til Botanisk Have og Botanisk Museum i København, der nu er en del af Statens Naturhistoriske Museum.
I forbindelse med hendes ihærdige botaniske arbejde opdagede Sabine Helms to nye arter, der begge blev opkaldt efter hende af F.M. Bailey: Grevillea helmsia og Geijera helmsiae. Et naturområde nær Childers fik derudover navnet Helms Scrub Reserve i hendes ære.
Efter hjemkomsten til Danmark i 1912 var Helms et aktivt medlem af Dansk Botanisk Forening. I 1921–22 vendte hun tilbage til Australien, hvor hun indsamlede yderligere omkring 4000 planteeksemplarer, som hun donerede til Botanisk Museum. Sabine Helms var således en af museets mest betydelige indsamlere i sin samtid, og hendes mange indsamlinger udgør fortsat en stor værdi for museet.
Agnete Seidelin Raunkjær (1874-1956)
Agnete Seidelin Raunkjær blev uddannet botaniker fra Københavns Universitet i slutningen af 1890’erne. Under sine studier fandt hun mosarten Schistostega osmundacea, en art der ikke før var fundet i Danmark. Hun specialiserede sig i vandplanter, særligt kransnålalger af slægten Chara. Hun arbejdede i mange år i herbariesamlingerne på Botanisk Museum og senere ved Københavns Universitets Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Furesøen.
Seidelin udgav i alt syv afhandlinger, blandt andet i Botanisk Tidsskrift, hvor hun blev den blot anden kvinde efter Emma Hallas til at udgive en artikel. Derudover bidrog hun til det botaniske hovedværk ’Dansk Plantevækst. 1. Strandvegetation’ fra 1906, hvor hun stod for bestemmelsen af Chara-arter og var meget aktiv i Dansk Botanisk Forening. Her ledede hun flere ekskursioner og engagerede sig meget i foreningens virke. Hun foreslog bl.a. at åbne ekskursioner for ikke-medlemmer for at fremme interessen for botanik.
Jenny Hempel (1882-1975)
Jenny Hempel var den 11. danske kvinde, der fik en doktorgrad og den første, der fik en doktorgrad i botanik. Hendes afhandling fra 1916 handlede om sukkulenters fysiologi – altså de planter, der lever i tørre egne og lagrer vand i specialiseret væv, som fx kaktus og aloe. Hempel undersøgte, hvordan planternes pH (surhedsgrad) ændrede sig i løbet af døgnet, og hendes resultater blev senere forstået som en tidlig beskrivelse af den såkaldte CAM-fotosyntese, der er en særlig form for fotosyntese, der gør det muligt for planter at overleve under ekstremt tørre forhold.
Hempel foretog de dengang meget avancerede målinger på Carlsberg Laboratoriet og størstedelen af de planter, som hun benyttede i sit arbejde, fik hun stillet til rådighed af Botanisk Have. Her dyrkes flere af arterne stadig den dag i dag. I 1919 blev Hempel ansat som universitets-stipendiat ved universitetet i Oslo, hvor det siden 1893 var muligt for kvinder at opnå̊ adjunkt- og lektorstillinger på universitetet.
Kilder:
Ahl, Louise Isager: Agnete Seidelin Raunkiær i Lex på lex.dk. Hentet 23. oktober 2025 fra https://lex.dk/Agnete_Seidelin_Raunki%C3%A6r
Ahl, Louise Isager: Caroline Rosenberg i Lex på lex.dk. Hentet 23. oktober 2025 fra https://lex.dk/Caroline_Rosenberg
Ahl, Louise Isager: Emma Hallas i Lex på lex.dk. Hentet 26. oktober 2025fra https://lex.dk/Emma_Hallas
Ahl, Louise Isager: Jenny Hempel i Lex på lex.dk. Hentet 23. oktober 2025 fra https://lex.dk/Jenny_Hempel
Ahl, Louise Isager: Sabine Helms i Lex på lex.dk. Hentet 23. oktober 2025 fra https://lex.dk/Sabine_Helms
Botanisk Forening (1898). Mødet den 18. december 1897. Botanisk Tidsskrift 21(3).
Christensen, C. (1924). Den Danske Botaniks Historie med Tilhørende Biografi. H. Hagerups Forlag, København.
Czurda, V. (1932). Die Süsswasserflora Deutschlands, Österreichs und der Schweiz. Zygnemales. Zweite Auflage. Vol. 9
Hallas, E. (1895). Om en ny Zygnema-art med Azygosporer. Botanisk Tidsskrift 20(1).
Hilden, Adda: Caroline Rosenberg i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 27. oktober 2025 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Caroline_Rosenberg
Kragh, H. (2005). Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab 1000-1730. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.
Lange, J. (1864). Haandbog i den danske Flora, 3. oplag. C.A. Reitzels Forlag, København.
Rosenbeck, B. (2014): Har videnskaben køn? Kvinder i forskning. Museum Tusculanums Forlag, København
Stine Block Mattesen, 2021. Kvinder i dansk botanik, 1850-1920. Aarhus Universitet.
Warming, E. (1906). Dansk Plantevækst 1. Strandvegetation. Gyldendal, Nordisk Forlag, København.
Warming, E. (1914). Om Bornholms Plantevækst: den botaniske Studenter-Exkursion 1901. Botanisk Tidsskrift 33(5).
