Fossilisering er processen, hvor mineraler og byggesten i organiske komponenter – som fx knogler eller træ – bliver erstattet eller omdannet af mineraler på grund af naturens opbevaringsforhold.
Et subfossilt emne er i dette tilfælde et bevaret skelet, hvor fossiliseringen ikke er komplet, og dele af knoglerne derfor stadig består af det originale knoglemateriale.
Af Mikkel Ege Bartholdy, konservator
En af de fantastiske genstande, som I kan se i Evolutionsgalleriet, når vores nye museum åbner, er skelettet af et kæmpedovendyr, Megatherium americanum. Det er et subfossilt skelet, som har været en del af museets udstillinger i mange år.
Dette skelet har nemlig været udstillet i de gamle lokaler på Krystalgade i Universitetets Zoologiske Museum i slutningen af 1800-tallet, hvor det stod på alle fire ben.
Videnskaben formodede nemlig dengang, at kæmpedovendyrets naturlige position var på alle fire.
Senere har skelettet været opstillet opretstående og på to ben på Zoologisk Museum i Universitetsparken, indtil museet lukkede for gæster i 2022.
Det er i det lukkede museums lokaler, vi fortsat forbereder de nye og gamle museumsgenstande, der skal i udstilling. Nu er kæmpedovendyrets skelet ved at blive konserveret, restaureret og genmonteret, så det er klar til åbningen af vores nye museum i Botanisk Have – i hjertet af København.
Det 5 meter høje skelet, som jo tidligere har været udstillet på alle fire, var blevet genmonteret stående med det originale metalstativ til at understøtte knoglerne. Stativet, som nu er over 100 år gammelt og har været tilpasset til den opretstående form, kunne dog ikke holde til endnu en nedtagning. Vi har derfor måttet klargøre knoglerne til en helt ny montering for at sikre knoglernes fortsatte bevaring.
Det betød, at vi måtte skille alle delene fra stativet, klippe tråd og fjerne lim, som har sikret knoglerne til metallet. Med over 12.000 år på bagen og kilotunge, men stadig skrøbelige knogler krævede opgaven en nøje planlagt afmontering.
Siden alle knogler måtte fjernes fra metalstrukturen, var det vigtigt at dokumentere og markere alle knoglernes placering i forhold til hinanden og sikre sig, at én ikke blev forvekslet med en anden. Det krævede også en grundig afrensning af både snavs og støv på knoglerne efter udstillingen samt en rensning af limrester fra monteringen på stativet.
Efter afrensning og markering blev alle knogler grundigt fotograferet og dokumenteret, før de kunne pakkes i kasser. Fotodokumentationen har flere formål, et af dem er at sikre sig et øjebliksbillede af knoglernes tilstand, i det de bliver fotograferet. Dette kan senere bruges til at evaluere kvaliteten af håndtering og flytning og identificere årsagen til nye skader.
Fotografierne bruges sammen med skrevne rapporter og er nødvendige for at danne overblik i en ellers yderst forvirrende tekst. Hver enkelt af de hundrede knogler bærer nemlig på nye og gamle revner, slidspor, reparationer, områder med lokal konsolidering, påskreven tekst af flere omgange m.m.
Med den grundige afrensning og dokumentation overstået, kunne knoglerne pakkes ned i kasser af syrefri pap, støttet af silkepapir og med de enkelte etiketter synlige ved åbning af kassen, således at vi ikke risikerer nogen dissociation (hvilket i museumskontekst betyder adskillelse af genstand og tilhørende data) undervejs i overleveringen af skelettet og det senere arbejde.
Næste stop for kæmpedovendyret er hos de mountmakere, som skal lave et nyt metalstativ, så skelettet igen kan stå højt og flot i de nye udstillinger.
