Af Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have
Stilladset vidner om et arbejde, der kræver helt særlige løsninger og hensyn. For når en bygning er opført i glas og samtidig huser nogle af Danmarks mest bevaringsværdige planter, er renovering aldrig enkel. Efter 153 år i det danske vejr var en gennemgribende istandsættelse af Palmehuset dog blevet nødvendig.
Palmehuset er nemlig ikke bare et hvilket som helst væksthus. Det er et vartegn for København og et stykke arkitekturhistorie, der går helt tilbage til 1873. Inspirationen kom fra det ikoniske Crystal Palace i London, og Palmehuset blev opført i forbindelse med anlæggelsen af Botanisk Have med brygger J.C. Jacobsen som en af drivkræfterne bag.
Siden da har huset dannet ramme om Botanisk Haves samling af planter, som ellers ikke ville kunne gro i Danmark. Herinde kan klimaet kontrolleres, og der skabes forskellige klimazoner, lige fra det mediterrane til det varme, tropiske klima. På den måde kan Botanisk Have passe på og bevare planter ikke kun fra Danmark, men fra hele verden.
Sidst Palmehuset blev gennemgribende renoveret, var i begyndelsen af 1980’erne. Siden da har bygningen primært fået maling, og årenes slid var efterhånden tydeligt. Derfor blev det besluttet ikke blot at lappe, men at totalrenovere bygningen for at sikre de bedst mulige vilkår for både planter, bygning og gæster mange år fremover.
Når man arbejder med et fredet bygningsværk, betyder totalrenovering ikke bare fornyelse og modernisering. Tværtimod. Alt eksisterende bliver gennemgået, og så meget som muligt bliver genbrugt eller genopbygget på den oprindelige måde. Murstenene skal være de samme, glasset skal laves efter traditionelle metoder, og moderne energiruder eller solceller er udelukket. Resultatet er et helt nyrenoveret hus, der stadig bevarer sit historiske udtryk.
At renovere en fredet bygning er én ting. Det helt særlige ved Palmehuset er dog, at huset samtidig rummer en levende museumssamling af planter, hvoraf mange ikke bare kan flyttes ud, mens arbejdet står på. Rødderne er vokset dybt i jorden i det lune væksthus, og derfor må renoveringen foregå omkring dem.
Reglerne for arbejdet i Palmehuset er derfor helt klare. Gartnerne har flyttet det, der kunne flyttes, til andre dele af væksthuset. Det, der er tilbage, må kun håndteres af gartnerne selv. Det betyder, at ikke den mindste plante må røres af andre, og at der er ikke sat et eneste ben på stilladset uden gartnernes godkendelse.
Derfor er stilladset også noget helt særligt. Det er bygget både udvendigt omkring glashuset og inde i selve huset. Her er det nænsomt placeret rundt om hvert eneste træ, der ikke kan flyttes, sådan at ikke én gren er blevet bøjet eller klippet, medmindre det har været absolut nødvendigt.
Det gør arbejdet langt mere krævende, når der skal bygges stillads eller renoveres indvendigt i væksthuset. Alligevel har det været en helt afgørende forudsætning for, at både planternes trivsel og renoveringsprojektet kunne sikres. Derfor er der etableret en tæt dialog mellem gartnere og de mange specialiserede fagentrepriser, der arbejder i huset. Selvom plantebevaring ikke normalt er en del af håndværkernes hverdag, har samarbejdet skabt stor respekt for væksthusets særlige rolle. Her er der nemlig tale om levende historie, som ikke kan erstattes. Nogle af planterne i Palmehuset er faktisk op mod 200 år gamle, og flere er rødlistede og truede, og enkelte er måske blandt de sidste af deres art.
At arbejde i et væksthus med høj temperatur og luftfugtighed er noget andet end de fleste byggepladser. Ud over hensynet til planterne har varmen været en udfordring i sig selv. Især i sommermånederne, hvor malerne har været nødt til at arbejde om aftenen og natten, fordi varmen og fugten under glastaget ellers blev for ekstrem.
Den slags forhold er gartnerne vant til. Til gengæld har de skullet vænne sig til en ny hverdag med hjelm, masker og andet sikkerhedsudstyr, når håndværkerne har været i gang. Alligevel er samarbejdet gledet. Projektet er besværligt for alle, men også helt unikt og noget, både gartnere og håndværkere er stolte af at være en del af.
Det største stillads er nu blevet pillet ned, og over det næste år færdiggøres renoveringen i mindre dele af Palmehuset. Fra 31. januar 2026 kan man igen opleve den store glaskuppel med palmer, cycas, tropisk klima og smukke, nyrestaurerede vindeltrapper.
Selvom planterne er blevet passet godt på, har det omfattende renoveringsarbejde naturligvis sat sit præg på planterne, som har været pakket ind i stillads siden sommer. Men som i et ægte tropisk klima vokser alting hurtigt, og der går ikke længe, før Palmehuset igen står helt grønt og frodigt, præcis som det har gjort de sidste 153 år.
Læs mere om renoveringsprojektet og se, hvordan det kan påvirke dit besøg i Palmehuset
